Kald mig Ismael!
Hos Lehman Brothers er jagten på Moby Dick en af mange metaforer for kapitalismens selvdestruktion.
Hos Lehman Brothers er jagten på Moby Dick en af mange metaforer for kapitalismens selvdestruktion.
Bouchra Khalilis utstilling på Fotogalleriet og Oslo Kunstforening reiser spørsmål om hva solidaritet betyr i en tid da de revolusjonære bevegelsene i stor grad er nedkjempet.
Rosa-Johan Uddohs performancevideoer kritiserer hvitt hegemoni i britiske medier med populærkulturell teft og humor.
I sin retrospektiv på Waldemarsudde framträder Lena Cronqvist som en målare helt utan neuroser.
Dimittenderne fra Det Fynske Kunstakademi portrætterer en dystopisk samtid, men der er også healing og håb.
Årets avgangsutstilling fra Kunstakademiet i Oslo svermer ikke for kunstneren som unntaksfigur.
Den bergensbaserede kunstnergruppe Alt Går Bra ville nok helst være en folkebevægelse, men forholdene har ikke været ideelle.
Tetsumi Kudo minder os om, at vi ikke skal vaske vores forurenede hænder, men i stedet slikke på dem, smage toksinerne og dernæst kastrere privilegierne, ét efter ét.
Dag Erik Elgins kopierende maleri nekter å paradere livet som økonomisk ressurs.
Line Bøhmer Løkkens utstilling på Galleri BOA i Oslo handler om en kar som har et ukomplisert forhold til det å forme ting med hendene.
En følelse af forladthed og fortidens spøgelser dominerer Jane Jin Kaisens værk. Fængslende fortællinger, men udstillingen savner rytme og overraskelser.
I Annie Ernaux’ roman Årene løsrives fotografiet fra den visuelle sfæren og blir idé.
Sannsynligvis blir årets utgave av Meta.Morf, Trondheims biennale for kunst og ny teknologi, stående som historisk markør.
Ny samtalsserie om konstkritik i Malmö.
Europeisk vandreutstilling med Frida Kahlo bringer opp i dagen den usikre fremtiden til en samling med dype kulturelle røtter i Mexico.
På et fremvisningsbillede er der altid et par hænder, der viser noget frem, ofte et andet billede.