Tetsumi Kudo minder os om, at vi ikke skal vaske vores forurenede hænder, men i stedet slikke på dem, smage toksinerne og dernæst kastrere privilegierne, ét efter ét.
Yngvild Saeter frembringer teknologiske væsner fra efterlivet. Det er både et koncentrat af nostalgi og en personlig popkulturel vitalisme.
Ursula Reuter Christiansen flår jorden og lærredet op med mytologi og historie, og lader sine kvindelige subjekter bryde ud af de nedtrykkende standarder.
Kosmiske spørgsmål optager igen kunsten – også i København, hvor Den Fries udstilling rummer flere seriøse nedslag. Helheden er dog mærket af wiki og spekulativ flugt.
Jesper Just strækker filmen ud i Charlottenborgs mange rum for at fortælle historier om kroppens arkitektur og samtidens sensoriske udmattelse.
Patricia Piccininis skulpturer vil have os til at omfavne det fremmede, men det xenofile potentiale har svært ved at overleve sentimentalitetens stormløb.
Anton Vidokles kosmo-filosofiske film skubber det pre-revolutionære menneske mod udødeligheden. Det er pan-historisk sci-fi af høj kaliber.
Innenfor det folketomme parallelle univers vi kjenner som Tjuvholmen, skriker Ida Ekblads malerier i kor: «Stjel meg og ta meg med hjem!»
Vilka var de mest liderliga och hämningslösa utställningarna 2020? Idag delar konstnären Martin Gustavsson med sig av årets bästa konstupplevelser.
Henning Hamilton och Linda Pedersens gemensamma debut på Arsenalgatan 3 för tankarna till en medeltida sagovärld för barn besatta av döden.
Hvilke udstillinger i Norden var årets bedste 2020? Kurator Charlotte Sprogøe fra København giver sine bud.
Kunstkritikk støttes av
