Aleksandra Domanović sporer forbindelserne mellem tekno-optimisme og fortidige nationalistiske drømme.
Meteorologiske abstraktioner og snegle på charmeoffensiv. Judith Hopf tvinger smilet frem i Thys barske natur.
Nikolaj Kunsthal forsøger at lave billedkunst ud af Lars von Triers film, men ender som akavet reklame for geniet.
Angharad Williams’ tavse filmstribe skærer igennem Simians mørke rum som en lysende antitese til tidens konstante plapren.
Panteha Abareshis uforlignelige udstilling sætter den funktionsnedsatte krop i fokus. Dog må man omgå en didaktisk æstetik for at tilgå det radikale materiale.
Med sød minimalisme og masser af hovedpersonvibes uddeles bløde lussinger på Louisiana.
Med Riget Exodus genskaber Lars von Trier sit nikotingule billede af Danmarks største hospital. Satiren fordrives desværre af diverse forhistoriske blikke på verden.
Fra et skybrud af postmodernitet er kælderen hos Simian oversvømmet af Torben Ebbesens værker. Her skal man druknes lidt for at komme nogen vegne.
I Jakob Kudsk Steensens digitale sump behøver du ingen waders. Trods imponerende teknologi føles naturen på de store skærme velfriseret som en parcelhusplæne.
Med en eminent skulpturel thriller om verden efter mennesket gør Pierre Huyghe boet op.
New Red Order forvandler Charlottenborg til et laboratorium for afkolonisering med en optimistisk udstilling, der giver tro på, at oprindelige folkeslags erkendelser kan redde verden fra undergang.
Ed Atkins og Steven Zultanskis teaterstykke Sorcerer lader den ressourcestærke københavner skære i sig selv med sløve knive. Uden blod for hyggens skyld.
Hvor lidt skal der til, før handling bliver kunst? Fluxus-pioneren Alison Knowles’ suppe er stadig potent.
Kjersti G. Andvig og Lars Laumann får til kunststykket å diskutere økonomisk og kulturell ulikhet uten å bli pretensiøse.
Sara-Vide Ericsons hittills största utställning skildrar en mörk värld där människa, djur och omgivning flyter ihop – och något nytt och oroande tar form.
Regjeringskvartalet som reiser seg i Oslo etter terrorangrepet i 2011, er preget av en hardere politisk virkelighet der kunsten får
oppgaven som forsonende element.
