Hva var dine mest minneverdige kunstopplevelser i 2019? Forfatter og fast bidragsyter til Kunstkritikk, Susanne Christensen svarer.
Kristin Austreids malerier på Entrée i Bergen er gerningsstedsfotografier som byder dig at anstrenge øjet til det yderste.
Udstillingen Sick and Desiring minner om at den sterkeste modstandsform i dag ligger i at drage omsorg for og tage vare på andre og på sig selv.
– Klimaet handler ikke kun om karbon i atmosfæren, men også om magtforholdene på jorden, siger kunsthistoriker T. J. Demos, som for nylig holdt foredrag i Bergen.
En pacifistisk fremtidsgadebande har været på besøg og efterladt sit hjemmelavede værktøj i Gabriel Kvendseth og Arvid Pettersens udstilling på Kunsthuset Kabuso.
I den nordiske pavillon i Venedig trives insekter, grønne vækster i glaskolber og klaser med tang. Det er mindre sikkert om den er beboelig for os.
Flamboyant scifi og kollektivt flow præger årets afgangsudstilling fra Kunstakademiet ved Universitetet i Bergen.
På Palmera i Bergen har et postsituationistisk kaninhul åbnet sig.
Den fjortende udgave af den eksperimentelle musikfestival Borealis i Bergen lærer dig med hjælp fra isbjørnene, hvordan du ryster dine traumer af dig.
Hvis Antonis Pittas’ udstilling på Hordaland Kunstsenter er repræsentativ for konceptet «After Exhibitions» så virker det som en trist nedprioritering af oplevelsen i galleriet.
Apichaya Wanthiangs udstilling i Bergens gamle bankbygning er klædelig på grænsen til det fashionable. Tidens kriser synes at kalde på en healende, poetisk nyeksotisme.
Mens dele af samtidslitteraturen forholder sig sværmerisk til det virkelige finder vi i udstillingen Seeable/Sayable på Kunstnernes Hus i Oslo tre norske samtidskunstnere, som taler direkte ind i sin tid.
Mens global politikk balanserer på en knivsegg flere steder i verden, synes den internasjonale kunstscenen denne våren å være opptatt av globalisme og transgeografisk dialog.
Museerne fejrer rekordhøje besøgstal. Andre vil lukke Kulturministeriet. Det hænger på en måde sammen. Og så er institutionelle samarbejder blevet tidens løsen.
I Kjell Bjørgeengens utstilling på Galleri K er videosynthesizeren et skapende og sansende subjekt som former verden med oss, ikke bare for oss.
Nanna Debois Buhl opstiller en visuel model af astrofotografiets historie. Men den stramme abstraktion levner ikke meget plads til de kvindelige astronomer, der ellers trækkes frem fra glemslen.
Kunstkritikk støttes av
