Når folket ikke må komme til kunsten, må kunsten komme til folket. Koloristerne har flyttet den årlige udstilling ud på Den Fries facade.
Koncentration, forstyrrelse og privatpolitiske fællesskaber er omdrejningspunktet for en udstilling så sart, at den næsten undsiger sig selv.
Coronakrisens fysiske aflysninger giver plads til øgler, avatars og krøllede kolonihistorier
Maria Kjær Themsen skriver kunsthistorie med værket i centrum, fra neo-yuppietiden i 00’erne til slut-10ernes økokritik.
Hvilke udstillinger vil vi særligt huske fra kunståret 2020? I dag svarer kunstkritiker Louise Steiwer.
En kunstnerisk parade og healing, der fandt sted i går, skal fjerne AKB Lundtoftegade fra den såkaldte ghettoliste, der offentliggøres en af de nærmeste dage. En liste, som har skæbnessvangre følger.
Bløde menneskekroppe har vanskelige kår i Piotr Łakomys stramt konceptuelle udstilling på det nye Simian i København.
Sexlegetøjet har ordet i Maja Malou Lyses udstilling på Brandts, hvor 00’er-æstetik og opgøret med den puritanske del af feminismen fylder mere end kroppen selv.
Professorer på Det Kgl. Danske Kunstakademi erklærer deres mistillid til skolens rektor. «Autoritær og uklar», lyder det om Kirsten Langkildes ledelsesstil.
Festens frisættende potentiale er omdrejningspunktet for Esben Weile Kjærs fremragende performance, der tegner et billede af millennial-generationen mellem angst og selvfremstilling.
– Vores fornemmelse er, at vi kun ser toppen af isbjerget, siger Nis Rømer fra BKF, der i dag offentliggør en række beretninger om seksuelle krænkelser i kunstlivet.
Coronakrisen viser os, at samfundskontrakten mellem stat og individ kun gælder for nogle grupper – lød det på UKKs debat om, hvordan vi organiserer en mere inkluderende kunstscene.
Roxy Farhats verk Säj något snällt FITTA är en smart, rolig och lite skavig reflektion över de motsägelsefulla förväntningar som klistras på konst i offentliga miljöer.
Kulturminister Joy Mogensen vil styrke ledelsen, nedsætte bestyrelser og gøre op med akademiseringen af de kunstneriske uddannelser. I bedste fald er det et opgør med årtiers teknokratisk kontrol.
Kommer Grief and Grievance: Art and Mourning in America att definiera vår tid, likt Documenta 11 en gång gjorde? Rapport från paneldebatt i New York.
Balanseakten i Karin Blomgrens installasjon på Entrée i Bergen er oppløftende på den måten at en simpelthen får lyst til å le.
Kunstkritikk støttes av
