Skyggebiosfæren
Livet løsriver seg fra tidligere antatte forutsetninger i Qi Tans utstilling på Atelier Nord.
Livet løsriver seg fra tidligere antatte forutsetninger i Qi Tans utstilling på Atelier Nord.
Ilavenil Vasuky Jayapalans utstilling på Kunsthall Oslo er et sted for å samle styrke.
Man spidser øre, når værkerne på Collega hvisker om sorg og landflygtighed. Alligevel er budskabet svært at høre.
Selvet er lite mer enn et klistremerke i Agatha Waras utstilling på Borgenheim Rosenhoff.
Katalin Ladiks första stora separatutställning i Norden betonar röstens omvälvande kraft.
Käthe Kollwitz på Statens Museum for Kunst er en kniv i hjertet og et opråb om modstand.
106 år efter kvinder fik adgang til Folketinget bliver 30 af de mest indflydelsesrige foreviget i Mie Mørkebergs maleri.
Kohtas utställning Social Form handlar om möten mellan människor – men dialogen mellan verken uteblir.
Peter Wächtler viser lige nu en masse nyt arbejde på Simian, og det ligner at tilfældet har rådet på måder, der gør udstillingen til mere end bare værker.
Sam Pulitzers utställning på nya Stockholmsgalleriet Antics har en frisk doft av äppelträd i blom.
– Deler av arkitekturen støttes bokstavelig talt av påler for at den ikke skal klappe sammen, forteller styreleder Pedro Gómez-Egaña.
Oscar Eriksson Furunes’ utstilling i Trondheim er et betimelig dykk ned i arkivene for å vise nødvendigheten av å for helvete få lov til å være i fred.
Nordisk Råd uddeler priser til film, musik og litteratur, men ikke til billedkunst. Fagforbund i hele Norden opfordrer til, at billedkunsten også hædres.
En argentisk avantgardekunstner i København er lige den udstilling, vi ikke vidste, vi savnede.
Konstituert direktør i KORO, Øystein Strand, har fått i oppgave å utrede en mulig sammenslåing med Kulturdirektoratet.
Kulturrådets leder, Sigmund Løvåsen, mener regjeringen ikke følger opp sin egen kunstnermelding i forslaget til kulturbudsjett for 2025.
Sverre Wyllers retrospektiv på Haugar i Tønsberg tar bare unntaksvise avstikkere fra dialogen med den nære kunsthistorien.
Melanie Kitti och Majd Abdel Hamid drömmer tillsammans på Signal i Malmö.
Med store bokstaver forsøker Lars Holdhus å få oss til å erkjenne vår egen deltagelse i den fossile økonomien.
Den formentlig underanerkendte kunstner Inge Ellegaards grid-tunge malerier hænger på Sorø Kunstmuseum og er almindelige, enestående og virkelig værd at se.
Flora Yukhnovichs referencemættede Into the Woods fylder Ordrupgaard med forvandlingskraft.
Koen Vanmechelen bruker kyllingavl for å lære oss om monokulturens bakside på Kunsthall 3,14 i Bergen.
Åsne Kummeneje Mellems utstilling på Viglandmuseet antyder at å skape kultur forutsetter like mye fantasi som kunnskap.
Francis Upritchards udstilling på Charlottenborg bliver kaldt en rejse og et univers, men de alt, alt for mange værker står i vejen for rejsens mulige kvalitet.
Høyre-byrådene i Norges to største byer gjør harde kutt i neste års kulturbudsjetter. Verst er det i Bergen, hvor kunstfeltet anses som ren utgiftspost befolket av ideologiske motstandere.
Övergreppskritiken mot Vaginal Davis utställning på Moderna museet väcker frågor om konstens toxiska privilegiekultur.
September Sessions tvingade Stockholmspubliken att hålla sig på tårna.
Jules Fischers langtrukne performance på Unge Kunstneres Samfund vil ikke underholde, men inkludere.
Anna Baks udstillinger i Kunsthal Thy og Vestjyllands Kunstpavillon vil fortælle lokale udviklingshistorier. Fortidens sagnverden og det lækre håndværk fylder mest.
Flere feminismebølger slår ind over Institut Funder Bakke, flere slags åbne øjne og begær – men fri er man for heteromanden og hans blik, og det er dejligt.
– Vi skulle egentlig feire 10-årsjubileum neste år, men nå får vi vente å se, kanskje blir det et gravøl i stedet, sier professor Anne Szefer Karlsen.
Tilfeldighetene er metoden i Jessica Warboys utstilling på Hordaland kunstsenter i Bergen.
Filip Vest flyder elegant rundt i kulturarbejderens ydmygende kår i ny performance på Ringsted Galleriet.
På nya Malmögalleriet Fuxia 2 fångas besökaren av inbjudande dofter och ett välkomnande shoppingsorl.
– Vi ønsker at vårt institusjonelle apparat skal komme flere til gode, sier daglig leder Miriam Wistreich.
Joel Slottes vemodiga skildringar av lågkonjunkturens barn har blivit närmast ett fenomen i Finland.
Samtidens uvirkelighet gir impulser til en ny skrudd realisme i Roderick Hietbrinks utstilling på BO i Oslo.
Nya Malmögalleriet skēnē skakar liv i konceptkonsten.
En våg av nya alternativa utställningsplatser hör till ljusglimtarna när Sverige går mot mörkare tider.
De danske kunstinstitutioner byder på kvindelig nydelse og kunstig intelligens. Imens er kunststuderende i Aarhus klædt på til efterårets aktivisme.
Det blir stadig tydeligere at de nasjonale paviljongene på Veneziabiennalen er et problematisk og datert premiss for den internasjonale samtidskunsten.
Är du en förfinad estet med kontrollmani? Gillar du oklanderliga museiutställningar? Har du en urfolksfetisch? Då kan årets Venedigbiennal vara något för dig!
Lap-See Lam om att lansera sin första opera på den 60:e Venedigbiennalen.
– Fotografiet er en direkte forlængelse af øjet. Det er historieskrivning fra vores eget perspektiv, siger Inuuteq Storch, første grønlandske kunstner i Den Danske Pavillon på Venedigbiennalen.
En rekke nordiske kunstnere og kulturarbeidere har signert. Men Moderna Museet, som står bak årets nordiske paviljong, vil ikke jobbe for ekskludering.
Efter ett politiskt laddat beslut kommer svensk-chilenska Valeria Montti Colque att representera Chile på Venedigbiennalen 2024.
– Självklart ligger konstkritiken mig varmt om hjärtat, säger tidigare Kunstkritikk-skribenten Valerie Kyeyune Backström som nu ska basa på Expressen Kultur.
Tendensen er klar. Landsdækkende dagblade skærer drastisk på kunstkritikken. Nu følger nichemediet Kunsten.nu trop.
Når forestillingerne om kunstens autonomi og forfatterens død er kørt på lossepladsen, er der bare den nøgne afsender tilbage.
Quel skräll! Den franske filosofens tidigare outgivna teori om måleriet väcker sensation i hans hemland.
Kritikerna måste frigöra sig från de administrativa intressen som kidnappat konsten.
Norske kunstkritikere kan takke et kollektivt fravær av risikovilje for sin marginale rolle i offentligheten.
– Vi må anerkjenne at vår kamp for frigjøring er gitt i liberalismens språk, sier teoretikeren, essayisten og poeten Fred Moten.
Kritiker og forfatter Jonathan Crary vil vise hvor lett det er å forestille seg en verden etter kapitalismen.
– Demobilisering er det, der kan bryde magtens borgmure. En tilbagetrækning af al energi, siger Franco ‘Bifo’ Berardi.
– Jag är emot vertikalitet, säger den franska filosofen Catherine Malabou.
Kunsthistorikeren Isabelle Graw vil at vi skal slutte å idealisere vennskap.
Filosofen Yuk Hui spør hvordan kunsten kan forvandle teknologien.
I skarp kontrast til rådende trender, fokuserer maleriene til André Tehrani nesten utelukkende på formalestetiske problemstillinger.
Elina Merenmies retrospektiv i Åbo understryker hur hennes ortodoxa kristna tro genomsyrar en bildvärld som vibrerar av energi och nåd.
Ilavenil Vasuky Jayapalans utstilling på Kunsthall Oslo er et sted for å samle styrke.
Esben Weile Kjær er muligvis et stjerneskud, men hans Solar System i Aalborg består af rottebefængte ruiner, mutationer og falske diamanter. Er der substans i hans solsystem?
Kunstkritikk støttes av
