Alex Da Cortes vrangbilleder af amerikansk kultur er syntetiske, så det hviner i tænderne, men heldigvis også med en blød melankolsk bund.
Udstillingen Mama Mia indfanger dansens intimitet, men savner popmusikkens præcision.
I Dakar kommer kunsten af en følelse af absolut nødvendighed. Det gør Dak’Art til en biennale, der holder sammen på et helt kontinent.
Kinga Bartis’ værker taler ind i tidens dominerende feminismer og surrealismer, men formår at slippe uden om alle ordene.
Anonyme voldstrusler er den foreløbige kulmination på debatten om den palæstinenske kunstnergruppe The Question of Fundings deltagelse i Documenta 15.
Afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstakademi er en homogen størrelse med godt håndværk og indadvendte tematikker.
Afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi handler om de billeder, vi skaber. For at kommunikere med andre og for at skabe os selv.
Mange allerede kendte navne skaber tårnhøje forventninger til årets afgangsudstilling i København. Den skuffer ikke.
Det store potentiale i forlystelsesparken Bakken bliver ikke helt forløst i Sans Soucis første udstilling under vandrutsjebanen.
– Vores tid rummer en længsel efter fortiden og en bevægelse mod det transhumane, siger Uffe Isolotto, der står bag Den Danske Pavillon i Venedig.
Ditte Ejlerskov vil heale kollektive traumer med farveterapi og new age-meditation. Det virker faktisk.
Statens Værksteder for Kunst, Kunsthal Aarhus og Copenhagen Contemporary vil hjælpe ukrainske kunstnere i gang med en meningsfuld tilværelse i Danmark.
Kunstnerne i Sparebankstiftelsen DNBs stipendutstilling er uvanlig opptatt av å sette samfunnsproblemer under debatt.
Senværker og kunstinstitutionens rolle i en krisetid optog læserne i 2024.
Museene får huden full. Her er de ti sakene fra fjoråret som leserne satte størst pris på.
Konstnärer som skapar sina egna möjligheter utanför institutionerna engagerade våra läsare 2024.
Kunstkritikk støttes av
