Kunsthal Nord har siden 2019, hvor tidligere leder Henrik Broch-Lips gik af, været præget af usikkerhed om fremtiden. Med udsigten til en ny, stor institution i byen – Kunsthal Spritten, der står til at åbne i 2026 – og en corona-epidemi, der betød restriktioner og nedlukning af en stor del af kulturlivet, måtte man overveje kunsthallens fremtidige status og profil.
I 2020 inviterede Kunsthal Nord derfor en række lokale kunstnere til et åbent møde om kunsthallens fremtid. Efter mødet gik 25 kunstnere, kunstfaglige og forskere sammen om at formulere en vision for en kunsthal med både regionale, nationale og internationale ambitioner. Men i dag kan store dele af kunstmiljøet i Aalborg ikke genkende deres visioner i de fremtidsplaner, kommunen for tre uger siden har vedtaget.
«Vi var i første omgang uforstående overfor, at man ikke valgte at ansætte en ny kunstfaglig leder,» siger Scott William Raby, som deltog i arbejdet med at formulere visionspapiret. Scott William Raby er uddannet fra Goldsmiths i London og har de seneste seks år boet i Aalborg, hvor han blandt andet driver den mobile udstillingsplatform f.eks. sammen med sin partner Rikke Ehlers Nilsson.
Ifølge Raby var kunstnernes vision inspireret af kunsthaller i Europa, der i lighed med Kunsthal Nord ligger udenfor hovedstæderne og har et bredt sæt af udstillingsrelaterede projekter. Kunsthal Nord fungerede nemlig både som udstillingssted og som uddannelsesprogram (Kunsthal Nord drev indtil sommeren 2023 det kuratoriske uddannelsesprogram Kunstpionererne), og husede samtidig Nordjyllands Kunstnerværksted.
«Vi kiggede på institutioner, der arbejdede med det lokale kunstmiljø på interessante måder, og formulerede ud fra de eksempler en strategi, der både kunne forholde sig til de behov og interesser, som den lokale kunstscene har, men som også kunne være en anden type institution, end andre kunsthaller i Danmark er. Vi indleverede vores visionspapir til Aalborg Kommune, men blev herefter stort set ignoreret,» fortæller Raby.
Manglende honorarer og kontrakter
I november 2021 blev der nedsat et advisory board, der skulle komme med ideer til kunsthallens reorientering. Scott Wiliam Raby trådte til, i lighed med flere andre, der havde været med til at formulere visionspapiret. Blandt dem var Kamilla Mez, som blev uddannet fra kunstakademiet i Göteborg i 2022 og som flyttede tilbage til Aalborg umiddelbart derefter.
«Da vi gik ind i advisory boardet var det med en forhåbning om, at vi kunne samarbejde med kommunen om at løse nogle af de problemer, vi kunne se omkring kunsthallen profil og administration,» fortæller Kamilla Mez. «Men vi fik hurtigt en fornemmelse af, at advisory boardet var ren proforma: Det ser pænt ud, at man inviterer lokale kunstnere med på råd, men vi oplevede, at vi slet ikke blev hørt.»
Blandt de administrative problemer, kunstnerne gjorde opmærksom på, var manglende honorarer til de udstillende kunstnere på udstillingen Walking Landscapes, men også rod i kontrakter og dårlige arbejdsforhold. Billedkunstnerne Niels Fabæk og Nils Slot fortæller i et læserbrev i avisen Nordjyske, hvordan de mødte op på Kunsthal Nord en mandag morgen for at installere deres udstilling Blixa Artzine, men til deres forbløffelse opdagede, at den forrige udstilling endnu stod i lokalerne, og at der ikke var nogen plan for, hvordan den skulle afinstalleres. De to kunstnere måtte smøg ærmerne op og pakke udstillingen ned og rengøre væggene, før de kunne påbegynde installeringen af deres egen udstilling. De to kunstnere fortæller også, hvordan hverken de annoncerede artist talks eller den lovede publikation blev ført ud i livet, ligesom de aldrig fik en skriftlig kontrakt med kunsthallen.
Ifølge Raby blev også samarbejdet med Nordjyllands Kunstnerværksted, der står for atelierpladserne i Nordkraft, vanskeligere. Reparationer i atelierne blev gentagende gange udskudt, og et ønske om at Nordjyllands Kunstnerværksted blev repræsenteret i Aalborg Kommunes Billedkunstudvalg blev ignoreret. I stedet udpegede den nye leder, Cathrine Gamst, sig selv og foreslog en kunstner, der ikke har bopæl i Aalborg Kommune, til udvalget.
I den mere kuriøse afdeling lavede Kunsthal Nord en julekalender på sociale medier, hvor de viste værker fra kunsthallens aktuelle udstilling med nissehuer og røde næser uden at indhente tilladelse fra kunstnerne. «Det var blandt andet kunstnere fra det globale syd, der arbejder med koloniale problemstillinger, og så putter man danske juledekorationer på deres værker, og ignorerer dem, når de klager over det. Kunstnerne søgte juridisk rådgivning og fik bekræftet, at det er overtrædelse af kunstnernes intellektuelle ophavsret,» siger Raby.
Alt sammen forhold, som advisory boardet ifølge Raby og Mez gentagne gange gjorde ledelsen opmærksom på. «Det er vigtigt at sige, at vi har forsøgt at tage dialogen med ledelsen og kommunen flere gange, før vi gik offentligt med vores kritik. Vi har prøvet at give den nye direktør tid til at rette op på de dårlige forhold, men det var nærmest som at tale til en væg,» siger Raby om samarbejdet med den nye direktør og Aalborg Kommunes Sundheds- og Kulturudvalg.
«Det minder om en open mic night»
Da Cathrine Gamst – som kom fra en stilling som projektleder i Kulturkanten i Aalborg Kommune – blev ansat i 2021 var det i første omgang i en administrerede stilling. I 2022 blev hun forfremmet til kunstnerisk leder af Kunsthal Nord; en forfremmelse, der kom bag på advisory boardet, som mener, at stillingen burde have været slået offentligt op for at sikre den bedst mulige kandidat til jobbet.
«Vi undrede os over, hvad der gjorde Cathrine Gamst til den rette person til at føre kunsthallen videre,» siger Scott William Raby: «Hendes højeste, kunstfaglige uddannelse er en bachelor i kunsthistorie, og hun har ingen tidligere erfaring med at drive en kunsthal. Derfor ønskede vi i advisory boardet, at der blev hyret en kurator, der kunne stå for den kunstfaglige profil og en professionel bestyrelse, der kunne rådgive, mens Gamst tog sig af det administrative.»
Netop Kunsthal Nords kuratoriske profil har været et af de tilbagevendende uenigheder mellem ledelsen og det lokale kunstmiljø, der mener at kunsthallens programlægning har været præget af tilfældigheder og manglende udsyn.
«Jeg er ikke sikker på, at man overhovedet har lagt et flerårigt udstillingsprogram,» siger Kamilla Mez: «De projekter, der bliver vist i øjeblikket, er ikke tænkt ind i en større sammenhæng, og jeg har ikke en følelse af, at kunsthallen har selvstændig ambition om et kritisk program.»
Scott William Raby istemmer: «Jeg synes ikke, at kunsthallen har en professionel profil længere. Dengang Henrik Broch-Lips var leder af Kunsthal Nord, var jeg ikke nødvendigvis enig med ham i hans prioriteter, men jeg var aldrig i tvivl om, at han havde ambitioner for stedet. Den nuværende kunsthals profil er dybt uprofessionel, ubæredygtig og uigennemsigtig. Det minder mig mere om en open mic night, end om noget, man ville forvente af en dansk kunsthal.»
Henrik Broch-Lips, som var leder af Kunsthal Nord i perioden fra 2014-2019 fortæller på en mail til Kunstkritikk, at han ærgrede sig over, at hans lederstillingen ikke blev slået op efter hans opsigelse. «Vi havde skabt en unik, professionel kunstinstitution, der både bragte den bedste samtidskunst til Nordjylland og samtidig var en rigtig god forretning. De sidste par år skaffede vi flere fondsmidler end det kommunale driftstilskud.»
Netop økonomien er, ifølge Broch-Lips, en væsentlig grund til, at det er vigtigt for en kunsthal at bibeholde en tydelig, professionel profil: «Det er selvfølgelig vigtigt at styrke vækstlaget og de lokale kunstnere, men da det er yderst vanskeligt at skaffe fondsmidler til vækstlaget, må det ikke være på bekostning af en professionel kunsthal, hvis skarpe, kunstfaglige profil sikrer fundraising og bæredygtig økonomi. Med ansvar for Nordjyllands Kunstnerværksted, og et meget tæt samarbejde med BGK, blev Kunsthal Nord født som en videns- og læringsplatform for vækstlaget og byens beskedne kunstscene. Netop stedets renommé, og samarbejde med nogle af landets bedste samtidskunstnere, har betydet, at flere unge akademiuddannede kunstnere er flyttet til Aalborg. Kunsthal Nord er et nonkommercielt, uafhængigt udstillingssted med fri entré og uden særinteresser, så en lukning, eller transformation til et sted for vækstlaget, vil sandsynligvis betyde, at det er slut med at opleve landets bedste eksperimenterende, kritiske og politiske nutidskunst i Aalborg. Det er trist og et stort tab. Den kritiske, nonkommercielle kunst er vigtig for en regions udvikling og selvforståelse.»
En de facto lukning
For en måned siden vedtog Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune, at Kunsthal Nord skal flytte fra sine nuværende lokaler i det tidligere kraftvarmeværk Nordkraft til institutionen Huset i Hasserisgade. Flytningen er en del af en mere omfattende plan for en reorientering af kunsthallens profil, der fremover primært skal arbejde med og tilgodese vækstlaget på den lokale og regionale kunstscene. Kunsthallen skal således omdannes til et kompetencecenter for billedkunst, der både skal kunne vise udstillinger, men også understøtte udviklingen af den lokale billedkunstscene.
I september måned, inden planerne for flytningen var endeligt vedtaget i kommunen, udsendte en gruppe på 28 lokale kunstnere og kunstfaglige et åbent brev, hvori de udtrykker deres bekymring for kunsthallens fremtid, hvis flytningen skulle blive en realitet. Kamilla Mez er blandt underskriverne af det åbne brev, og hun siger:
«Inspirationen til flytningen fra Nordkraft til Huset kommer fra det kompetencecenter for rytmisk musik, der allerede ligger i Huset. Det er et enormt vellykket initiativ for den lokale musikscene, men det er netop ikke noget koncertsted: Det er en institution, der samarbejder med andre spillesteder i byen. Med omdannelsen af Kunsthal Nord til et kompetancecenter for billedkunst, så bliver det ikke den kunsthal, vi kender. Det er midlerne og administrationen, der flytter til Huset i Hasserisgade, men det bliver en de facto lukning af kunsthallen.»
Scott William Raby, der også har underskrevet det åbne brev, forklarer, at de udstillingsmuligheder, der findes i Nordkraft er velfungerende og unikke; noget, som et mindre udstillingssted i byen vil have svært ved at leve op til, uanset om man udbygger Huset i Hasserisgade med flere kvadratmeter.
«Den lokale kunstscene er bekymrede for, om man kan varetage både et udstillingssted og et kompetencecenter på samme tid,» siger han. «Kunsthal Nord er en del af Foreningen af Danske Kunsthaller, og jeg har svært ved at se, at man fremover kan leve op til de standarter for arbejdsforhold og kunstnerisk kvalitet, der præger en kunsthal.»
Hvilket vækstlag?
I det åbne brev peger kunstnerne på, at der er uklarhed om, hvad det er for et vækstlag, man ønsker at understøtte med det nye kompetencecenter. Kamilla Mez forklarer: «Det giver mening at have et kompetencecenter for rytmisk musik i Aalborg, fordi der også ligger et musikkonservatorie i byen. Men Aalborg har ikke noget kunstakademi, og derfor fraflytter vækstlaget kommunen, når de skal igang med en uddannelse. Vi ville ønske, at kommunen ville gøre det attraktivt for professionelle billedkunstnere at bo i Aalborg, fremfor at satse på et vækstlag, der primært vil bestå af helt unge mennesker, der kun lige er begyndt at interesserer sig for kunst.»
Ifølge Raby har Aalborgs kunstmiljø ændret sig over de seneste fem år, hvor flere professionelle kunstnere er flyttet til byen, og hvor en række små kunstnerdrevne udstillingssteder er skudt op i hele regionen. Det er netop denne gruppe af kunstnere og initiativer, der savner et samlingspunkt, og ifølge Mez og Raby havde Kunsthal Nord alle forudsætninger for at kunne blive et sted, der understøttede netop denne del af scenen.
«Kunstscenen i Aalborg er præget af et hul imellem de helt små platforme og de store institutioner som museet Kunsten og den nye Kunsthal Spritten. Ved de facto at lukke Kunsthal Nord, så mister man muligheden for at gentænke institutionen som et bindeled imellem det lokale kunstmiljø og de store institutioner. Vi drømte om en kunsthal, som den lokale scene kunne gå i dialog med, hvor man kunne udstille sammen med nationale og internationale kunstnere og selv vokse igennem den udveksling,» siger Kamilla Mez.
Scott William Raby tilføjer, at man føler, at kommunen hverken har givet kunsthallen eller det lokale kunstmiljø en chance: «Sundheds- og Kulturudvalgets holdning til den lokale kunstscene har været utrolig disrespektfuld og afvisende. I de fleste andre byer er man interesseret i et velfungerede kulturliv og ved, at en dialog med den lokale scene kan være med at skabe et sådant. Men i Sundheds- og Kulturudvalget ser man desværre ikke sådan på det.»
– Kunstkritikk har forelagt kritikken for Cathrine Gamst, der ikke har ønsket at medvirke i denne artikel. Svar på kritikken fra Kulturchef i Aalborg Kommune, Morten Koppelhus, findes her
