Meta-latrinært
Olof Olssons info comedy er stadig velkomponeret, tåkrummende og underholdende, men levner ikke meget plads til tvivl og sårbarhed.
Kritikk
Hett hett hett
Iver Jåks’ kunstnerskap er en bruksting, i beste mening.
Retten til å være sint
Henie Onstad Kunstsenters Niki de Saint Phalle-retrospektiv gir et overblikk over en ekstremt variert praksis. Men hva er budskapet?
Citattourettes
Läppar, läppar, åter läppar. Gina Beavers ger oss allt.
Den tavse observatør
Francis Alÿs’ Children’s Games er befolket af en international skare af anonyme hovedpersoner. Men fra hvilket perspektiv kan kunstner og publikum mødes på tværs af tid, rum og kulturer?
Det älskade gänget
På Moderna Museet får Nan Goldins vackra, febriga och trösterika bildvärld en värdig inramning.
Farvel til kunstnermyten
Kærkommen udgivelse om feministisk produktionsæstetik vender blikket mod kunstens bagland og spørger os, hvordan vi ønsker at leve og arbejde.
Pseudo-fallos
Lee Lozanos ætsende kulturkritik billedliggør de voldelige perversioner, som amerikansk kultur er grundlagt på.
Sylteagurk med marshmallow
Utstilling på Kraft vender oppmerksomheten mot sansningen og hvordan vi erfarer verden ulikt.
Glöm kritiken
Ny utställning visar att Ulf Linde hela tiden hade rätt om postmodernismen.
Huden som skjerm
I Apichaya Wanthiangs solo på Munchmuseet ledsages intimiteten av en lengsel etter nærhet.
Husvilde spøgelser
Maria Wæhrens både behersker maleriet og sætter det fri. Det ville klæde hendes galleri at gøre det samme.
