Mængden af data og fysiske ting truer med at gøre eksistensen til et rent logistisk problem. Originalt udstillingssted i lagerhotel forholder sig til netop den udfordring.
Demokratiet smelter på overfladen af en lysmaskine. På Charlottenborg viser Hito Steyerl blændende hvorfor: Kapitalismen virkeliggør alkymisternes vision om at kunne herske over lyset.
Malerisk er det tvivlsomt, men dagbogsnoter og eksperimentalfilm gnistrer intelligent og vitalt på den retrospektive udstilling med Maria Lassnig på Kunsten i Aalborg.
Hvis der er en malerisk eros tilstede i Sergej Jensens malerier er den af nekrofil observans. Det er fortiden serveret som en fremstrakt hånd, der smuldrer, når man rækker ud efter den.
Op Art-udstillingen på Louisiana er ikke fladpandet oplevelseskunst. Det er en perle af retinal queerness. Men museet forpasser en storslået chance for at skabe ny receptionshistorie.
Udstilling om jord på Sorø Kunstmuseum lykkedes med sit dybe geologiske perspektiv på fortiden. Men samtidskunsten lander fladt på maven i et tematisk mudder.
Konferencen The Anthropocene Project i Berlin var begyndelsen på et ambitiøst forskningsprojekt, der forsøger at skabe en kosmologi i lyset af den nye, menneskeskabte geologiske epoke.
Kunstkritikks egne skribenter og inviterte gjester velger det beste fra kunståret 2011. Hver dag fra 1. til 24. desember kommer et nytt bidrag. I dag: Ferdinand Ahm Krag.
Vilka var de mest minnesvärda konstupplevelserna under 2019? Idag svarar Christine Antaya som är konstkritiker och medarbetare i Kunstkritikk.
I utstillingen Person of Interest på Podium i Oslo går Sveinn Fannar Jóhannsson veien om klarsynte for å si noe om fotografiets samtidige situasjon.
Historien upprepar sig inte, den konstruerar analogier.
Her er årets tre mest minneverdige kunsthendelser ifølge kunstner og direktør for PRAKSIS, Nicholas John Jones.
Kunstkritikk støttes av
