Afgangsudstillingen på Det Fynske Kunstakademi er følsom, men ikke sentimental.
Med aviser, balloner og undskyldninger på stribe inviterer Banu Cennetoğlu til samtale om menneskerettigheder. Man skal være vågen for at få dybden med.
Frederik Exners Gnomon på Tranen er et hint om, hvor vi skal rette blikket hen, før klimaet kollapser.
Et blåt væsen med hængeører og røde øjne forførte Kunstkritikks Helle Fagralid.
Käthe Kollwitz på Statens Museum for Kunst er en kniv i hjertet og et opråb om modstand.
Filip Vest flyder elegant rundt i kulturarbejderens ydmygende kår i ny performance på Ringsted Galleriet.
Sophia Ioannou Gjerding og Mark Tholander vender små og store fællesskaber, men monstrene forbliver i skabet.
Afgangsudstillingen på Det Fynske Kunstakademi er et hviskende oprør i en usikker verden. Det gør den kun mere seværdig.
Hvad afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi mangler i antal kunstnere, vinder den i kunstnerisk spændvidde og personligt udtryk.
Første akt i Rønnebæksholms årshjul om heste har sine momenter, men er mest et nyfødt føl på vaklende ben.
Dåseringe, økokritik og mytologisk maleri bindes overraskende godt sammen i tre soloudstillinger på Kunstmuseet i Tønder.
Hansina Iversens værker lyser op og får det til at krible i øjnene i Valbys nye kældergalleri.
I helgen åpnet Kunsthall Dikemark, Norges første tverrfaglige knutepunkt for kunst og psykisk helse.
En infallsrik utställning i Paris undersöker det suddiga som ett uttryck för motstånd, sorg och visuell fantasi.
Arven efter danseren Kazuko Tsujimura aktiveres, så hendes drift mod at opløse kroppen bliver en ny slags krop.
Taterlandet er en sofistikert utstilling om et folk som satte sin ære i å ikke etterlate seg spor.
Kunstkritikk støttes av
