Løvfald
Valgflæsk, øregas, udjokkede klipklappere og en flot drop-out-kunstner. Det danske kunstefterår har det vildt.
Pernille Albrethsen
Sexet som en Prada-stilet i en køkkenelevator
Hvor sprød kan en udstilling om surrealisme være? Den Frie Udstillingsbygning viser vejen.
Medusas mange ansigter
Skønhed og uhygge rækker længere end øjet kan se i Cathrine Raben Davidsens forunderlige grafik.
Museet hacket
– Vi starter en debat om museets rolle i en digital tidsalder, siger Diana Velasco, som står bag det første nordiske museum for digital kunst, der lanceres på Chart Art Fair.
Mørk americana
Alex Da Cortes vrangbilleder af amerikansk kultur er syntetiske, så det hviner i tænderne, men heldigvis også med en blød melankolsk bund.
Faux naturel
I Jakob Kudsk Steensens digitale sump behøver du ingen waders. Trods imponerende teknologi føles naturen på de store skærme velfriseret som en parcelhusplæne.
Bare glem tyskerne
Er skandalen, der ruller henover Documenta 15, en tragedie for kunsten, kritikken eller den tyske debat om antisemitisme?
Mere Abba, tak!
Udstillingen Mama Mia indfanger dansens intimitet, men savner popmusikkens præcision.
Sort flet
Jeannette Ehlers bearbejder en vigtig fortælling om den koloniale arv. Udstillingen er bedst, når den ikke udpensler eller forklarer for meget.
Pynt og sorg og vrede piger
Forbindelsen mellem Adam Christensen og Ursula Reuter Christiansen er godt set og rigtig øm at se på.
Biennale for fremtiden
I Dakar kommer kunsten af en følelse af absolut nødvendighed. Det gør Dak’Art til en biennale, der holder sammen på et helt kontinent.
Under os, havet
Kinga Bartis’ værker taler ind i tidens dominerende feminismer og surrealismer, men formår at slippe uden om alle ordene.
