Maskinæstetik møder bizarre biotoper i Silas Inoues futuristiske set up i Horsens.
Venner, kolleger, kunstnere og aktivister. Apolonia Sokol skaber radikale modstandsformer gennem portrætmaleriet.
Familieportrætter eller en del af en større fortælling? Svensk-etiopiske J.G. Arvidssons vibrerende malerier hæmmes af Galleri Nicolai Wallners vage formidling.
Klassiske genrer genforhandles i Melanie Kittis utæmmelige værker på Overgaden. Det er sjovt, personligt og helt vildt politisk.
Rynkede knoldselleri møder roterende plastikulve, glinsende lemonadestande og snurrende valnødder. Det velkendte er funky i årets Afgang fra Det Jyske Kunstakademi.
Maskulin identitet og familiære erindringer forenes i Ihsan Saad Ihsan Tahirs sensible malerier på udstillingsstedet All all all.
Marie Søndergaard Lolk og Anne-Mette Schultz genforhandler sakrale objekter og readymades på Simian, men deres parløb ender utydeligt.
Hvad vil vi huske fra kunståret 2022? I dag svarer Claudine Zia, skribent på Kunstkritikk og en af kræfterne bag The Union.
Jeannette Ehlers bearbejder en vigtig fortælling om den koloniale arv. Udstillingen er bedst, når den ikke udpensler eller forklarer for meget.
Afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi er en meditativ affære med okkulte anslag og naturpoetiske greb.
Vilka av årets utställningar spelade på Christine Antayas känslosträngar?
Ingen kurator. Ikke engang en udvælgelseskomité. Hvad sker der med Documenta? Er det tid til at begynde forfra – eller er enden nær?
Hvilke udstillinger i Norden var årets bedste? Kunstner Uffe Isolotto giver sit bud.
– Jag fanns inte. Kristina Eriksson om sorgen, eländet och varför hon slutat måla. Om att växa upp i ett konstnärshem, men ändå vara fri från andras förväntningar.
Kunstkritikk støttes av
