Kristian Vistrup Madsen (f. 1991) er dansk kulturskribent og oversætter. Bosat i Berlin og uddannet i litteraturvidenskab og skrivekunst på Goldsmiths og Royal College of Art i London. Har bidraget til bl.a. Artforum, Frieze, Afterall og Glänta.
Efter kunstens kunstneriske vending fremstår stemning som en ny målestok for kvalitet. Et på alle måder bæredygtigt alternativ til det nye og spektakulære.
Pia Arke-udstillingen på KW i Berlin viser en tredje vej mellem aktivisme og abstraktion.
Kunsten er blevet kunstnerisk igen: Nogle gange fortryllende, andre gange bare kommerciel. Men kan vi overhovedet se forskel, hvis vi ikke længere har formelle kriterier?
En udstilling i Bruxelles om Hilma af Klint og ligesindede spørger, hvad der sker, når Sverige endelig slår håret ud. Svaret er – til dels – at hun bliver indlagt.
Den storstilede markering af 20-året for Michel Majerus’ alt for tidlige død giver anledning til at genoverveje 90ernes tabte optimisme og dystre begyndelser.
To Jon Rafman-udstillinger i Berlin tyder på, at post-internet-kunstens amoralitet er på vej tilbage. Eller at de unge er trætte af identitetspolitik.
– Kunstvereinen er en hjørnesten i det stærke tyske kunstsystem, mener Milan Ther, der er ny direktør for Kunstverein in Hamburg.
Mens bølgen af følelsesladet og reaktionært maleri har nået et mætningspunkt, leverer Allison Katz en intellektuel indsprøjtning i Camden Art Center.
Med dommedagsvibes i Berlin, blockchains i Hamborg og et 90er-kunstnerslæng i Zürich er der al mulig grund til at forny dit BahnCard. Her er et overblik over efterårets udstillinger nord for Alperne.
Kirsten Ortweds usentimentale kunst fremstår som antitesen til en frygtsom samtid. Men hvordan bliver man kompromisløs kølner-sculptrice? Er der en opskrift?
Berlinbiennalen er åbnet på trods af pandemi. Men progressiv politik og krisestemning har resulteret i et konservativt kunstsyn, og en lidt kedelig udstilling.
Christian Falsnaes gransker gråzonen mellem underholdning og underkastelse, og leverer selv begge. Effektivt og enerverende.
Nationalromantiken föds på nytt när science fiction-drottningen ställer ut på Henie Onstad utanför Oslo.
Ett förföriskt löfte svävar strax utanför bildrutan i konstnärsdrivna Antics diskbänkskonceptualism.
Inuuteq Storchs fotografier fanger en kamp på liv og død mellom stedbunden identitet og dens bilde.
Lys er immaterielt, men utstillingen om fenomenet på Astrup Fearnley Museet framstår som en rekke enkeltverk med skalkede luker imellom.
