Kristian Vistrup Madsen (f. 1991) er dansk kulturskribent og oversætter. Bosat i Berlin og uddannet i litteraturvidenskab og skrivekunst på Goldsmiths og Royal College of Art i London. Har bidraget til bl.a. Artforum, Frieze, Afterall og Glänta.
Efter kunstens kunstneriske vending fremstår stemning som en ny målestok for kvalitet. Et på alle måder bæredygtigt alternativ til det nye og spektakulære.
Pia Arke-udstillingen på KW i Berlin viser en tredje vej mellem aktivisme og abstraktion.
Kunsten er blevet kunstnerisk igen: Nogle gange fortryllende, andre gange bare kommerciel. Men kan vi overhovedet se forskel, hvis vi ikke længere har formelle kriterier?
En udstilling i Bruxelles om Hilma af Klint og ligesindede spørger, hvad der sker, når Sverige endelig slår håret ud. Svaret er – til dels – at hun bliver indlagt.
Den storstilede markering af 20-året for Michel Majerus’ alt for tidlige død giver anledning til at genoverveje 90ernes tabte optimisme og dystre begyndelser.
To Jon Rafman-udstillinger i Berlin tyder på, at post-internet-kunstens amoralitet er på vej tilbage. Eller at de unge er trætte af identitetspolitik.
– Kunstvereinen er en hjørnesten i det stærke tyske kunstsystem, mener Milan Ther, der er ny direktør for Kunstverein in Hamburg.
Mens bølgen af følelsesladet og reaktionært maleri har nået et mætningspunkt, leverer Allison Katz en intellektuel indsprøjtning i Camden Art Center.
Med dommedagsvibes i Berlin, blockchains i Hamborg og et 90er-kunstnerslæng i Zürich er der al mulig grund til at forny dit BahnCard. Her er et overblik over efterårets udstillinger nord for Alperne.
Kirsten Ortweds usentimentale kunst fremstår som antitesen til en frygtsom samtid. Men hvordan bliver man kompromisløs kølner-sculptrice? Er der en opskrift?
Berlinbiennalen er åbnet på trods af pandemi. Men progressiv politik og krisestemning har resulteret i et konservativt kunstsyn, og en lidt kedelig udstilling.
Christian Falsnaes gransker gråzonen mellem underholdning og underkastelse, og leverer selv begge. Effektivt og enerverende.
Det flyter over av loppismateriale og fortvilelse i Kier Cooke Sandviks utstilling på Podium.
Skirt och vackert när Esse-Li Esselius experimentella polaroider från 1970-talet visas för första gången.
Den norske kunstvåren har den fyrrige energien til en sitcom fra 80-tallet.
Hvem er venn og hvem er fiende i Jelsen Lee Innocents utstilling på Nitja?
Kunstkritikk støttes av
