11. December – Ferdinand Ahm Krag

Hvilke udstillinger, begivenheder og publikationer var de bedste i 2011? I Kunstkritikks julekalender opsummerer Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2011. Nummer elleve i rækken er kunstner Ferdinand Ahm Krag, som bor i København og er en af drivkræfterne bag udstillingsstedet IMO Projects.

Udstillinger

1.			Henrik Olesen, Henrik Olesen, Malmö Konsthall. Henrik Olesen er en vidtfavnende kunstner. På den ene side formår han at indfri de helt store kunsthistoriske og diskursive temaer i sine collager. På den anden side formår han at lave disse suverænt dead-pan enkle og ømme skulpturer, der demonstrerer en ligefrem og intuitiv materialefornemmelse. Portrait of my father sleeping består således af et bræt, der hviler på en pude. Det særegne ved Olesens kunst er, at den med ganske enkle midler formår at vække hele mit affektive og emotionelle system til live samtidig med at dette «følelsesliv» sættes i forhold til et omfattende vidensarkæologisk arbejde. På Malmö Konsthal handlede det om at dekonstruere og defragmentere matematikgeniet Alan Tourings krop. Det handlede om at lade kropsstumperne former nogle nye ubeskrevne kropsformer hinsides normalitetens trivielle kropsrutiner. (Billedet: Henrik Olesen, Portrait of my father sleeping, 2010.)
2.			Joao Maria Gusmao & Pedro Paiva, Desinit in piscem, more precisely «ending in fishtail», IMO projects, København. Gusmao & Paivas intenst meditative film udspiller hver især et motiv, en scene eller et tema af spekulativ og metafysisk karakter. På deres udstilling på IMO kunne man bl.a hengive sig til sære tredobbelte solnedgange set fra en klippehule og geometrisk tilskårede frugter, der leviterer i den brasilianske regnskov. Magisk realisme i trancerende tempo. (Installationsfoto fra udstillingen.)
3.			Jacob Borges, Der Stadtneurotiker, Overgaden – Institut for Nutidskunst, København. (Installationsfoto fra udstillingen.)

Events

1.			Lucky Dragons, koncert i David Risley Gallery, København. (Foto: David Risley Gallery)
2.			Dieter Roelstraete & Jason Dodge, Talking Poetry, Charlottenborg Kunsthal, København. «Velkommen og undskyld! Vi er her for at tale om digte». Kunstneren Jason Dodge og kritiker/kurator Dieter Roelstraete har en fælles passion for poesi, som de først og fremmest har dyrket på en bar i Berlin. På Charlottenborg kunsthal blev en (mindre) kunstoffentlighed indviet i samtalen. Hvorfor egentlig det? Poesien og poesioplæsningen finder jo så rigeligt sted andetsteds. Og Roelstraete og Dodge lod os endda forstå, at det hele var en anelse pinligt, hvad Mark Sladen (direktør for Charlottenborg) gav dem ret i. Han udtrykte sin oprigtige forbløffelse over, at nogen i det kontemporære kunstrum beskæftiger sig med noget så anakronistisk som poesi! Det var alt sammen meget morsomt, men hvori består det pinlige? Måske har samtidskunsten simpelthen berøringsangst overfor sproget som sådan? Vi ved godt at de kommunikationsstrategier og formidlingssprog som samtidskunsten må se sig selv nedsunket i ikke rigtig fungerer. Det blev ikke sagt direkte af hverken Dodge eller Roelstraete, men det lå så absolut mellem linjerne i oplæsningen, hvad denne aften egentlig handlede om: lad os nu bare være lidt pinlige, det er ok. Og lad os så få udviklet nogle nye sprog for kunsten. (Billedet: Jason Dodge.)
3.			Goodiepal, Ekko lecture, DanesAdWork, Værnedamsvej 3b, København. På den ene side en superfantast og på den anden side en konceptuelt forpligtet tænker og kritiker af sin samtid. Musiker og (mester)skolelærer Goodiepal stiller fortsat de helt rigtige spørgsmål på den helt rigtige måde. Er musik kun for mennesker? Eller kan man komponere for (og dermed kommunikere med) andre arter, væsner og intelligente entiteter i en bestræbelse på at udvide menneskets egen mentale og perceptuelle rækkevidde? Hvorfor har Europa ingen robotmytologi? Hvad siger fraværet af en robotmytologi om vores forhold til Tiden, teknologien og det utopiske? På Værnedamsvej 3b kunne man se og høre Goodiepal opføre et bud på en europæisk robotmytologi – den såkaldte «Eurobot». Det foregik på 16 computerskærme simultant. Svirrende og svimlende var det. Se det her (nu med norsk voiceover!):

Publikationer

1.			Das Beckwerk, Nielsens Verdenshistorie, Gyldendal. «Hvis man ikke går til yderligheder, så skal man slet ikke gå» – har Asger Jorn engang sagt. Enmands-institutionen Das Beckwerk går rigtig nok til yderligheder såsom at insistere på sin egen død, hvad omgivelserne har haft lidt svært ved at respektere. I 2010 foretog han derfor en omfattende begravelse af sit eget selvmyrdede og selvudslettede selv, der gik under navnet Claus Beck-Nielsen. I videre forstand var begravelsen en symbolsk (og utopisk) afsked med den «personlige identitet» og «statsborgeren» (se www.funusimaginarium.com). Bogen Nielsens Verdenshistorie handler dog ikke om Døden, men netop om Verden og dens historie som den tog form op gennem 00’erne. Der er tale om reportager og artikler fra og om verdens nedbrændte kardinalpunkter: Irak, Afghanistan, Egypten, USA. En storslået, håbløs odyssé. Radikalt inspirerende og overordentligt velskrevet.
2.			John Powers, Star Wars: A new heap, www.canopycanopycanopy.com. En klassiker om alt det klassiske. Værket Star Wars: A New Heap af billedkunstneren John Powers blev publiceret i fjerde udgave af det fremadstormende online magasin TRIPLECANOPY. Powers tekst/billede værk introduceres her som «his magnum opus on the uncanny relationship between the groundbreaking sci-fi film and minimalist art and architecture».
3.			SALT – Seminars On Long Term Thinking. www.longnow.org. Seminars On Long Term Thinking udspringer af «The Long Now Foundations» arbejde med at konstruere et enormt mekanisk 10.000 års ur inde i et bjerg. Projektet handler om at stimulere til såkaldt «long term thinking». Det er Stewart Brand (Whole Earth Catalogue) der præsenterer denne perlerække af lange(!) foredrag dedikeret til emnet. Lyt bl.a til Kevin Kelly, Alex Wright, Brian Eno, George Dyson, Raymond Kurzweil, Francis Fukuyama m. fl.