Kære kulturminister.
Du har nu fremlagt de første brikker i projekt «Bedre balance i kulturlivet». Deriblandt har du truffet valget om at flytte Statens Værksteder for Kunst fra København til Helsingør.
Det forekommer mig at være så overraskende en beslutning, at jeg får den tanke, at du og dine embedsmænd måske ikke kender huset og dets virke. Derfor har jeg besluttet mig for at skrive til dig for at fortælle hvad dette hus med sin beliggenhed i netop København betyder for mig og et stort antal af mine billedkunst-kolleger. Jeg håber du vil tage dig tid til at læse det.
Statens Værksteder for Kunst er et sted, hvor man som kunstner og designer kan søge om at få et midlertidigt ophold med adgang til veludstyrede værksteder, større og mindre atelierer, samt en afdeling for konservatorer. Bygningen Gl. Dok, som siden 1986 har huset Statens Værksteder, rummer en ideel planløsning for, hvordan kreative udtryksformer såsom keramik, metal, træ, vævning, grafik, foto, konservering, tekstiltryk faktisk lader sig gøre indenfor relativ lidt plads. Det er ideelt, fordi der er en nødvendig nær kontakt mellem atelierer og værksteder, som ikke finder sin mage i hele hovedstaden. Sidst men ikke mindst hører der til huset nogle gæsteboliger, der gør det muligt for folk fra hele Danmark og udlandet at ansøge om ophold på lige fod med lokale aktører.
Alt dette må man ikke tro indfandt sig over en enkelt nat. Det har taget årtiers arbejde og erfaring at fremelske dette velfungerende hus.
Jeg har af flere omgange været tildelt et arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst – for at udvikle og producere nye værker til udstillinger i hele landet. I dette hus har jeg mødt adskillige kollegaer og andre faggrupper fra ind- og udland. Folk, som netop vil til København, for det er her miljøet er. Det er her et stort antal kolleger findes, også dem der ikke arbejder i huset. Det hører med at oplyse, at alle andre opholds-(residency) muligheder i København enten allerede er eller er ved at blive nedlagt, så Statens Værksteder er pt den eneste mulighed for at få et arbejdsophold for kunstnere bosat uden for København.
Det er i København, at den største koncentration af gallerier, museer og kunstnerisk miljø er. Det er her de internationale kuratorer rejser til for at besøge dansk kunst. Billedkunsten har generelt så lille en plads i et samfund som Danmark, så det er og bliver i hovedstaden, man finder en oplevelse af et tilnærmelsesvis tæt miljø, man står i kollegial relation til. Dermed ikke sagt, at der ikke er overordentlig interessante miljøer ude i det ganske land, men det ene føder det andet og det er altafgørende for ens virke, nationalt såvel som internationalt, at man kan få mulighed for at indgå i dette fælleskab. Sådan er det over hele verdenen med de større byer og sådan bør det også være i Danmark.
I dette hus, Statens Værksteder for Kunst, kommer folk for at udvikle et kunstværk eller et designprodukt, som skal vises eller gøre gavn overalt i Danmark. Her har man glæden af et fagligt kompetent personale, som altid møder projekter med at intet er umuligt. I dette hus rummes den svære balance det er at skabe kunst på højt plan, når man, som det oftest er tilfældet, har for få penge og alligevel skal gøre det bedre end bedst. Man kan arbejde her i døgndrift, hvis det kræves. Det er et hus spækket af dedikation og arbejdsglæde, hvor jeg har haft mulighed for at producere værker, jeg ellers ikke ville have haft mulighed for at realisere – både hvad angår det håndværksmæssige niveau, fordi maskinerne er her, og hvad angår den store skala. Alt det, jeg ikke kan på mit eget atelier. Skulle jeg betale for det ude i byen koster det i et omfang, de færreste kunstbudgetter kan rumme.
Så, Hr. Kulturminister: Det er et velfungerende hus du flytter. Statens Værksteder er et produktionshus, ikke en administration. Dette hus i det centrale København inklusive den lille stab af dedikerede hel- og deltidsansatte er uundværlige for os kunstnere. For såvel kunstnere bosat på Mors som i København er Statens Værksteder for Kunst en utrolig vigtig institution – netop fordi det ligger, hvor det gør.
Jeg vil derfor opfordre til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man fører denne radikale beslutning ud i livet.
Med venlig hilsen
Camilla Berner, billedkunstner bosat i hovedstadsområdet.
— Kunstkritikk bringer ovenstående brev efter aftale med Camilla Berner, som også har fremsendt brevet til kulturministeren.
