Tora Schultz’ udstilling er en perfekt slebet, hårdt presset diamant. Facetteret og skarp, så man skærer sin bløde kvindekrop på dens kanter.
Der er duer og BZ’ere med elefanthuer i Jakob Koldings elegante genforhandling af pressefotografiets historier om magt og modmagt.
Olof Olssons info comedy er stadig velkomponeret, tåkrummende og underholdende, men levner ikke meget plads til tvivl og sårbarhed.
I dansk kunstliv er der stor fokus på talentudvikling af unge kunstnere, men sjældent på hvad der sker i den anden ende. Heirloom er en ny organisation for oversete arkiver.
Seminar om offentlige mindesmærker på Københavns Universitet undgik politiske stridigheder og gav plads til at tale om nuancer og sprækker mellem statuerne og os selv.
Lille retrospektiv med Zoe Dewitt i Paris kobler queerteori og okkultisme med overraskende voldsomhed.
Tijana Mišković tror, det er muligt at formidle smertefulde erfaringer om krig og flugt – også til dem, der ikke selv har oplevet det. Hun står bag udstilling med danske kunstnere med rødder i Eksjugoslavien.
Hvor sprød kan en udstilling om surrealisme være? Den Frie Udstillingsbygning viser vejen.
– Vi starter en debat om museets rolle i en digital tidsalder, siger Diana Velasco, som står bag det første nordiske museum for digital kunst, der lanceres på Chart Art Fair.
Alex Da Cortes vrangbilleder af amerikansk kultur er syntetiske, så det hviner i tænderne, men heldigvis også med en blød melankolsk bund.
Udstillingen Mama Mia indfanger dansens intimitet, men savner popmusikkens præcision.
I Dakar kommer kunsten af en følelse af absolut nødvendighed. Det gør Dak’Art til en biennale, der holder sammen på et helt kontinent.
På Nationalmuseum återföds konsten som konst i varsam dialog med det förflutna.
Oscar Eriksson Furunes’ utstilling i Trondheim er et betimelig dykk ned i arkivene for å vise nødvendigheten av å for helvete få lov til å være i fred.
Nordisk Råd uddeler priser til film, musik og litteratur, men ikke til billedkunst. Fagforbund i hele Norden opfordrer til, at billedkunsten også hædres.
Eline McGeorge hengir seg til observasjoner av en døende natur på Kunstnerforbundet og Femtensesse i Oslo.
Kunstkritikk støttes av
