En af Danmarks mest fremtrædende kunstnere vender hjem med en soloudstilling, der deler titel med en popsang. Men er Danh Vos retrospektiv et hit – eller et selvsmagende skulderklap?
Jordan Wolfsons værk, der skabte stor furore på Whitney-biennalen sidste år, vises nu i Schinkel Pavillon i Berlin. Men virker det stadig? Eller er tiden løbet fra det?
Documenta forblir en ideell organisasjon, og økonomien for 2022-utgaven er sikret. Men viktige spørsmål om kunstnerisk uavhengighet står fremdeles ubesvart.
Før åbningen af Welcome Too Late forklarer kurator Toke Lykkeberg, hvorfor Claude Monets malerier er udtryk for eksponentiel vækst og hvordan kunstnerne kan agere i en konstant forandrende verden.
En efterårsfortælling, et deja-vu, og kunstnerens sædvanlige pasteller: Marc Camille Chaimowicz møblerer sin udstilling med sublim tvetydighed, men vor tids tyranni sætter tingene i perspektiv.
På sin udstilling hos Bianca d’Alessandro masserer Tiril Hasselknippe sine post-apokalyptiske narrativer op imod kunsthistorien. En radikal afvigelse fra hendes Post-Internet-udgangspunkt.
The ‘Post-Internet’ concept has entered mainstream consciousness – but how does it reflect on the status quo of art criticism today? Writers, critics and editors give their responses.
The ‘Post-Internet’ concept has entered mainstream consciousness – but does it receive the critique it requires? How does it reflect on the status quo of art criticism today?
– Jeg er fortsatt livredd! sier Haegue Yang om at hennes første figurative skulptur nå skal vises på utstillingen Journal of Echomimetic Motions som åpner på Bergen Kunsthall i morgen.
Hvorfor den usannsynlige trioen bestående av Gabriel Kuri, Knut Henrik Henriksen og Richard Tuttle lykkes i å overbevise om kunstens autonomi, selv med stedsspesifikke intervensjoner i Bergen.
Gubbig men sympatisk utställning om vad som gått förlorat i stadsbilden.
Hvem er villige til å betale det profesjonelle tidsskrifter koster? Det er det sentrale spørsmålet når tidsskriftet Vinduet nå overdras til konkurrenten Vagant.
Danh Vo laver suppekøkken og pepper sine værker med spiselige svampe. Lokalt forankret verdenskunst, men også lige lovligt favnende.
Havene stiger og SUPERFLEX’s redningsark er ej blot til mennesker. Men lastet med menneskeprodukter og kapitalismekritik – klædt ud som kapitalisme.
