MEST LESTE I NORGE
1. Offentlig kunst som formuesobjekt
Dag Erik Elgins kommentar om den nye kulturpolitiske betydningen Pablo Picasso og Carl Nesjars utsmykning til Y-blokken har fått, nå som den er saget ut av fasaden til det revne bygget og plassert i en klimajustert kasse på bakkeplan, var den mest leste artikkelen på Kunstkritikk i 2021.
2. En sunn kunstscene skal ha noen skitne gallerier
Det kunstnerdrevne visningsstedet Noplace i Oslo la inn årene etter ti års drift i 2021. «Ingenting vokser inn i himmelen. I hvert fall ikke kunstnerdrevne gallerier», sier Hans Christian Skovholt i dette mye leste intervjuet Ina Hagen gjorde med ham og medgalleristene Petter Buhagen og Kristian Skylstad i anledning deres aller siste utstilling.
3. Inviterer hele verden på fest
I fjor høst åpnet endelig det nye Munchmuseet i Bjørvika i Oslo, en begivenhet vi dekket grundig med flere artikler. Blant de mest leste finner vi Mariann Enges forhåndskommentar i forbindelse med pressekonferansen i mai, hvor hun setter på festbremsen ved blant annet å stille spørsmål ved museets sponsorprofil.
4. Nei, det kan faktisk ikke fortsette sånn
Da Tommy Olsson ble bedt om å anmelde Lorck Schives kunstpris-utstilling tok han bladet fra munnen og leverte en tekst som i hovedsak handler om prisens representasjonspolitiske dødvinkel. Etter lesertallene å dømme var han ikke alene om å mene at denne var betimelig å påpeke.
5. Post-reformatorisk sluttspill
Av mer sjangertro anmeldelser satte leserne størst pris på Arne Skaug Olsens lesning av Ane Hjort Guttu og Sveinung R. Unnelands utstilling på Hordaland kunstsenter som en modell for kunstutdanningen, men også et dystert forvarsel om kunstutdanningenes fallitt.
MEST LESTE I SVERIGE
1. Omsorg och motstånd
Något av det mest bedrövliga under 2021 var hur en okunnig, självgod och illasinnad «transdebatt» fick breda ut sig i offentligheten. Att konstnären Sam Hultins folkbildande essä om transpionjären Eva-Lisa Bengtsson (1932–2018) blev årets överlägset mest lästa svenska artikel i Kunstkritikk var därför ett ljus i mörkret.
2. Se upp för konsthatet
När Lars Vilks (1946–2021) gick bort under tragiska omständigheter drog konstkritikerna ner byxorna på sig själva med distanslösa hyllningar som bortsåg från att konstnärens häcklande av makten också gäller dem. Frans Josef Petersons kommentar om debaclet blev årets näst mest lästa artikel.
3. Hallucinatören
Årets mest lästa recension på svenska var, lite förvånande, Frans Josef Peterssons kritik av Rolf Hansons retrospektiv på Artipelag. «En subtil kolorism som söker efter nya vägar i det moderna måleriet», menade han.
4. För en smutsigare konst
Lars-Erik Hjertström Lappalainens mest uppmärksammade artikel var en metodiskt svidande kritik av Lawrence Abu Hamdans soloutställning på Bonniers konsthall. Verken hade passat bättre som utskrifter, ansåg han.
5. En vänligt menad gest
Ana-Maria Hadji-Culeas intervju med Leif Holmstrand om psykossjukdom, prostitution, queerhet och en glatt hysterisk arbetsmetod föregick hans retrospektiv på Marabouparken och blev en av årets mest populära artiklar.
MEST LESTE I DANMARK
1. Fortyndet kaos-modernisme
Kunst på tv, helst med levende kunstnere, er en blivende tendens i Danmark. Også Kunstkritikks læsere værdsætter øjensynligt fænomenet. I hvert tilfælde blev Louis Scherfigs kritik af realityserien om Frederik Næblerød årets mest læste artikel.
2. Følg pengene
Historien om museet, der lånte Jens Haaning en halv million kroner, som derpå forsvandt, blev en verdensnyhed. Pernille Albrethsen talte med kunstneren og forsøgte at følge pengene, der også blev historien om tilblivelsen af et værk, der kom vidt omkring – til Tiranabiennalen i 2005, inspirationen fra Hesselholdt & Mejlvang, og begrebet friendly enemies, forholdet mellem kunstner og kurator.
3. Elefanten i festsalen
Akademiraadet invitererede til seminar om monumentets politiske implikationer, men busteaktionen spøgte stadig i baggrunden. Ikke mindst fordi seminaret fandt sted i Kunstakademiets festsal, hvor den tomme sokkel, der indtil for et år siden bar den nu berygtede buste af Frederik V, tårnede op bag de fremmødte. Louise Steiwer rapporterede fra en debat, der løb af sporet.
4. Illiyeen
Eliyah Mesayers stat for de statsløse er ikke er forankret i et sted eller en geografi, men af menneskelige møder og alkymistiske forbindelser. «Nationen eksisterer inde i mig, men skal også dø for, at den kan leve,» forklarede hun i interviewet med Pernille Albrethsen.
5. 50 nuancer af Warehouse
Minibiennalen Thoravej 29 blev den første større manifestation af den københavnske hybridinstitution Art Hub. «Nu findes i hvert fald huset og en vilje til flerstemmighed og begge dele kan utvivlsomt munde ud i alt mulig vigtigt og nyt og generøst, når Art Hub for alvor går i gang med at ville være et hub,» skrev Nanna Friis i sin kritik.
