Kunstakademiet i København bevarer selvstændighed
Ny rapport anbefaler individuelle bestyrelser til de kunstneriske uddannelser og mindre bureaukrati.
Ny rapport anbefaler individuelle bestyrelser til de kunstneriske uddannelser og mindre bureaukrati.
Akademiraadet afholdte malplaceret seminar om monumentets politiske implikationer, mens busteaktionen spøgte i baggrunden. Rapport fra en debat, der løb af sporet.
Hvem fortæller historien om det betændte samspil mellem Danmark og Grønland. Og hvor skrives grønlandsk kunsthistorie? Symposium i Aarhus stillede interessante spørgsmål, og fandt glimtvis svar.
– Det er uhyre vigtigt, folk ser, at det er præcis dét, Billedkunstnernes Forbund kan, omfavne alle. Tyngden batter og gør, at vi bliver lyttet til politisk, siger ny forperson Marie Thams.
Dina El Kaisy Friemuths absolut minimale udstilling viser os, hvad der står tilbage, når vi repatrierer stjålne artefakter.
Det Obelske Familiefond støtter udviklingen af Kunstkritikks danske
redaktion og magasinets internationale satsning.
Siden 1960’erne har Tomaso Binga forsøgt at bekæmpe et patriarkat, hvis omfang højtuddannede 2021-feminister næppe kan forestille sig. Alene af den grund bør vi kigge og lytte.
To store institutioner iscenesætter moderne memento mori, mens en talende kage advarer menneskeheden om den forestående apokalypse.
Kathrine Ærtebjerg har omsider fået en stor museal soloudstilling. Men hvorfor skal hun stadig belemres med H.C. Andersen som turguide?
Storstilet forskningsudstilling om Anne Marie Carl-Nielsen agerer stålsat isbryder i det patriarkalske glemslens fimbulvinterhav.
Magnus Andersen lader maleriet gå ud over lærredet i en totalinstallation, der griner af tidens fantasier om et idyllisk liv på landet.
På Institut Funder Bakke er bilen en kraftfuld fantasi, som på mefistofelisk vis fortsat vækker vores frihedsfølelse.
Sannsynligvis blir årets utgave av Meta.Morf, Trondheims biennale for kunst og ny teknologi, stående som historisk markør.
Ny samtalsserie om konstkritik i Malmö.
Europeisk vandreutstilling med Frida Kahlo bringer opp i dagen den usikre fremtiden til en samling med dype kulturelle røtter i Mexico.
På et fremvisningsbillede er der altid et par hænder, der viser noget frem, ofte et andet billede.