Mus og lånte fjer
Hvad afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi mangler i antal kunstnere, vinder den i kunstnerisk spændvidde og personligt udtryk.
Hvad afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi mangler i antal kunstnere, vinder den i kunstnerisk spændvidde og personligt udtryk.
Odalisken er udvandret fra Lina Hashims installation. Måske i protest over, at alle synes at have en mening om den arabiske kvindes krop?
Indstil blot tendensjagten. Årets dimittender fra Kunstakademiet i København ser på verden, skiller den ad, indrammer den, støber den.
Thao Nguyen Phan konfronterer Vietnams koloniale fortid, men ikke på den måde, man ville forvente.
Efter år med skiftende direktører er Peter Ole Pedersen klar til at give Kunsthal Aarhus kærlighed og retning. Mottoet låner han fra casinoet: Huset vinder altid.
FOS’ udstilling hos Nils Stærk er egentlig fyldt med sprog,
men som oftest, når udstillinger fungerer bedst, bliver ordene ikke rigtig sagt.
Iselin Forslund Toubro mikser historiske krige med navernes idealisme for at få os til at forstå nutidens blodsudgydelser. Det ender lige lovligt langhåret.
– Fotografiet er en direkte forlængelse af øjet. Det er historieskrivning fra vores eget perspektiv, siger Inuuteq Storch, første grønlandske kunstner i Den Danske Pavillon på Venedigbiennalen.
Første akt i Rønnebæksholms årshjul om heste har sine momenter, men er mest et nyfødt føl på vaklende ben.
Lulu Kaalund låner fra traditionelt håndarbejde i værker, der bogstaveligt talt er fyldt med huller.
Kvindernes internationale kampdag handlede om nationens kvinder af bronze og ørkenens kvinder af kød og blod.
Dåseringe, økokritik og mytologisk maleri bindes overraskende godt sammen i tre soloudstillinger på Kunstmuseet i Tønder.
Sannsynligvis blir årets utgave av Meta.Morf, Trondheims biennale for kunst og ny teknologi, stående som historisk markør.
Ny samtalsserie om konstkritik i Malmö.
Europeisk vandreutstilling med Frida Kahlo bringer opp i dagen den usikre fremtiden til en samling med dype kulturelle røtter i Mexico.
På et fremvisningsbillede er der altid et par hænder, der viser noget frem, ofte et andet billede.