Et lille skridt for …

En fast aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver er langt fra standard i kunstverdenen. Den nye danske udstillingsaftale kan vise sig at blive et vigtigt redskab.

For enden af stigen til Apollo Lunar sagde Armstrong: «I'm going to step off the LEM now». Så vendte han sig om go placerede sin venstre støvle på overfladen, kl. 2:56, 21.juli, 1969. Herefter kom det så: «That's one small step for man, one giant leap for mankind.»
For enden af stigen til Apollo Lunar sagde Armstrong: «I’m going to step off the LEM now». Så vendte han sig om og placerede sin venstre støvle på månens overflade. Det var 21. juli, 1969, kl. 2:56. Herefter kom det så: «That’s one small step for man, one giant leap for mankind.»

Hvis man fortalte folk, som ikke har deres daglige gang i den såkaldte kunstverden, at ugens gode nyhed var, at man i Danmark nu har lavet en udstillingsaftale for samarbejdet mellem billedkunstnere og kunsthaller, som beskriver honorar, forventning til PR og formidling, transport, økonomi, forsikring og alle mulige andre standardelementer i forhold til udstillingsproduktion, ville det næppe fremkalde mere end et lidt uforstående «nå men, tillykke med det». Men for os, der kender til forholdene omkring udstillinger, formidling og kuratering, er det velkendt, at de fleste kunstnere arbejder under vilkår, som er så uregulerede og med så mange uudtalte (ofte skyhøje) forventninger, at det ville få de fleste jordbærplukkere til at undre sig.

Derfor er det faktisk en væsentlig nyhed, at BKF (Billedkunstnernes Forbund), UKK (Unge Kunstnere og Kunstformidlere) og Foreningen af kunsthaller i Danmark har skrevet under på «Den Ny Udstillingsaftale» – også selvom der ikke tale om nogen bindende aftale, men blot en anvisning til en arbejdsaftale, som kunstnere og udstillingssteder kan tage udgangspunkt i før et samarbejdet søsættes. I samme omgang har man også lavet en formulering for freelance-kuratorer, «Kuratoraftalen», som eksempelvis minder institution og kurator om på forhånd at nedskrive, hvor mange formidlingsopgaver, deltagelse i PR og så videre, som det forventes at kuratoren påtager sig. 

Det kan lyde som et lille skridt, men begge udstillingsaftaler kan vise sig at få væsentlig betydning for kunstnere og kuratorers arbejdsvilkår fremover. Adspurgt hvad det mest afgørende element er ved aftalen svarer UKKs forkvinde, billedkunstneren Marie Thams:

– Alle parter har frivilligt skrevet under på aftalen og det gør det lettere for kunstnere og kuratorer at tage vejledningen op af tasken. For os gør denne aftale det også lettere at tale om det, som er svært. Vi synes for eksempel ikke, at man skal kunne skrive 0 i et honorar, men at kunstnerisk arbejde skal aflønnes. På den måde bliver det et redskab til – på en indirekte måde – at tale om, at der i mange tilfælde ikke er nogen løn. Vi vil også opfordre vores medlemmer til at indsamle disse aftaler i den følgende tid, for at få et overblik over hvor mange aftaler, der indgås uden honorar eller løn.

Udstillingsaftalerne lanceres tirsdag 25. februar kl.15.00 på Statens Værksteder for Kunst i København. Kulturministeren vil være til stede. Efter lanceringen vil begge aftaler samt udkast og vejledning til ansættelsesaftaler kunne findes på samtlige af de samarbejdende organisationers hjemmesider. UKK og Bkf vil fremover arbejde på at få en lignende aftale med de danske museer.

 

Aftaleprocessen illustreret som en trappe - udstiller og udstillingsarrangør kan tage lige så mange indledende runder som nødvendigt, før man underskriver og realiserer udstillingen/opgave (illustration taget fra den svenske MU-aftale, som også har inspireret til aftalen). 

Aftaleprocessen illustreret som en trappe. Det er tanken, at udstiller og udstillingsarrangør kan tage lige så mange indledende runder som nødvendigt, før man underskriver aftalen og påbegynder den egentlig realisering af udstillingen (illustration taget fra den svenske MU-aftale, som også har inspireret til aftalen).

 

Leserinnlegg