Udsatte udstillinger, aflyste arrangementer og medarbejdere, der febrilsk forsøger at holde styr på budgetplaner og udstillingsaftaler over knitrende Skype-forbindelser fra hver sit hjemmekontor. Det er situationen mange steder i det danske kunstliv i disse uger, hvor corona-virussen sætter sit præg på hverdagen.
Fredag den 13. marts lukkede samtlige danske kunstinstitutioner for publikum efter anvisning fra myndighederne. Kort tid efter fulgte landets gallerier og projektrum trop. Indtil videre kan det hele genåbne den 28. marts, men spørger man sig for i kunstverdenen, er der ikke mange, der regner med, at det kommer til at holde stik. Her er spørgsmålene snarere: Kommer det til at tage uger eller måneder? Hvor mange udstillinger må udskydes eller måske helt aflyses? Og hvordan kommer man igennem denne periode økonomisk?
Der er igennem den seneste uge vedtaget adskillige hjælpepakker for forskellige dele af erhvervslivet, ligesom brancheorganisationer for museer, kunsthaller og kunstnere er i dialog med stat og kommuner med henblik på at finde løsninger, der kan kompensere for manglende indtægter. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke fremlagt en samlet plan for, hvordan man holder hånden under kulturlivet, som man eksempelvis har gjort i Norge, hvor man har allokeret 300 millioner norske kroner (dkk 185 mill.) til kulturen via det norske kunstråd. Også i Norge har Nasjonalmuseet meddelt, at man afsætter 30 millioner kroner til indkøb for at støtte kunstnerne direkte under krisen. Og for få timer siden meddelte den svenske regering at man går ind med 500 millioner svenske kroner (dkk 339 mill.) i akut støtte til kulturen, som går til organisationer, arrangører og enkelstående kulturarbejdere, for eksempel kunstnere.
Mens vi venter på en samlet udmelding fra politisk hold angående kulturen i Danmark har en privat fond taget et første skridt. I går kom en udmelding om konkret støtte til kunsten i Danmark fra Ny Carlsbergfondet, som har oprettet en særlig pulje til støtte for kriseramte kunstmuseer på 30 millioner kroner. Der var også en opfordring til politikerne: «Vi forventer, at der fra politisk side laves tiltag, der i væsentligt omfang kompenserer de ramte museer, som udgør en vigtig del af dansk kultur- og erhvervsliv. Vi har været i dialog med branchens aktører, og vi vil fra vores side gerne bidrage til, at kunstmuseerne kan genåbne med deres planlagte programmer og forhåbentlig derved genindtage deres væsentlige rolle i det danske samfund,» lyder det fra den nye formand for Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen, i pressemeddelelsen.
Et sådant initiativ vækker glæde i kunstverdenen, men der er ingen tvivl om at både store og små institutioner står i en meget svær situation. Kunstkritikk har talt med Mikkel Bogh (Statens Museum for Kunst), Poul Erik Tøjner (Louisiana), gallerist Martin Asbæk, Helle Behrndt (Kunstforeningen Gl. Strand), Iben Mosbæk (Kunsthal Aarhus), Miriam Wistreich (Alt_Cph) og Vermilion Sands om, hvilke udfordringer de ser lige nu.
Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, København.
Hvordan har coronakrisen påvirket Statens Museum for Kunst de seneste uger?
Som alle andre kulturinstitutioner har vi holdt lukket siden den 13. marts, og det vil sige, at alle publikumsrettede aktiviteter er indstillet indtil videre. Det har som umiddelbar konsekvens, at man ikke kan besøge museet og at vi har aflyst eller i enkelte tilfælde udsat alt, hvad vi havde af publikumsrettede aktiviteter. Til gengæld er vi blevet mere tilstedeværende på de digitale platforme. Meldingen fra Kulturministeriet er stadig, at vi genåbner den 28. marts, men det er der ingen, der tror på længere. De to scenarier, vi opererer med nu, er med genåbning 1. maj og genåbning 1. juni.
Vores nuværende Anna Ancher-udstilling, som var meget populær og trak et par tusinde mennesker om dagen, skal efter planen lukke den 24. maj. Vi er ved at undersøge, om det er muligt at forlænge den, men det skal aftales med Skagens Kunstmuseum, hvor den efter planen skal vises hen over sommeren. De er selvfølgelig – på samme vis som os – meget afhængige af entreindtægter, så hvis vi forlænger udstillingen i to uger, så mister de to ugers entreindtægter. Spørgsmålet er, om man kan dele tabet lidt mellem sig.
Hvad driften angår, så har vi et museum, der skal være afsikret og klimatiseret, hvilket kræver noget mandskab. Resten af personalet arbejder hjemmefra og vi holder møder i en uendelighed på Skype, fordi vi har tre store udstillinger i proces. Man må sige, at denne her situation giver en betragtelig usikkerhed med hensyn til, hvorvidt vi overhovedet kan åbne en udstilling til august eller om vi skal regne med, at den bliver udsat.
Har I foretaget nogen langsigtede ændringer i programmet eller institutionens økonomi?
SMK er en stor turistattraktion og vi er afhængige af de indtægter som de bringer. Turister betaler typisk fuld pris for deres billetter og køber meget i museumsbutikken og det er noget, vi budgetterer med. Uanset om vi åbner til maj eller juni, så vil der næppe komme særlig mange udenlandske turister til København henover sommeren, så også der kalkulerer vi med et betydeligt indtægtstab. Jeg læste lige budgetprognoserne fra The Metropolitan Museum i New York. De mener, at de mister 60 millioner dollars i 2020 og 40 millioner i 2021. Det er baseret på forventningen om, at der vil gå lang tid inden turisterne for alvor vender tilbage. Det økonomiske scenarie, vi kigger på her på stedet indebærer, at vi mister i omegnen af 20 millioner kroner i år, men det er ikke til at sige, hvordan økonomien vil være påvirket i 2021.
Martin Asbæk, ejer af Martin Asbæk Gallery, København
Hvordan har coronakrisen påvirket jer de seneste uger?
Vi har lukket galleriet ned og åbner som udgangspunkt kun efter aftale. Problemet er, at de hjælpepakker, der er kommet ud foreløbig ikke hjælper så forfærdeligt meget. Som selvstændig kan jeg få dækket 23.000 kroner om måneden, og det er slet ikke nok i forhold til de udgifter, vi plejer at have. Jeg har fem fuldtidsansatte, som jeg ikke bare kan lade holde fri i denne periode, for det vil svare til at min virksomhed lukker ned.
Foreløbigt har jeg fået aflyst for 1,7 millioner kroner salg bare for februar måned. Det kan vi ikke gøre så meget ved, men det kommer til at ramme os enormt hårdt. Det betyder stort set nul omsætning, så det er lidt kompliceret at se, hvordan vi skal komme ud på den anden side. Det daglige salg er gået i stå, udsmykningerne er gået i stå og de store kommisionsopgaver er forsvundet. Vi håber, at erhvervslivet træder til og bliver ved med at købe kunst og udsmykninger til de forskellige kontorer. Men alle sætter jo forbruget i stå og på den måde er det en ond spiral.
Hvordan påvirker udskydelsen af Market Art Fair i Stockholm og den mulige aflysning af kunstmesserne Art Basel og Volta jer?
Market er blevet skubbet til september og ligger dermed samtidig med Vienna Contemporary, som jeg har været på et par gange. Det betyder, at jeg skal finde ud af, om jeg vil på den ene eller den anden. Som udgangspunkt tror jeg, at jeg holder fast i Stockholm. Jeg har faktisk fravalgt Volta i år, fordi der er kommet ny ejer og jeg synes, at kvaliteten er faldet. Jeg er sikker på, at man ikke gennemfører Art Basel i år, og det er jo ekstremt problematisk for de gallerier, der plejer at deltage der. Heldigvis har både Nicolai Wallner og Nils Stærk en solid og sund økonomi og skal nok klare sig, men jeg ved, at de har en stor afsætning på netop den messe. Jeg har ikke selv den store afsætning på messer, så det kommer i virkeligheden til at gavne min økonomi at jeg ikke tager afsted. Jeg plejer at tabe penge på messer, men deltager af markedsføringsårsager og for at udbrede kendskabet til mine kunstnere.
Hvordan tror du denne krise kommer til at påvirke galleriet i fremtiden?
Jeg tror, at det her kommer til at tage betydeligt længere tid, end man regner med lige nu. Om 3-4 måneder, når virussen stopper, så tror jeg ikke at folk ryger på en spending spree med det samme. Jeg tror, at erhvervslivet har fået et chok og at der kommer til at gå nogle år før økonomien og forbruget er oppe på det samme niveau igen. Men det er fuldstændig umuligt at spå om. Vi er enormt nervøse for situationen og håber bare, at folk vil støtte kunstnerne. Kunstnerne er i samme situation som vi er, og hvis gallerierne ikke sælger, så tjener de heller intet. De er jo ikke lønnede og jeg ved ikke, hvordan de bliver kompenseret: Så skulle man gå ind og vurdere deres gennemsnitlige omsætning, og det kan blive ret svært. Nogle kunstnere har kun udstilling hvert fjerde år, så hvordan skal man regne det ud?
Helle Behrndt, direktør for Gl. Strand, København
Hvordan har coronakrisen påvirket Gl. Strand de seneste uger?
Vi har lukket ned lige som alle andre. Vi har en udstilling om Leonard Cohen i huset nu, som skulle have kørt hen over påske, men som vi har lukket ned, så rent økonomisk kommer det til at ramme os hårdt. Vi er fuldstændig afhængige af entre- og arrangementsindtægter. Det er det, der betaler vores administration. De offentlige institutioner finansierer deres administration igennem offentlig støtte, så er vi langt mere sårbare, når entreindtægterne forsvinder.
Vores medarbejdere arbejder hjemmefra. Det er en logistisk udfordring at sikre, at der står en ny udstilling klar, når vi åbner igen, så længe vi ikke ved, hvornår det bliver. Indtil videre hopper vi lidt fra tue til tue og arbejder med en række forskellige scenarier alt efter, hvornår vi kan åbne igen. Den foreløbige melding er jo stadig, at det bliver den 28. marts, men jeg tror, at vi allesammen har en fornemmelse af, at der kommer til at gå længere tid. De kommende udstillinger skal selvfølgelig forhandles på plads, men det er utroligt vanskeligt at forhandle, når vi ikke ved, hvad det er, vi forhandler om. Hvis man skubber en udstilling, så påvirker det jo også den næste og den næste igen. Det er en mærkelig situation.
Har I foretaget nogen langsigtede ændringer i programmets eller institutionens økonomi?
Lige nu prøver vi at gennemføre det program, vi har lagt for resten af året, men det kan godt være at enkelte ting må skydes til 2021. Rent økonomisk kommer vi nok ikke så godt igennem året, som vi havde forventet, men så må vi tage den derfra. Man kan håbe på, at Staten går ud med noget støtte til kulturlivet i denne situation, men foreløbig har de ikke meldt noget ud. Kulturlivet er jo mange forskellige ting: Det er både de statslige, de kommunale og de private aktører og dertil kommer, at mange er støttet af både offentlige og private midler. Derfor kan det godt blive en vanskelig opgave at skrue en hjælpepakke sammen, der kommer alle til gavn. Derfor bliver vi nødt til at have is i maven lige nu.
Miriam Wistreich, kurator på biennalen alt_cph, København
Hvordan har coronakrisen påvirket planlægningen af alt_cph igennem de sidste uger?
De sidste uger har vi opereret med et meget højt usikkerhedsniveau. Vi har været i fuld gang med produktionen af en biennale, som skulle afholdes om to måneder, men har i denne uge endelig besluttet at udskyde Alt_Cph til september. Det er der selvfølgelig et væld af årsager til, men allerede inden nedlukningen af Danmark blev det klart at vi ville have svært ved at gennemføre på grund af den intergenerationelle karakter vores kuratering har haft; vi har rigtig mange ældre kunstnere og borgere med i projektet som det var alt for risikabelt at fortsætte samarbejdet i forhold til.
Har I foretaget nogle langsigtede ændringer i programmet eller i forhold til organisationens økonomi?
Det er endnu for tidligt at svare på, men det er selvfølgelig meget muligt, at der vil være udskiftning i programmet hvis vores deltagere har andre planer i efteråret. Vi håber sådan, at vi kan samle alle! Samtidig er det klart, at den ekstra arbejdsbyrde en udskydelse betyder skal finansieres et sted fra. Vi arbejder med et i forvejen stramt projektbudget, hvor vi insisterer på at betale alle medvirkende, men længere deadline betyder jo næsten altid mere arbejde for alle. Det skal vi finde ud af, hvordan vi håndterer programmæssigt og økonomisk.
Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana, Humlebæk
Hvordan har coronakrisen påvirket Louisianas situation i de seneste uger?
Vi har jo, som alle andre, lukket museet, hvilket betyder – fra dag ét – at den indkomst i entre, butik og café, som finansierer museets drift, udstillinger og aktiviteter, mangler fatalt. Louisiana har en uhørt høj egenindtjening i forhold til offentlig støtte, og det forhold rammer os nu. Vores beregninger siger, at den første måned, vi holder lukket, koster os et underskud på 6,6 millioner kroner. I de næste måneder vil det være mere, da der er budgetteret med højere besøgstal hen i foråret.
Hvordan ser fremtiden ud for Louisiana i forhold til medarbejdere og publikumsaktiviteter?
Vi har sendt alle medarbejdere hjem med løn i 14 dage. Derefter foretager vi en ny vurdering af situationen. Når krisen er ovre, er det vores ambition at åbne på samme høje aktivitetsniveau som før. Meget er jo planlagt for længst. I den nuværende situation vil vi gerne øge kendskabet til mulighederne for at opleve kunst og kultur på Louisiana Channel. Det ville være en forsømmelse ikke at gøre det. Derfor er redaktionen i fuld færd med at gøre videoerne mere tilgængelige også via Louisiana.dk samt at få vist spændvidden i det store arkiv, så det fremstår som et godt alternativ.
Har I foretaget nogen langsigtede ændringer i programmet eller i relation til institutionens økonomi?
Ikke endnu – bortset fra at skubbe lidt på datoerne i programmet og sætte en række tekniske projekter på hold i lyset af den pressede økonomi.
Iben Mosbæk, administrerende direktør for Kunsthal Aarhus
Hvordan har coronakrisen påvirket Kunsthal Aarhus de seneste uger?
Ligesom alle andre er vi blevet fuldstændig overrumplet. Vi skulle have holdt fernisering i fredags og stod klar med Michael Würtz Overbecks helt nye udstilling, da vi blev lukket ned. Den løber heldigvis indtil slutningen af maj, så vi kan håbe, at vi når at vise den for et publikum – ellers må vi igang med at overveje, hvad der skal ske med den. Desuden har vi to andre udstillinger, KP20 og SPRING20, der skulle have åbnet den 28. marts, som også er udskudt. Vi skal nu finde ud af, om vi kan vise dem i foråret eller om det bliver senere på året. Det er en svær situation, fordi vi ikke kan melde noget definitivt ud til kunstnerne. Vi har også nogle udstillinger, der ikke er taget ned endnu, fordi der ikke nogen til at afinstallere.
Hvordan ser fremtiden ud i forhold til medarbejdere og publikumsaktiviteter?
Vores administrative og kunstfaglige medarbejdere er hjemme og får løn, men vi har måtte lave et realistisk overslag over, hvor mange timer de effektivt kan arbejde hjemmefra. Vores tekniske personale har lidt sværere ved at arbejde hjemmefra, men er også sendt hjem. Det er særligt vores løsarbejdere og kunstnere, der bliver ramt. Jeg har ikke overblik over de forskellige hjælpepakkers indvirkning på deres situation, men er i kontakt med vores HR-konsulent, som skal hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem.
Har I foretaget nogen langsigtede ændringer i programmet eller i forhold til institutionens økonomi?
Vi får jo støtte og så længe vi kan se, at vi kan gennemføre vores udstillinger på et eller andet tidspunkt, så frafalder den støtte ikke. Vores økonomi er strikket sådan samme, at publikumstal mest er noget, vi bruger til at gøre opmærksom på, hvor mange der kommer i kunsthallen, men vores indtægt er ikke afhængig af entre. På det punkt er vi mindre sårbare end mange andre. Det vi risikerer økonomisk set er at skulle betale lønmidler til teknikere to gange. De skal have løn nu, men vi skal også bruge dem senere, når udstillingerne skal installeres. På den måde kan vi stå med en ekstra lønudgift, som vi skal finde et andet sted i budgettet
Vermilion Sands, (Malene Dam, Kevin Malcolm og Nikolaj Stobbe), København
Hvordan har coronakrisen påvirket jer de seneste uger?
Vi har selvfølgelig lukket Vermilion Sands midlertidigt. Da man kommer ind udstillingsrummet via en lille elevator og rummet er under 100m2, er det svært at undgå nærkontakt med vores gæster. Vi har ligeledes været nødsaget til at udsætte vores næste udstilling. En af de udstillende kunstnere er for tiden på Statens Værksteder for Kunst, som også har lukket. Derfor kan vedkommende sandsynligvis ikke nå at blive færdig med sine værker til den oprindelige ferniseringsdato. Hele systemet er påvirket. Derudover er vores møder for tiden virtuelle, hvilket har sine fordele og ulemper.
Har I foretaget nogle langsigtede ændringer i programmet eller stedets økonomi?
Vi er i den relativt luksuriøse situation, at vi allerede har dækket vores budgetterede omkostninger for 2020, så det har ingen økonomisk betydning for os lige nu. Det er meget vigtigt at huske på, at de fleste kunstnere lever i en permanent økonomisk krise, også før Covid19. Som altid er det vores førsteprioritet at støtte kunstnerne. Derfor har vi besluttet at forudbetale de kunstnere, vi samarbejder med, således at deres kunstnerhonorar falder i den først aftalte udstillingsperiode, så deres økonomiske situation ikke forværres yderligere. Selvom vi føler os okay sikre på økonomien i 2020, kan vi også godt forestille os, at denne krise vil få store økonomiske konsekvenser i samfundet i resten af 2020 og sikkert mange år frem. Hvem ved om vores budget holder, når flybilletter, hotelværelser, kunsttransporter og andre relaterede udstillingsomkostninger med al sandsynlighed stiger, når epidemien er stilnet af?
