Ti Spørgsmål til Susanne Winterling

I aften åbner Fotogalleriet i Oslo en udstilling med Susanne M. Winterling, bosiddende i Berlin.

Susanne M. Winterling, Stephanie von Spreter (kunstnerisk leder, Fotogalleriet) og Jonas Odmark Eggen (utenfor) under monteringen på Fotogalleriet.

Susanne Winterling er kendt for sine fortættede, hermetiske scenarier opbygget omkrig en omhyggelig sammenstilling af objekter, fundne billeder og filmoptagelser. Resultatet er en særlig undvigende stemning, som rummer en form for intimitet, der er svær at definere klart – ikke mindst fordi Winterling bevidst arbejder med at sløre forholdet mellem dokumentation og fiktion, mellem fundne objekter og egentlige konstruktioner.

Winterling udforsker ofte liv og praksis hos andre kvindelige kunstnere eller arkitekter fra en tidligere, fortrinsvist modernistisk, generation. I hendes bidrag til den 5te Berlin Biennale i 2008 tog hun udgangspunkt i biografien omkring arkitekten Eileen Gray og behandlede Grays personlige og professionelle kamp (især i forhold til le Corbusier) inde i de særlige garderobe-rum på Neue Nationalgalerie (tegnet af en anden mesterarkitekt, Mies van der Rohe). Ved hjælp af sådanne «kvinde-til-kvinde genealogier» leverer Winterling materialet til at ‘skabe historie’ og giver beskueren mulighed for at tegne et slags portræt eller mulig identitet, også selvom de mange lag af betydning og gestus i sidste ende ikke gør det muligt at lokalisere en endelig konklusion.

I udstillingen på Fotogalleriet, Complement for Company (skyline and skin), udforsker Winterling forholdet mellem det fotografiske billede, det erfarede rum og subjektivitet sådan som det har udspillet sig i kølvandet på modernistisk teori angående såvel arkitektur som visuel perception.

Susanne Winterling er født 1971 i Rehau/ Oberfranken. Hun er fornyeligt udpeget som professor for film, video og fotografi på Kunstakademiet i Oslo. Dette er den første solopræsentation af hendes arbejde i Norge.

Leserinnlegg