– Vi er ikke som de andre messer

Chart Art Fair er dybest set en markedsplads, men med en usædvanlig kollektiv ånd, siger grundlægger og gallerist Susanne Ottesen.

Chart Art Fair, København, 2017. Galleri Bo Bjerregaard, København og Galleri Nicolai Wallner, København. Foto: David Stjernholm.

Når Chart Art Fair i morgen åbner for syvende gang, er det en københavnerbegivenhed, som de fleste efterhånden er på fornavn med. Chart, som messen bare hedder til daglig, finder endnu engang sted på Kunsthal Charlottenborg i indre by, og som det har været kotyme de sidste mange år, er der kun få udskiftninger på listen over deltagende gallerier – i år med tilføjelsen af Bredgade-galleriet Avlskarl som den mest markante nytilkommer.

Igennem de senere år har Chart slået sin status fast med så stort eftertryk, at den faste formel – et åbent udstillingsdesign, skandinaviske topgallerier, gourmet gadekøkkener og en designafdeling med vokseværk – synes for effektiv til at pille ved. Men med en ny messe, Enter Art Fair på Refshaleøen i Københavns Havn, der slår sig op som digital og ung, er der opstået en lavmælt, men stadig tydeligere kritik af den manglende udvikling i den del af Chart, der har med kunsten at gøre.

Har man besøgt Chart og de detagende galleriers egne udstillinger igennem de seneste seks år, kan det være svært at bekæmpe den svage fornemmelse af deja-vu, der kommer af at kunne genkende ikke alene gallerierne, men også langt de fleste kunstnere. Det har primært været maleri, grafik og foto i mellemstørrelsen, der dominerer væggene, mens skulpturelle objekter i overskuelige formater optager gulvpladsen. Video, lyd og lignende mere kommercielt usikre medier er stort set fraværende. Er Chart simpelthen stagneret i den form, der med alt tydelighed fungerer for gallerierne, men som gør det til en forholdsvis redundant oplevelse af besøge messen?

Susanne Ottesen, der var blandt de fem gallerister, der startede Chart i 2013, fortæller, at messens struktur afspejler et ønske om, at respondere på udviklingen i kunstmarkedet på en anden måde, end man gør på andre messer:

«Det internationale kunstmarked bliver mere og mere polariseret. De økonomisk stærke gallerier, de multinationale købmænd har satellitter i mange lande – dog endnu ikke i Norden. Disse multinationale gallerier presser resten af den seriøse galleriverden økonomisk og i den sammenhæng er og har de internationale messer været vigtige muligheder for alle gode seriøse, internationalt orienterede gallerier at arbejde fysisk med den kunst, de repræsenterer udover deres eget nationale gallerirum,»siger Ottesen til Kunstkritikk, og uddyber:

«Messen er dybest set en markedsplads for handlende og interesserede. Messeformatet er traditionelt en vanskelig ramme at introducere nye kunstneriske synspunkter inden for, men formatet kan så meget andet, først og fremmest samle utrolig mange mennesker, som interesserer sig for og beskæftiger sig med kunst. En af grundpillerne i Chart har været, at alle disse mennesker skal møde kunsten og hinanden i respekt. Når det er sagt, er det vigtigt at holde fast i, at selv om der er kunstneriske synspunkter, som vanskeligt kan vises i messeregi, er der også vigtig kunst, som kan.»

Charts placering på Charlottenborg fremhæves ofte som messens store fordel; smukke, centralt placerede lokaler, der ligger langt fra de triste messehaller, man ellers ofte henvises til. Men det er også de forholdsvis snævre fysiske rammer, der spænder ben for den fornyelse af formatet, man som tilbagevendende besøgende så småt kan begynde at savne. Ifølge Ottesen opvejer fordelene ved Charlottenborg de begrænsede rammer: 

«Messelandskabet er under pres i disse år. Der er mindst en messe til hver dag i året. Så messerne skal have en klar profil for at tiltrække udstillere og besøgende. Chart er anderledes end de fleste andre messer. Vi konkurrerer ikke med mastodonterne Basel og Frieze på blue print-værker og indfløjne jets, men vi viser kunst respektfuldt i en for messer usædvanlig kollektiv ånd. Vi lægger kræfter i et godt samarbejde med de organisationer i hvis lokaler, vi befinder os – nemlig kunstakademiet og Kunsthal Charlottenborg. Vi prøver at være så inkluderende som muligt. Ikke mindst sørger vi for, at vores udenlandske gæster bliver introduceret til hele kunstmiljøet; også det som ikke er repræsenteret på Charlottenborg. Den ydre ramme sætter en begrænsning for antallet af deltagende gallerier, men det er ikke nødvendigvis en ulempe. Det tvinger os til at tænke i alternative løsninger, i kvalitet frem for kvantitet og til at inddrage andre rum i byen som Den Frie Udstillingsbygning.»

Esben Weile Kjær. Foto: Emma Rosenzweig. Susanne Ottesen. Foto: Galleri Susanne Ottesen.

Udover Den Frie, der huser Chart Design Fair, har messen også i år et fokus på den yngre samtidskunst; dels igennem tredje udgave af udstillingen Chart Emerging, der fokuserer på den unge nordiske kunst og som atter i år kurateres af Helga Christoffersen; dels igennem en satellitudstilling, der har sine rødder på kunstakademiet. 

Window Shopper, der foregår i en række butiksruder i det indre København, er arrangeret af kunststuderende Esben Weile Kjær og udspringer af et kursus, «Modeskolen», som lektor Hannah Heilmann faciliterede på Kunstakademiet tidligere på året. Og måskekan man forstå Window Shopper som en omfavnelse af netop den kritik, som ofte fremføres: At messen iscenesætter kunsten som lækre, salonfähige objekter, der læner sig mere og mere op af det design og livsstilbrand, som Chart også er? 

Esben Weile Kjær, som sammen med sin søster Anna Weile Kjær selv udstiller i stormagasinet Magasins vinduer, er helt indforstået med den præmis: 

«Window Shopper handler blandt andet om objekt-fetischering, varegørelse og økonomi og jeg synes at det at udstille kunst i et stormagasin ligger meget godt i forlængelse af det at afholde en kunstmesse. Den handling at rykke kunst ud i butikkernes arkitektur peger på det, som kunst meget ofte også er; objekter der er til salg og som bliver solgt på fx en kunstmesse. Jeg benytter selv aktivt strategier, som stammer fra klassisk marketing – en leg med det kommercielle rum eller et forsøg på at tale om de mekanismer, som foregår dér, hvor de sker. Det vigtigste er, at de mekanismer er synlige netop, så man kan tale om dem og diskutere dem i stedet for, at de bliver gemt væk i en illusion om «fri kunst» udenfor økonomisk indflydelse».

Chart Art Fair åbner fredag eftermiddag på Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygninger og diverse steder i byen, mens Enter Art Fair allerede skydes i gang i eftermiddag på Refshaleøen. Begge messer løber frem til søndag aften.

Leserinnlegg