Kødet og knoglerne er stablet op på Magnus Enckells lærreder i en sådan formation, at de staver ord, jeg kan læse, men endnu ikke skrive.
I Paris observeres livet fra cafeerne og når man har været her noget tid, bliver man selv en af dyrene i montren – næret af cigaretter, billig bourgogne og hårdkogte æg med mayonnaise.
Tracey Emins kunst er muligvis selvoptaget og banal, men hendes usentimentale livsværk er en nødvendig påmindelse om, at det private stadig er alment.
Sung Hwan Kims mangfoldige udstilling på Bergen Kunsthall giver tidvis følelsen af at man bevæger sig inde i et Excel-ark.
Løgnaktig utstilling knabber tidsånden på Christian Torp.
Han skojar med nordiskt svårmod, men det lyfter inte.
