Peter Wächtler viser lige nu en masse nyt arbejde på Simian, og det ligner at tilfældet har rådet på måder, der gør udstillingen til mere end bare værker.
Den formentlig underanerkendte kunstner Inge Ellegaards grid-tunge malerier hænger på Sorø Kunstmuseum og er almindelige, enestående og virkelig værd at se.
Francis Upritchards udstilling på Charlottenborg bliver kaldt en rejse og et univers, men de alt, alt for mange værker står i vejen for rejsens mulige kvalitet.
Flere feminismebølger slår ind over Institut Funder Bakke, flere slags åbne øjne og begær – men fri er man for heteromanden og hans blik, og det er dejligt.
I samarbejde med aftenskoleelever og dinerpersonale har Sara Sjölin lavet en ode til industrikøkken og uappetitlig mad, til teenagepjat og Waldorf-filosofi.
Tris Vonna-Michell gennemspiller sin afdøde fars enorme materiale med et blik, der fremkalder ophobningen snarere end mennesket.
Taryn Simon har fyldt Cisternerne med 20 klagesangeres flotte stemmer, men den storslåede sørgmodighed er svær at mærke.
Indstil blot tendensjagten. Årets dimittender fra Kunstakademiet i København ser på verden, skiller den ad, indrammer den, støber den.
FOS’ udstilling hos Nils Stærk er egentlig fyldt med sprog,
men som oftest, når udstillinger fungerer bedst, bliver ordene ikke rigtig sagt.
Ekstremt mange ting tilsat ekstremt mange ord gør det svært at skimte (og anvende) kreativiteten i Louisianas temaudstilling om netop kreativitet.
Med nedtonet og overvældende præcision blotlægger Henriette Heise, hvordan tid og lidelse opfører sig cirkulært.
Glyptoteket drypper af sentimentalitet i forfatter Josefine Klougarts tekstmættede rundtur i museets samling.
I år blæste nye vinde ind over Christiania og gav Kunstkritikks redaktør i København håb om, at fornyelsen af dansk kunst en dag kunne udgå derfra.
Sex och död i Helsingfors, meditativt landskapsmåleri i Oslo och en glimt av konstens framtid i Köpenhamn. Konstnären Ernst Billgren ger oss sin topp-tre lista.
En liten nisse som gjemte seg inne i en fontenepumpe ga Kunstkritikks norske redaktør, Stian Gabrielsen, et anfall av nostalgi.
Mister Berlin sin posisjon som fristed for kunstnere på grunn av undertrykkelsen av pro-palestinske stemmer? Seks nordiske kunstnere og kuratorer svarer.
Kunstkritikk støttes av
