En altoverskyggende hovedperson står lidt i vejen på Sophiensholms pseudo-gruppeudstilling om, ja, Bjørn Magnussen.
Magnetiske, nærmest forgiftede malerier, der ligner hjemsøgte digte, er noget af det, kritiker Nanna Friis ikke kan glemme fra det forgangne år.
Martin Brandt Hansens marmor er podet med mytologisk ånd, der kan mærkes, men showroom-ånden trænger sig ind på skulpturerne.
Med øje for porøs oldtid og brutal olieudvinding zoomer Alia Farid ind på det kuwaitisk-irakiske grænseland. Nænsomt, men også lidt didaktisk.
Udstilling på Københavns Universitetsbibliotek stiller vigtige men velopdragne spørgsmål til institutionens monumenter – og svarer ret bogstaveligt på mange af dem.
Arven efter danseren Kazuko Tsujimura aktiveres, så hendes drift mod at opløse kroppen bliver en ny slags krop.
Mens Gaza lægges i ruiner arbejder en udstilling på at udbrede palæstinensisk kunst til et globalt publikum. Gaza Biennalens danske pavillon åbner denne uge.
Robert Longos kultegninger er utrolige – lige indtil de bliver selvhøjtidelig overflade.
Det private er poetisk i Lene Adler Petersens tidsløse fotografier af samhørighed og fremmedgørelse.
I et lille udstillingsrum i Sydhavnen føles det faktisk uvigtigt om al den unisone latex er stykker af couture eller stykker af kunst.
Peter Wächtler viser lige nu en masse nyt arbejde på Simian, og det ligner at tilfældet har rådet på måder, der gør udstillingen til mere end bare værker.
Den formentlig underanerkendte kunstner Inge Ellegaards grid-tunge malerier hænger på Sorø Kunstmuseum og er almindelige, enestående og virkelig værd at se.
Utstilling om makt og undertrykkelse på Tromsø Kunstforening sitrer av smittende fysisk ubehag.
Hvem tager ansvaret på sig, når verden synes at løbe amok? Kåre Frang tegner et præcist portræt af tidens flossede nervesystemer.
2026 framstår Isa Genzkens assemblage som uppriktigt vackra ikoner. Skönheten blir något att hålla fast vid när världen inte längre kan greppas.
– Det är lättare att få syn på det mänskliga i USA, för folk är så jävla utlämnade, säger Tova Mozard, vars film om Hollywoodstatisten Russ har premiär imorgon.
