Statens Kunstfond uddeler i år fem treårige arbejdslegater. Dina El Kaisy Friemuth, Jules Fischer og Jessie Kleemann er blandt modtagerne.
I Odense trækker Aka Høegh ekspressive linjer mellem grønlandsk mytologi og postkolonial identitet. Det handler om altings forbundethed.
Det bliver Astrid la Cour, der overtager direktørstolen på Statens Museum for Kunst efter Mikkel Bogh. Valget er overraskende.
Okkulte ritualer møder technofest, når kurator og gotisk ypperstepræstinde Agnes Gryczkowska fremmaner healende fælleskaber i Paris.
Hvem skal redde byen fra de rige? Spektakulær beliggenhed på Rådhuspladsen sætter en stram ramme for Vermilion Sands’ blødt kuraterede udstilling.
Dana Schutz maler menneskets dårskab med ekspressive armbevægelser, store formater og tusinde referencer. Alligevel er det som om, noget forbliver usagt.
Institutionskritik eller gerningssted? Finn Reinbothes udstilling på Avlskarl Gallery lader det meste forblive åbent.
Astrid Sonne har skabt en fin lille udstilling i Platform på Nikolaj Kunsthal. Men hvorfor skal den unge kunst gemmes væk i et sideskib?
– Da jeg så Van Gogh smurt ind i suppe, fik jeg en svigen i brystet. Først troede jeg, det var vrede, men så kunne jeg mærke, det var håb, siger kunstner Karin Lorentzen.
Tora Schultz’ udstilling er en perfekt slebet, hårdt presset diamant. Facetteret og skarp, så man skærer sin bløde kvindekrop på dens kanter.
Der er duer og BZ’ere med elefanthuer i Jakob Koldings elegante genforhandling af pressefotografiets historier om magt og modmagt.
Olof Olssons info comedy er stadig velkomponeret, tåkrummende og underholdende, men levner ikke meget plads til tvivl og sårbarhed.
Robel Temesgen 60 meter lange elvemaleri utfordrer både den lineære kunsthistorien og idéen om kroppen som bildets målestokk.
Shoppingbag blir helligdom i Alice Slyngstads utstilling på Norsk billedhoggerforening.
Sarah Lucas samhällskritik blir buskis på Kiasma.
Arktisk fotoutstilling på Frakt henvender seg til et blikk som vil vite før det ser.
