Æd din telefon, amen!
Hvordan holder vi fast i det, der er helligt for os i vores kødelige liv, i en tid, der tilbeder skyen?
Hvordan holder vi fast i det, der er helligt for os i vores kødelige liv, i en tid, der tilbeder skyen?
– Demobilisering er det, der kan bryde magtens borgmure. En tilbagetrækning af al energi, siger Franco ‘Bifo’ Berardi.
I en storstilet installation af silikoneskulpturer finder Marie Munk en usædvanlig vej ud af teknodeterminismen.
– Vi henvender os ikke til ’kryptokunstmarkedet’. Vi sælger samtidskunst, hvor beviset for ejerskab tilfældigvis er i form af NFT’er, siger grundlæggerne af Juneart.io.
To store institutioner iscenesætter moderne memento mori, mens en talende kage advarer menneskeheden om den forestående apokalypse.
Magnus Andersen lader maleriet gå ud over lærredet i en totalinstallation, der griner af tidens fantasier om et idyllisk liv på landet.
Med udstillingen Hummings demonstrerer KØS museum sine ambitioner om at rykke programmet ud i det offentlige rum. Resultatet er ikke overbevisende.
Anne Imhof skuffer ved at omskabe sin egen live performance til sit første store filmværk, der består af en irriterende lang række overhypede billeder i slowmotion.
Med inspiration fra Simone Weil og Thomas Hirschhorn kan vi lære at omfavne det usikre, det fragmenterede, og omforme forestillinger om magt, monumenter og kunstens rolle i en problemfyldt nutid.
Ebony G. Pattersons ornamenterede, forførende værker peger på kolonitidens dybe sår og understreger behovet for at vi diskuterer det – uden det ender i noget rod.
Miriam Cahn behandler tidens brændende spørgsmål i en kraftudladning af en maleriudstilling i København.
En følelse af forladthed og fortidens spøgelser dominerer Jane Jin Kaisens værk. Fængslende fortællinger, men udstillingen savner rytme og overraskelser.
Utstilling om makt og undertrykkelse på Tromsø Kunstforening sitrer av smittende fysisk ubehag.
Hvem tager ansvaret på sig, når verden synes at løbe amok? Kåre Frang tegner et præcist portræt af tidens flossede nervesystemer.
2026 framstår Isa Genzkens assemblage som uppriktigt vackra ikoner. Skönheten blir något att hålla fast vid när världen inte längre kan greppas.
– Det är lättare att få syn på det mänskliga i USA, för folk är så jävla utlämnade, säger Tova Mozard, vars film om Hollywoodstatisten Russ har premiär imorgon.