Soheila Sokhanvari leverer en smuk hyldest til kvindelige, iranske kunstnere fra før revolutionen i 1979. Desværre bliver det ved nostalgien.
Maskinæstetik møder bizarre biotoper i Silas Inoues futuristiske set up i Horsens.
Venner, kolleger, kunstnere og aktivister. Apolonia Sokol skaber radikale modstandsformer gennem portrætmaleriet.
Familieportrætter eller en del af en større fortælling? Svensk-etiopiske J.G. Arvidssons vibrerende malerier hæmmes af Galleri Nicolai Wallners vage formidling.
Klassiske genrer genforhandles i Melanie Kittis utæmmelige værker på Overgaden. Det er sjovt, personligt og helt vildt politisk.
Rynkede knoldselleri møder roterende plastikulve, glinsende lemonadestande og snurrende valnødder. Det velkendte er funky i årets Afgang fra Det Jyske Kunstakademi.
Maskulin identitet og familiære erindringer forenes i Ihsan Saad Ihsan Tahirs sensible malerier på udstillingsstedet All all all.
Marie Søndergaard Lolk og Anne-Mette Schultz genforhandler sakrale objekter og readymades på Simian, men deres parløb ender utydeligt.
Hvad vil vi huske fra kunståret 2022? I dag svarer Claudine Zia, skribent på Kunstkritikk og en af kræfterne bag The Union.
Jeannette Ehlers bearbejder en vigtig fortælling om den koloniale arv. Udstillingen er bedst, når den ikke udpensler eller forklarer for meget.
Afgangsudstillingen fra Det Jyske Kunstakademi er en meditativ affære med okkulte anslag og naturpoetiske greb.
Ansvarlig redaktør for Kunstkritikk, Mariann Enge, om kunsten som fanget følelsen av verden anno 2024.
I år blæste nye vinde ind over Christiania og gav Kunstkritikks redaktør i København håb om, at fornyelsen af dansk kunst en dag kunne udgå derfra.
Sex och död i Helsingfors, meditativt landskapsmåleri i Oslo och en glimt av konstens framtid i Köpenhamn. Konstnären Ernst Billgren ger oss sin topp-tre lista.
En liten nisse som gjemte seg inne i en fontenepumpe ga Kunstkritikks norske redaktør, Stian Gabrielsen, et anfall av nostalgi.
Kunstkritikk støttes av
