I en nedslidt ende af byen forsvinder de gamle industribygninger langsomt, mens kranerne flytter ind og omdanner området til ny eksklusiv kontor- og boligmasse. I den sidste tilbageværende bygning sidder en gruppe kunstnere og holder krisemøde: Gennem de seneste år har de etableret et atelierfællesskab med udstillingsrum og værksteder i den tomme bygning, men nu har de modtaget en opsigelse og må rykke til nye lokaler. Spørgsmålet er bare, hvor man efterhånden kan flytte hen.
Scenariet er fiktivt, men genkendeligt for mange kunstnere i større byer som København. I slutningen af 2023 udkom rapporten Kunstnermiljøer – udviklingen af den blandede by (initieret af UKK, BKF, Akademisk Arkitektforening, Foreningen Kunstnerboliger af 1873 og Bikubenfonden). Heraf fremgår det, at 29 procent af de danske billedkunstnere bruger mere end 60 procent af deres disponible indkomst på udgifter til bolig og atelier. Undersøgelsen viste, at de fleste kunstnere efterspørger atelierer på minimum 10 kvadratmeter, men gerne over 20, og anviste konkrete forslag til bymiljøer, der tager hensyn til de kunstneriske miljøers behov, herunder oprettelsen af flere atelierer.
«Når vi taler med kunstnere, der flytter ud af København, nævner de ofte behovet for billige atelier og boliger som en væsentlig del af baggrunden,» siger Jacob Fabricius, direktør i Art Hub Copenhagen, som – sammen med Bjørn Nørgaard, By & Havn og Unionkul – står bag det nye atelierfællesskab i København, der åbner officielt denne fredag eftermiddag.
Containerakademiet, som det nye fællesskab kaldes, er placeret i et stort industrihus i den fjerneste ende af Nordhavnen, godt en halv times metro og gåtur fra Hovedbanegården. Det rummer 30 atelierpladser, to værksteds- og projektrum, møderum, køkken og toilet. Hvert atelier er på 16 kvadratmeter og koster 2.600-2.800 kroner, afhængig af loftshøjden i rummet.
Ideen til Containerakademiet kommer fra billedkunstner Bjørn Nørgaard. I 2015 var han formand for Det Særlige Bygningstilsyn under Slots- og Kulturstyrelsen, som rådgiver kulturministeren i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring, og i den egenskab inviteret ud for at se planerne for det nye Nordhavnen.
«Jeg vidste jo godt, at By & Havn ikke havde nogen kunstplan i forbindelse med etableringen af de nye kvarterer i Nordhavn, så jeg spurgte lidt dumt, om man ikke kunne stille nogle af de tomme bygninger til rådighed for unge kunstnere. Det var man selvfølgelig ikke meget for. Bygningerne skulle jo rives ned på et tidspunkt, og så ville man få ballade med kunstnerne, som ikke ville flytte,» fortæller Bjørn Nørgaard.
I stedet gik Nørgaard i dialog med Klaus Kastbjerg fra Unionkul, der renoverer og udlejer ejendomme i Nordhavnen, og som i dag er del af Fonden Containerakademiets bestyrelse. Sammen fik de idéen om at etablere atelierer i mobile containere, der kunne flyttes i takt med byens udvikling. By & Havn indvilgede i at stille en grund gratis til rådighed, og med støtte fra Det Obelske Familiefond, A.P. Møller Fonden og Augustinusfonden blev Containerakademiet til – dog i en permanent industribygning, frem for i de mobile containere, der oprindeligt var tanken.
«Idéen var at skabe et hus, der både fungerede som atelierfællesskab og mødested for unge kunstnere. Jeg er selv rundet af Eks-Skolen i 1960’erne, og der handlede det ikke om at skabe kunstværker, men om at anvende den kunstneriske metode til at gentænke og opbygge et samfund. Hvis du havde spurgt mig dengang, ville jeg ikke have troet, at man stadig ville lave kunstværker, men der er sgu aldrig blevet lavet så mange værker i verdenshistorien, som der bliver i dag. Den neoliberale stat har påvirket den måde, kunsten udføres og distribueres på, og det må man tage bestik af. Det er de betingelser, unge kunstnere har i dag, og derfor skal vi skabe nogle frie rum, hvor de kan producere på kunstens betingelser», siger Nørgaard.
Navnet Containerakademiet refererer til Skolen i Athen og til den sokratiske tanke om ligeværdig samtale mellem frie individer, fortæller Nørgaard, som er tidligere mangeårig professor på kunstakademiet i København:
«Et akademi er et sted, hvor vi mødes på lige fod og udveksler ideer. I 1960’erne vidste vi, at hvis vi kun bygger samfundet på vækst, så går det ad helvedes til. Der må andet til, og jeg betragter Containerakademiet som en fuldstændig naturlig del af mit kunstneriske virke. Det, at skabe nogle muligheder for at vi gennem kunsten kan ændre samfundet, er en central del af mit kunstbegreb. Det er det, man med et lidt misforstået begreb i dag kalder en social skulptur».
Ideen om Containerakademiet som mere end blot et atelierfællesskab giver mening for Jacob Fabricius fra Art Hub Copenhagen, der kommer til at være den organiserende kraft i de kommende år. Stedet drives lige nu af Fonden Containerakademiet, som består af Bjørn Nørgaard, Klaus Kastbjerg og By & Havn, men det er tanken, at Containerakademiet på sigt skal overgå til at være mere selvorganiseret. Det er den proces, Art Hub Copenhagen skal facilitere, siger Fabricius:
«Art Hub arbejder jo grundlæggende med at skabe muligheder for kunstnere, og det kan man gøre på mange måder. På Containerakademiet kombinerer vi atelierpladser og produktionsfaciliteter til den enkelte kunstner med en scene, hvor forskellige fagligheder kan mødes og krydsbestøve hinanden. Vi vil gerne skabe et levende sted, hvor der er foredrag og aktiviteter, og hvor man kan hente inspiration på kryds og tværs».
Derfor kommer Containerakademiet også til at gå i dialog med Art Hub Copenhagens atelier- og produktionsfaciliteter på Thoravej i Københavns Nordvestkvarter, ligesom Fabricius håber, at kunstnerne selv kan være med til at sætte en retning for nye samarbejder.
«Både Art Hub på Thoravej 29 og Containerakademiet er i en opstartsfase, hvor vi gerne vil gentænke mødet mellem kunstnere og offentligheden. Tanken er, at der skal mere til end fire vægge for at skabe et godt miljø for kunstproduktion. Vi vil gerne lave til et aktivt atelierfællesskab, hvor kunstnerne er en del af beslutningsprocesserne og af de initiativer, der kommer til at foregå på stedet. Det er ikke alle, der behøver at deltage hele tiden, men jo mere, jo bedre,» siger han og tilføjer, at Containerakademiet hvert år udpeger to kunstnere, der skal forestå et offentligt program af udstillinger og andre aktiviteter på stedet, mod et honorar på 3.000 kroner per event.
Bjørn Nørgaard siger, at hans rolle fremadrettet handler om at komme hurtigst muligt ud af døren:
«Jeg ville gerne være med til at starte noget, der kan være med til at modellere det samfund, vi lever i, men ingenting er statisk. Jeg skal hverken være direktør eller rektor for Containerakademiet, for jeg har fremtiden bag mig. De nye mennesker skaber de nye tider. Men de skal have noget at stå på.»
