– Vi sætter blødt mod hårdt

AKB Lundtoftegade i københavnerbydelen Nørrebro er en lille verden i sig selv. Godt og vel 2000 beboere og ca. 40 nationaliteter er fordelt på de 699 lejligheder i højhuse i kæmpeskala, indhegnet af Bispebuens betonkonstruktion på den ene side og Lundtoftegades tunge trafik på den anden. Her er grønne områder, legepladser, bankoklub, katteforening, samt et hav af små, halvhemmelige klubber, der gemmer sig i blokkenes mange kælderlokaler. Og så er der et problem.

Siden 2018, der man strammede kriterierne for, hvad der klassificeres som et «ghettoområde», har AKB Lundtoftegade befundet sig på den såkaldte ghettoliste. Og nogenlunde lige så længe har man med forskellige tiltag – renoveringer, kunstudsmykninger, beboerinddragelse med mere – forsøgt at vriste området ud af den stigmatiserende ramme. 

Siden 2010 har man lavet og offentliggjort de lister over ghettoområder, der i dag tæller 28 almene boligområder i hele landet. Ved lanceringen af den seneste, noget strammere version af den såkaldte parallelsamfundspakke, der fandt sted i beboerhuset i Mjølnerparken i 2018, sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen: «Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op, rive bygningerne ned, sprede beboerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind. Vi skal lukke hullerne i Danmarkskortet.»

Når et boligområde ender på ghettolisten, kan det altså betyde nedrivning af boliger, frasalg af boliger til private ejere og omdannelse af almene boliger til ældre- og ungdomsboliger. Hertil kommer en række andre foranstaltninger, eksempelvis kravet om, at alle børn skal gå i institution og at man risikerer dobbelt straf for bestemte typer af kriminalitet. 

«Der er ikke nogen tvivl om, at vi synes, at det der pågår os er dybt uretfærdigt og har skæbnesvangre konsekvenser,» siger beboerformand Søren-Emil Schütt. «Vi har længe arbejdet på alle de realpolitiske plateauer for at rykke ved beslutningen. Vi har lyttet til hvad Kaare Dybvad (socialdemokratisk boligminister, red.) har sagt og prøvet at rette ind efter det, men vi oplever, at han er ligeglad. Vi har været på ghettolisten i to år, og med den nye ghettoliste måske i tre. Hvis vi ender med at være på listen i fire år, betyder det, at 60 procent af vores naboer skal smides ud af deres hjem på grund af nogle ikke-underbyggede faglige kriterier, som også er dybt diskriminerende og racistiske. Det er den realpolitiske virkelighed.»

Søren-Emil Schütt, der er kandidat i pædagogisk filosofi, udgør sammen med billedkunstnerne Mette Nisgaard Larsen og Karoline W. Andersen udstillingsprojektet Til Vægs, der i fire år har vist videoværker på syv udendørs diodeskærme, der hænger forskellige steder på facaderne af Lundtoftegades boligblokke. Igennem de seneste måneder har Til Vægs i samarbejde med billedkunstner Marie Louise Vittrup Andersen arbejdet på et projekt, der skal helbrede boligområdet. Det har blandt andet udmøntet sig i enorme bannere, der hænger på boligblokkenes facader, og hver torsdag har Vittrup Andersen samlet kvarterets børn til workshops, hvor de har produceret masker til den parade, der fandt sted i går.

Et langt optog af maskerede personer deltog i en rituel vandring omkring hele boligområdet med 40 store håndbroderede bannere og farvet røg. Det er især beboere fra området, men imellem dem kan man spotte en hel del lokale kunstnere, blandt andet Hannah Anbert og Anna Bak, der har bidraget med kostumer og masker. Felia Gram der har lavet et lydværk, som bliver afspillet fra cykelvogne, mens vi går. En shamanistisk-udseende figur, kunstneren Yahya Chouchen, tegner en ring af sukker på jorden og påbegynder en insisterende trommedans og i udkanten af paraden deler Lilibeth Cuenca Rasmussen citroner med opmuntrende budskaber ud. Der er en stemning af forløsning blandt de relativt få tilskuere, der denne råkolde novemberdag havde fundet vej til Nørrebro. Grundet corona-situationen havde arrangørerne nemlig opfordret til, at man i stedet fulgte paraden via en livestreaming på nettet.

«Folk forventer, at et område som Lundtoftegade ville være et område, der billedligt talt ligger ned og et klassisk modsvar på ghettolisten ville måske være at blive vrede,» siger Mette Nisgaard Larsen. 

«Vi har talt meget om, at hvis man er spændt ind i en ramme, som man ikke selv har defineret eller kan slippe ud af, så er et godt greb at definere en ny ramme. I dette tilfælde er det en sanselig kunstramme. For mig handler det om at møde noget hårdt med med noget blødt. Her er planteindfarvede, håndbroderede stoffer og de umiddelbart ret militante masker, folk har på, er tegnet af børn. Vi har bestilt 30 af bannerne, som er syet af lokale, etniske minoritetskvinder. Der er ingen tvivl om, at vi mener det alvorligt, men vi har også ville lave noget, som både kunstnerne og beboerne syntes var sjovt at være med i.»

Ghettolisten består egentlig af tre forskellige lister. For at et alment boligområde skal kvalificere til at stå på listen over udsatte boligområder, skal det opfylde to af fire kriterier: at 40 procent af de 18-60-årige hverken er i arbejde eller under uddannelse, at andelen af tidligere dømte passerer tre gange landsgennemsnittet, at andelen af 30-59-årige, der kun har en grundskoleuddannelse er over 60 procent, og at den gennemsnitlige indkomst blandt 15-64 årige er omkring det halve af regionens gennemsnit. Er man på listen over ghettoområder – som Lundtoftegade er det – betyder det desuden, at mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Og står man på ghettolisten i fire år i træk, flyttes man over til listen over såkaldte «hårde ghettoområder», hvilket kan betyde, at en del af beboerne må tvangsflyttes til andre områder.

I 2018, hvor AKB Lundtoftegade endte på listen over ghettoområder, skærpede man kriterierne betragteligt. Her blev det understreget, at kun uddannelser taget eller godkendt i Danmark gælder, hvilket ifølge kritikere af lovgivningen betyder, at etnicitetskriteriet kommer til at tælle dobbelt. Man kan altså sagtens være uddannet læge eller ingeniør i Iran eller Libanon, men tælle med i statistikken som værende uden uddannelse, hvilket rammer en god del af indvandrergrupperne i de pågældende områder. At statistikken kun føres for de 30-59-årige betyder samtidig, at selv om et område løfter andelen af unge, der tager en gymnasial uddannelse, har det ikke øjeblikkelig betydning for, om boligområdet fortsat befinder sig på listen. Gymnasieelever er nemlig overvejende under 30 år. 

Man har desuden skærpet kriminalitetskriteriet væsentligt. I 2010 opgjorde man niveauet efter hvor mange dømte, der var pr 1.000 indbyggere, mens man idag foretager en opgørelse, der er relativ i forhold til landsgennemsnittet. Det betyder, at ud af de 25 boligområder, der i 2010 levede op til kriterierne om høj kriminalitet, ville kun to stadig befinde sig på ghettolisten, hvis man havde beholdt de samme kriterier. 

Det er en udvikling, der er blevet kritiseret af blandt andet Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og FN’s komite for økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder (CESCR), der kalder parallelsamfundspakken – som ghettolisten er en del af – for «diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse og nationalitet.» 

Dansk Socialrådgiverforening har desuden kritiseret brugen af ordet ghetto, der trækker tråde tilbage til middelalderens Italien, hvor den katolske kirke afgrænsede jøder til at bo i bestemte boligområder. Siden har begrebet særligt været forbundet med de jødiske ghettoer i Polen under Anden Verdenskrig og med de fattige sorte boligområder, der opstod som konsekvens af racesegregering i USA og apartheid i Sydafrika. Faktisk er Danmark det eneste land i Vesten, hvor staten betegner sine egne boligområder som ‘ghettoer’.

Da den sidste farvede røg var lettet fra Lundtoftegade og folk havde søgt imod varmen indendørs igangsattes sidste del af helbredelsen. Healere fra hele verden – fra Tunesien til Grønland, fra Nordnorge til Santa Fe – gik klokken 20 sammen om en fjernhealing, hvor de sendte positive vibes imod Lundtoftegade forud for offentliggørelsen af den nyeste version af ghettolisten. 

I morgen finder vi ud af, om det virkede, for Til Vægs er der ingen tvivl om, hvilket udfald man håber på:

«For mig handler det om, at vi er i en desperat situation. Vi har ryggen imod muren, så vi leder efter et alternativt blik på den virkelighed, vi står i. Det er det, der har udspillet sig i dag. Vi har fået store kulturinstitutioner, blandt andet Nationalmuseet og Copenhagen Contemporary, som vi har været i dialog med til at tale med i vores sprog, fordi vi har ændret sproget. Vi taler ikke om en racistisk lovgivning – vi sætter noget andet til skue. For mig handler kunst om, at man viser verdener frem, som er anderledes end den verden, man troede man befandt sig i. Det er dybt forankret i Lundtoftegade, men i aften spænder det sig ud over hele verden,» forklarer Søren-Emil Schütt.

Redaktionen, 1.dec., 14.30: Ghettolisten 2020 er netop blevet offentliggjort. Hvor sidste års liste talte 28 ‘ghettoområder er den nye liste halveret til 15. AKB Lundtoftegade er ikke længere på listen.