Det kunstnerdrevne sted OK Corral byder på international, ung kunst. Det handler om rumrejser – helt befriet for didaktiske overbygninger.
Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster vælger det mest interessante fra kunståret 2014. Hver dag fra 1. til 24. december kommer et nyt bidrag. I dag: Maria Kjær Themsen.
– Håndgjorte bøger, små oplag, og forskellige papirtyper, er en klar tendens, forklarer Louise Sidenius, som står bag udstilling med «de smukkeste schweiziske bøger,» som åbner i morgen.
Der er noget sympatisk, men også noget rygvendt over Lone Haugaard Madsens åbne processer på det nye galleri Bianca D’Alessandro i København.
– Jeg vil gerne gøre op med ideen om, at kunst er svært at forstå, siger Tove Storch, der også ville ønske, man gav kunsten lov til at være så elitær, som den nogle gange har behov for at være.
Fire nye udgivelser viser hvordan kunstnerbogen aktuelt kerer sig om sin egen materialitet – ikke mindst som et dekadent udvekslingsobjekt.
Astrid Myntekærs lavkulturs-æstetik fungerer egentlig godt på egne præmisser, men bliver i sammenstillingen med Wilhelm Reich en anelse forpasset.
Med sine kønnede træsnit formår Ester Fleckner at indoptage væsentlige aspekter af queer-teorien uden at det kompromitterer æstetikken eller bliver illustrerende.
Carnegie Art Award aflyste årets nordiske udstillingstour. Nu åbner den alligevel på Den Frie i København – i form af en reproduktion skabt på fabrik i Kina.
Theis Wendts første solo hos Andersen’s handler om illusionen mellem flade og dybde i værker, der er så lækre, at det tenderer det spekulative.
Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster vælger det mest interessante fra kunståret 2013. Hver dag fra 1. til 24. december kommer et nyt bidrag. I dag: Maria Kjær Themsen.
– Der er noget befriende over en form for beruset spiritualitet, siger Lea Porsager, hvis Skål for idioten og andre værker inspireret af mystikeren Gurdjieff vises på Henie Onstad Kunstsenter.
Det nye Hvedekorn ankommer poetisk fornyet med billedkunsten ved sin side og åbner talrige spændende døre. Man savner den ene, hvor håbet om fremtiden findes.
Kusligt när Martin Jacobsson utforskar bildens negativitet i den artificiella intelligensens epok.
Det flyter over av loppismateriale og fortvilelse i Kier Cooke Sandviks utstilling på Podium.
Skirt och vackert när Esse-Li Esselius experimentella polaroider från 1970-talet visas för första gången.
Kunstkritikk støttes av
