Museet for Samtidskunst er i gang med den mest radikale omlægning i 30 år og nu forlader den nye direktør også stedet. Bestyrelsen vil «holde såret åbent» lidt endnu.
Topkarakter i kunsthistorisk bevidsthed til purunge malere hos Galleri Nicolai Wallner. Heldigvis kan de også mere end det.
Gudrun Hasle og Martin Brandt Hansens udstillinger udspringer af kulturmødet mellem Grønland og Danmark. Det er en ret akavet dialog.
En af 00ernes markante gallerister er tilbage. Ambitionsniveauet er det samme, siger Christina Wilson, men denne gang definerer vi selv reglerne.
Kan vi forandre naturen uden at forandre os selv, spørger en meme-agtig udstilling med en overflod af ræve.
Engle, der forsvandt i tågen, og en udstilling så blød, at man havde lyst til at drikke the med den. Louise Steiwer mindes årets bedste kunst.
Akademiraadet afholdte malplaceret seminar om monumentets politiske implikationer, mens busteaktionen spøgte i baggrunden. Rapport fra en debat, der løb af sporet.
Hvem fortæller historien om det betændte samspil mellem Danmark og Grønland. Og hvor skrives grønlandsk kunsthistorie? Symposium i Aarhus stillede interessante spørgsmål, og fandt glimtvis svar.
Dina El Kaisy Friemuths absolut minimale udstilling viser os, hvad der står tilbage, når vi repatrierer stjålne artefakter.
Kathrine Ærtebjerg har omsider fået en stor museal soloudstilling. Men hvorfor skal hun stadig belemres med H.C. Andersen som turguide?
Det dirrer af spænding og kreativ synergi i Mohamed Bourouissas fortællinger fra miljøer, de fleste kun kender fra film.
Ekstremt ubehagelig udstilling i Berlin. Er Mire Lees værker uskyldige ofre for H.R. Gigers perversiteter, eller er det en gensidig fetichisme?
Lys er immaterielt, men utstillingen om fenomenet på Astrup Fearnley Museet framstår som en rekke enkeltverk med skalkede luker imellom.
Utstilling om makt og undertrykkelse på Tromsø Kunstforening sitrer av smittende fysisk ubehag.
Hvem tager ansvaret på sig, når verden synes at løbe amok? Kåre Frang tegner et præcist portræt af tidens flossede nervesystemer.
2026 framstår Isa Genzkens assemblage som uppriktigt vackra ikoner. Skönheten blir något att hålla fast vid när världen inte längre kan greppas.
