Alt bevæger sig på Copenhagen Contemporary. Men bevægelse er som bekendt relativ, når man ikke selv kan stå stille.
Inuuteq Storch bliver den første kunstner fra den nordatlantiske del af rigsfællesskabet, der repræsenterer Danmark på Venedigbiennalen.
Astrup & Bordorffs teaterstykke Til Tjeneste er fodformet velfærdssatire; underholdende og skarpt, men uden duoens vanlige sans for glimmer og magi.
Statens Kunstfond uddeler i år fem treårige arbejdslegater. Dina El Kaisy Friemuth, Jules Fischer og Jessie Kleemann er blandt modtagerne.
I Odense trækker Aka Høegh ekspressive linjer mellem grønlandsk mytologi og postkolonial identitet. Det handler om altings forbundethed.
Det bliver Astrid la Cour, der overtager direktørstolen på Statens Museum for Kunst efter Mikkel Bogh. Valget er overraskende.
Okkulte ritualer møder technofest, når kurator og gotisk ypperstepræstinde Agnes Gryczkowska fremmaner healende fælleskaber i Paris.
Hvem skal redde byen fra de rige? Spektakulær beliggenhed på Rådhuspladsen sætter en stram ramme for Vermilion Sands’ blødt kuraterede udstilling.
Dana Schutz maler menneskets dårskab med ekspressive armbevægelser, store formater og tusinde referencer. Alligevel er det som om, noget forbliver usagt.
Institutionskritik eller gerningssted? Finn Reinbothes udstilling på Avlskarl Gallery lader det meste forblive åbent.
Astrid Sonne har skabt en fin lille udstilling i Platform på Nikolaj Kunsthal. Men hvorfor skal den unge kunst gemmes væk i et sideskib?
– Da jeg så Van Gogh smurt ind i suppe, fik jeg en svigen i brystet. Først troede jeg, det var vrede, men så kunne jeg mærke, det var håb, siger kunstner Karin Lorentzen.
På Nationalmuseum återföds konsten som konst i varsam dialog med det förflutna.
Oscar Eriksson Furunes’ utstilling i Trondheim er et betimelig dykk ned i arkivene for å vise nødvendigheten av å for helvete få lov til å være i fred.
Nordisk Råd uddeler priser til film, musik og litteratur, men ikke til billedkunst. Fagforbund i hele Norden opfordrer til, at billedkunsten også hædres.
Eline McGeorge hengir seg til observasjoner av en døende natur på Kunstnerforbundet og Femtensesse i Oslo.
Kunstkritikk støttes av
