ørre Larsen og Sofie Berntsen gir begge påminnelser om at det er på tide å komme seg på fjellet, mens Anne-Gry Løland skaper et rom for tilbaketrukket ro der du står og ser.
På sitt beste gir Iké Udés kunst assosiasjoner til smårips, som i en alder av tretten år bruker miniskjørt og ønsker seg silikonpupper, så de kan snurre guttene rundt lillefingeren og komme seg opp og frem her i verden, mens jeg samtidig kom til å tenke på bestemoren min som døde for mange år siden.
Att göra om Kungliga Konsthögskolan till en klassisk konstskola skulle urholka den konstnärliga friheten.
En altoverskyggende hovedperson står lidt i vejen på Sophiensholms pseudo-gruppeudstilling om, ja, Bjørn Magnussen.
Fra 1700-tals-malerier til kaffelogoer. I en udmærket udgivelse undersøger Mathias Danbolt tilsyneladende uskyldige billeder fra den tidligere danske koloni i Caribien.
I Markus Lanttos utstilling på Trøndelag senter for samtidskunst ledes man fra lys til mørkere, til skikkelig mørkt. Det er neppe tilfeldig.
