Konklusionen på den længe ventede analyse af det kunstneriske uddannelsesområdes fremtidige organisering, som Kulturministeriet søsatte i foråret, kan nu anes. Det er tilsyneladende ret vidtgående forslag, der er på tegnebrættet.
Det fremgår af den opsummering af analysens konklusioner, som i dag er tilgået redaktionen sammen med et brev underskrevet af professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi Martin Erik Andersen.
I brevet fremgår det, at kulturministeren i slutningen af oktober skal tage stilling til en nedlægning af Kunstakademiets Billedkunstskoler som selvstændig institution. «For os på Kunstakademiet er det et mareridtsscenario, der meget pludseligt nu ser ud til at blive en realitet,» lyder det i brevet.
Når den endelige rapport foreligger vil kulturministeren skulle tage stilling til anbefalingen om ikke at bibeholde den nuværende organisering af kunstskolerne, som vi kender dem idag.
Det drejer sig om disse ti skoler: Det Kgl. Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Musik Konservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Rytmiske Musikkonservatorium, Den danske Scenekunstskole (landsdækkende), Den Danske Filmskole, Forfatterskolen, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.
I opsummeringen foreslås to fremtidsscenarier for det kunstneriske uddannelsesområde:
Den første model, «To multifaglige institutioner», foreslår en institution i København/Sjælland (ca. 975 studerende) med afdelinger for billedkunst, scenekunst, film, klassisk musik, rytmisk musik og en institution i Jylland/Fyn (ca. 845 studerende) med to afdelinger for musik, en afdeling for scenekunst og en afdeling for billedkunst.
Den anden model, «En national institution», foreslår en landsdækkende institution (ca. 1820 studerende) bestående af de 10 kunstskoler under Kulturministeriet (se ovenfor).
Det er disse fremtidsscenarier, som professor Martin Erik Andersen advarer mod i brevet, der er sendt til pressen og relevante kulturaktører i landet. Han frygter, at en sammenlægning vil føre til «en institutionen hvor billedkunstskolerne vil miste sin faglige ledelse, sin historiske unikke identitet – og sin fagspecifikke billedkunstneriske dybde». Endvidere retter han en appel: «Kunstakademiet får brug for al hjælp fra det faglige billedkunstmiljø i Danmark for at imødegå en sammenlægning i en tværfaglig konstruktion under navnet ’Kunstskolerne’. Det vil være en institution, hvor Billedkunstskolerne vil kunne ende som et lille underinstitut i konstant tværfaglig kamp om opmærksomhed og økonomi – vel at mærke i en institution som ser ud til at være designet til fremtidige kontinuerlige 2% årlige nedskæringer i budgettet. En sammenlægning, der for mig at se, vil være en historisk forbrydelse mod billedkunstens identitet i Danmark, og en situation der vil få vidtrækkende negative konsekvenser for billedkunsten som kunstnerisk rum i Danmark.»
Som forklaring på hvorfor Martin Erik Andersen ser sig nødsaget til at fremsende rapporten før dens egentlige offentliggørelse, lyder det: «Kulturministeriet har kørt processen ekstremt lukket og usagligt, og nogen af os frygter, at man planlægger en lynhurtig proforma høringsfrist, som vil gøre det svært at rejse en egentlig kunstfaglig offentlig debat om sammenlægningen.»
I den foreløbige opsummering af analysen af det kunstneriske uddannelsesområde argumenteres der for sammenlægningen med en række punkter, heriblandt øget krav til dimittendernes beskæftigelse; krav om højt internationalt niveau; og øget krav til effektivisering og fundraising som følge af faldende bevillinger.
GØR DET! KAST OS UD I VINDEN!
Uanset, hvad folketinget måtte beslutte med hensyn til den fremtidige overordnede organisering på uddannelsesområdet, finder jeg det væsentligt ud fra rapporten at få fastslået, hvilke udfordringer uddannelserne står over for. Hvilket man selvfølgelig også kan være uenig med rapporten i. Det drejer sig bl.a. i høj grad om, hvordan man på uddannelsesområdet, samlet set, udvikler og anvender kompetencer.
Ud fra sammenfatningen i den færdige rapport fremgår det, at de udfordringer (2.4), som uddannelserne står over for på uddannelsesområdet, kan sammenfattes på følgende måde:
Hvordan sikres en mere fokuseret og prioriteret udvikling i sektoren, en styrkelse af kvaliteten i dele af opgavevaretagelsen og en forøgelse af områdets gennemslagskraft, såvel nationalt som internationalt, i forhold til relevante interessenter og samarbejdspartnere?
Hvordan opnås en tilstrækkelig kritisk masse inden for alle grene af de kunstneriske fagområder?
Hvordan sikres, at specialiserede kompetencer anvendes på tværs af uddannelsesområdet?
Hvordan styrkes uddannelsernes videnbasering, institutionernes videnproduktion og den samlede sektors generelle analyse- og udviklingskapacitet?
Hvordan skabes et bredere fundament for institutionernes virksomhed, som både omfatter traditionel kunst- og kulturproduktion og et bredt inkluderende kunst- og kulturarbejde?
https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2017/Kunstneriske_uddannelser_-_Forslag_til_fremtidig_organisering/Henrik_Sveidahl_-_De_kunstneriske_uddannelser_-_forslag_til_en_fremtidig_organisering.pdf
«Kunstakademiet får brug for al hjælp fra det faglige billedkunstmiljø i Danmark for at imødegå en sammenlægning i en tværfaglig konstruktion under navnet ’Kunstskolerne’. Det vil være en institution, hvor Billedkunstskolerne vil kunne ende som et lille underinstitut i konstant tværfaglig kamp om opmærksomhed og økonomi – vel at mærke i en institution som ser ud til at være designet til fremtidige kontinuerlige 2% årlige nedskæringer i budgettet.» Det er et billede, der ridser scenariet ganske klart op, OG det er præcis det samme billede, der tegner sig for de øvrige 9 institutioner. For det ikke netop ikke skal ende i alles kamp mod alle, gør de 10 skoler gør klogt i at mødes og samle sig i en fælles protest. Det forudsætter at den enkelte institution tænker ud over sig selv. Ser de øvriges potentiale og forskellighed … at man tilsammen udgør et fælles fundament for kunsten og kulturen herhjemme.
Kast er blik på sammenlægningen af arkitektskolen og Danmarks designskole. Her er sket en kolossal djøfisering samt nedlæggelse af områder der har været undervist i i mere end 150 år. Keramik er i praksis et kunstnerisk område der inden for nogle få år vil forsvinde som et selvstændigt kunsthåndværk. Andet vil sikkeret følge og design vil ende som et biprodukt og slatten vedhæng til arkitektur.
Det ville være det største tab for dansk kultur.
Som jeg læser kommissoriet for udvalgsarbejdet, er det mest et udtryk for et ønske om en sondering på området, selv om der er tale om en analyse. Det er også værd at bemærke, at:
«Analysen vil kunne indgå i ministerens overvejelser over den fremtidige struktur for området, men ministeren er ikke bundet til, i hvilken form eller om der ønskes opfølgning på analysens anbefalinger.»
https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2017/Kommissorium_for_analyse_af_det_videreg%C3%A5ende_kunstneriske_uddannelsesomr%C3%A5de_under_Kulturministeriet.pdf
Carsten B. Kristensen.Scenograf,internation evaluator af HEI og underviser (Master of Arts,master)
Det er jo som sædvanligt bare at planke nogle tendenser fra udlandet omkring 20 år efter.På et tidspunkt hvor de bemeldte udenlandske kunstuniversiteter bakker tilbage.Det drejer sig ikke om kvalitet,men er udelukkende en højrepolitisk straffeaktion mod det kunstmiljø som traditionelt er i opposition og formulerer alternativer,som det muligvis kræver blot en gran af tålmodighed og empati af afvente blomstringen af.Samt at skyde alle ansatte ud i prekariatet for good….der er vi jo i forvejen…og vi insisterer ganske som en hjemløs på en rist på at kæmpe for vores simulkra frihed og vores kunstneriske mod.Et hovedløst og gammeldags forslag.Mangel på diversitet gir mangel på udfordring og på produktivt samspil OG konkurrence. Emvforudsætning for kvalitet. Det burde en liberal kulturminister kunne værdsætte. Eller hur
Resultatet af kulturministeriets analyse er på mange måder ret forudsigeligt, også med hensyn til de to mulige fremtidsscenarier for uddannelsesområdet og argumentationen for forslagene ud fra bl.a. øgede krav til dimittendernes beskæftigelse, krav om højt internationalt niveau og øget krav til effektivisering og fundraising som følge af faldende bevillinger.
Spørgsmålet er så, om ministeren og regeringen skønner, at der på nuværende tidspunkt er den nødvendige økonomi og de nødvendige ressourcer i øvrigt til at igangsætte en proces i retning af de løsningsforslag, som Kulturministeriet lægger op til? Er de også villige til på nuværende tidspunkt at tage de kampe, som igangsættelsen af en sådan proces vil medføre?
Mit umiddelbare gæt er, at ministeren og regeringen vil udskyde igangsættelsen, og at Billedkunstskolerne i det store og hele vil være fredet nogle år endnu. På den anden side er der fra ministeriets side givet et signal om, «hvilken vej vinder blæser», som man siger, eller hvilken vej man forventer, at udviklingen vil gå.
Jeg vil benytte lejligheden til at gentage et uddrag af en tidligere kommentar, jeg har skrevet, vedrørende argumenterne for ændringer inden for uddannelsesområdet:
«Hvis der er ønsker om at se kunstakademiers måde at fungere på ud fra et bredere perspektiv, der ud over tværmediale og tværæstetiske overvejelser også involverer pædagogiske, institutionelle, kulturelle og sociale overvejelser, i modsætning til f.eks. snævre og traditionelle billedkunstneriske, er det oplagt at se fordele ved løsninger, der i større eller mindre grad samler kunstakademierne under samme institution. Risikoen for øget bureaukratisering og forringelsen af den faglige profil ved en sådan løsning vil altid være til stede, men kan i større eller mindre grad forebygges gennem en fornuftig organisation».