Årets vindere

Den danske Kunstkritikerpris 2014 går til kunstnerkurateret udstilling, der viste tre malende misfits uden at forfalde til outsiderromantik.

Francis Picabia, Auttiportrait,1935-40.
Francis Picabia, Autoportrait,1935-40.

I dansk film, musik, litteratur og teater uddeles der hvert år mange prestigefyldte branchepriser under en hel del mediebevågenhed. Dansk billedkunst, der ellers er hovedleverandør af mere eller mindre skønne statuetter til de øvrige kulturområders prisuddelinger, råder til sammenligning kun over en enkelt og ret ukendt årspris.

Kunstkritikerprisen blev indstiftet i 1995 af Foreningen af danske Kunstkritikere, som er den lokale afdeling af det internationale kritikerforbund AICA. Prisen er særlig på den måde, at den ikke uddeles efter juryindstillinger eller af en bestyrelse, men på demokratisk vis af den samlede forening.

Hvert år opfordres foreningens medlemmer til at nominere kunstnere, kuratorer, institutioner eller skribenter, som man mener har «ydet en særlig indsats i det forløbne år». Hvad der udgør en indsats, og hvornår den må betragtes som særlig, er selvfølgelig diskutabelt, og kriterierne ligger heller ikke helt fast. Nogle år har prisen haft karakter af en hæderspris, andre år er den blevet tildelt for en særlig skelsættende enkeltpræstation, hvad enten det nu har drejet sig om en udstilling, et bogværk eller noget ganske andet.

I år har medlemmerne kun indstillet udstillinger, der primært er produceret af eller viser mandlige kunstnere. De nominerede, der kunne stemmes om til Kunstkritikerprisen 2014, var således:

– Claus Carstensen & Christian Vind for Café Dolly: Picabia, Schnabel, Willumsen, på J.F. Willumsens Museum (Se Cecilie Høgsbro Østergaard, «Hello, Dolly!»)

– Sorø Kunstmuseum for Materialitet 1, 2 og 3., kurateret af Birgitte Kirkhoff  (Se Toke Lykkeberg, «Materialismen efter de store fortællinger» samt Ferdinand Ahm Krag, «Meteorsten og massegrave».)

– Jesper Christiansen for Go Back på Brandts og Holstebro Kunstmuseum.

Julian Schnabel, The unknown painter and the muse he will never meet, 2011.
Julian Schnabel, The unknown painter and the muse he will never meet, 2011.

– Superflex for den retrospektive udstilling: Working Title: A Retrospective Curated by Superflex i Kunsthal Charlottenborg. Superflex modtog også Kunstkritikerprisen i uddelingsåret 1998. (Se Cecilie Høgsbro Østergaard, «Den falske beskedenheds kritik» samt Ane Bülow, «Ti spørgsmål: Superflex».)

– Tal R for separatudstillingerne  Sortedam i Galleri Bo Bjerggaard og The Virgin på AroS.

– Janus Høm & Amitai Romm for udstillingsrækken Perfect Present. En serie en-dags-udstillinger på Det Kgl. Danske Kunstakademi. (Se Stian Gabrielsen, «Gloom og doom».)

Ovenstående liste afspejler, hvordan stemmerne fordelte sig blandt de 21 af foreningens medlemmer, der nåede at stemme inden fristens udløb. Årets prismodtagere blev altså kunstnerne og kuratorerne Claus Carstensens og Christian Vind, der blev indstillet af hele to medlemmer, på baggrund af deres udstilling Café Dolly med Francis Picabia, Julian Schnabel og J. F. Willumsen.

Udstillingen, som åbnede på J. F. Willumsens Museum i efteråret 2013, er blevet til i et tæt samarbejde med kunsthistorikeren Anne Gregersen og museumsdirektør Annette Johansen og blev opfulgt af et imposant katalog, udgivet af Hatje Cantz Verlag.  

I sin nominering skrev den ene indstiller, Toke Lykkeberg, bl.a.: «Kunstnerne Carstensen og Vind havde taget sig den frihed, kunsthistorikere sjældent tager sig: At etablere en konversation mellem 3 kunstnere, der ikke allerede konverserede, nemlig J.F. Willumsen, Francis Picabia og Julian Schnabel. Måske netop fordi disse tre kunstnere kommer vidt forskellige steder fra, er det så meget mere interessant, at de kæmper med de samme ting. Alle tre er på grænsen til det kitschede, karikerede og ‘cartoonish’ – og alle tre er de misfits uden dog af kuratorerne romantiserede som de outsidere, de alligevel ikke er.»

J. F. Willumsen, Fødselsdagskagen. En spøg, 1943.
J. F. Willumsen, Fødselsdagskagen. En spøg, 1943.

Lisbeth Bonde, der også nominerede den populære udstilling, begrundede bl.a. sin indstilling således: «Der skal en ganske særlig tilgang til maleriet som stof og som sprog til for at kunne se mulighederne i et så asynkront, kunstnerisk møde, og et sådant passioneret kenderblik har de to kuratorer, billedkunstnerne Claus Carstensen og Christian Vind. De har set, at disse tre kunstnere bl.a. har det tilfælles, at de er blevet skrevet ud af kunsthistorien som ‘bad taste’, da de taler/talte deres samtids herskende stilretninger midt imod. […] De kan alle male, og de maler det, de begærer.»

Foreningens bestyrelse har i år gjort en ekstra indsats for at skabe større opmærksomhed omkring den oversete, men vigtige pris og har bedt Kulturminister Marianne Jelved om at stå for prisoverrækkelsen. Overrækkelsen finder derfor sted i Kulturministeriets Store Mødesal, mandag den 30.juni kl. 16. De to vindere, Claus Carstensen og Christian Vind, vil sammen modtage dkk 35.000. Arrangementet er åbent for offentligheden, og alle er velkomne.

Leserinnlegg