9. December – Jacob Lillemose

Hvilke udstillinger, begivenheder og publikationer var de bedste i 2011? I Kunstkritikks julekalender opsummerer Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2011. Nummer ni i rækken er kurator og kritiker Jacob Lillemose, som bor og arbejder i København.

Bedste udstilling

1.			Jens Haaning, Hamzaa Rejser, Galleri Nicolai Wallner, København. Ved ikke om det er Jens Haaning eller Hamzaa Rejser, der er værket, men det skal ikke komme nogen af dem til last. Haaning købte alt (alt!) interiøret og udendørsskiltet fra Hamzaa Rejser på Nørrebro (der specialiserer sig i rejser til Mecca) og udstillede det i galleriet. Samtidig betalte han rejsebureauet med nyt dansk design og et nyt skilt og uden fine fornemmelser installerede de tingene i deres kontor, så det lignede sig selv. Kontoret altså. Mere potent og humoristisk kritik af den gode danske designsmag skal man lede længe efter. Foto: Jens Haaning, Hamza Rejser, København, 2011.
2.			Maya Deren, At Land (1944), MoMA PS1, New York. Her tillader jeg mig at overskride det skandinaviske territorium. Det var første gang jeg så dette tidlige mesterværk fra Maya Deren og greb lejligheden til at se det to gange. Magisk og syret og totalt fængende billedfortælling om en moderne version af den skumfødte Venus på opdagelse efter sin identitet.
3.			Gudrun Hasle, Im Not Stupet , Traneudstillingen, Gentofte Hovedbibliotek, Hellerup og Pia Rönicke, Dream and action find equal support in it, Andersen’s Contemporary, København. Jeg så dem desværre ikke og det ærgrer mig. Derfor skal de nævnes. Billedet: Installationsfoto fra Gudrun Hasles Im Not Stupet.

Bedste publikation

1.			David Robbins, An Alternative History of Twentieth-Century Comedy, Pork Salad Press. David Robbins «alternative historie om det 20. århundredes komik» er et monster af en bog, som kommer til at stå fremme hjemme hos mig mange år frem.
2.			Chris Krauss, Where Art Belongs, Semiotext(e). En grand old lady inden for kunstskriveri, der stadig er skarp og tilstedeværende. Sådan vil jeg gerne kunne skrive om kunst.
3.			Lars Bang Larsen, Kunst er norm; Organisationsformer; og Spredt væren, Det Jyske Kunstakademi. Hvor tit er det lige der udkommer en serie publikationer på dansk med spekulativ kunstkritik? Nej vel, ikke særlig tit. Alene af den grund skal Lars Bang Larsen og Det Jyske Kunstakademis projekt bifaldes. At det derudover leverer en original læsning af den post-konceptuelle kunst fra 1960erne og frem set i et kapitalismekritisk lys betyder bare at du skal købe den.

Bedste event

1.			Selvom han er svensk er Olof Olsson i mine øjne i en klasse for sig selv på den danske performancescene. Og han bliver bedre og bedre for hvert år der går. Det satte hans nye talkshow-serie på warehouse9 en tyk streg under. Se ham næste gang det er muligt. Foto fra Olof Olsson, Red Alert – a talk show on the brink of disaster, 2011.
2.			Marie Edinger Plum og Agnete Krogh Vinkler, Skyggeteater, Minuit Vernissage, Grand Teatret, København. Det var sent en fredag aften, temperaturen i biografen var tæt på de 50 grader og ferniseringsøllerne tyngede både hovedet og øjenlåg, men Marie Edinger Plum og Agnete Krogh Vinklers skyggespil med musik skrevet af Andreas Führer – og opført live af en del af publikummerne – fik mig alligevel til at holde ud og opleve drømmeagtige øjeblikke af skæv poesi. Flere af den slags formater, der ikke passer ind.
3.			Talentshow på Rio Bravo. Måske skulle jeg bare sige, at det er Rio Bravo der skal nævnes, men stedets talentshow med fire deltagere var alligevel noget særligt. En pole-danser vandt og var oprigtigt glad for at modtage et værk af Pind i præmie, en tryllekunstner kom i oversættelsesvanskeligheder under et tankelæsningseksperiment og en ekspert i Gertrude Stein beviste af academia kan være både lidenskabeligt og underholdende.