13. december – SQ

Kunstkritikks egne skribenter og inviterede gæster vælger det mest interessante fra kunståret 2016. Hver dag fra 1. til 24. december kommer et nyt bidrag. I dag: SQ.

Hvilke udstillinger, events og udgivelser var de vigtigste, skarpeste eller mest rørende i 2016? I Kunstkritikks julekalender opsummerer vores egne skribenter og inviterede gæster kunståret 2016. På den 13. dag byder vi på gruppen SQ (står for Squash Club), som består af Jonas Frederiksen, Louis Scherfig og Frederik Worm, der har mødt hinanden på Kunstakademiet i København og arbejdet sammen siden 2013. De har netop færdiggjort filmen Running Your Dad Off Days og forbereder nu optagelserne til den næste film, som skal skydes i München og Dakar i løbet af 2017.

 

UDSTILLINGER

Antek Walczak, Run With Zeroes, 1999, film, 9:00 min.
Antek Walczak, Run With Zeroes, 1999. Film, 9:00 min.

Antek Walczak, Electronic Arts Intermix, NYC. 


Hvis man ikke nåede Antek Walczaks udstilling hos Real Fine Arts i Brooklyn, kan man via Electronic Arts Intermix og en screening room session opleve Walczaks fire film DynastyParis From BehindRun With Zeros og Risques Du Metier. Alle lavet mellem 1998-2000. Et postkort fra den anarkistiske skomager i Downtown NYC og bedste bevis på filmmediets politiske potentiale, subkulturelle overlegenhed og skarpe altseende øje. Adieu au langage – vi følger trop herfra!

 

Henri Rousseau.
Henri Rousseau. 

Henri Rousseau, Le Douannier Rosseau. L´innocence archaïque, Musee d’Orsay, Paris.

Hvis vikingerne var forblevet hedninge, var Rosseau endt som hofmaler. Den autodidakte maler, tolder og ven af bl.a. Alfred Jarry stikker hånden ind i lærredet og hiver perspektivet fladt ind i dit ansigt! Henri Rosseau: «Værsgo’ her er landkortet, kom ind i mit spil!» Man kan kun tro på kunst efter sådan en omgang – ægte perpetual motion food.

 

Jakob S. Boeskov ved sin ID Sniper ...
Jakob S. Boeskov ved siden af sin ID Sniper, 2002-2004.

Scandinavian Institute, NYC.

I Chinatown på hjørnet af Eldridge St. og Canal St., ligger Scandinavian Institute. Her åbnede ambassadør Boeskov døren op og fortalte os om sit erklærede projekt, at reclaime/beskytte/fremvise det ypperste skandinaviske kultur på Manhattan. Vi blev mødt med kærlighed, kontroltab, real-time hustling og frygtløs poetisk selvorganisering. Nødvendigt, inspirerende og med kritik af professionel gangbangin’, cheerleaders og #nydanskkunst.

 

EVENTS

Vikingeborgen Borgring, Køge.

Endnu engang er det lykkedes arkæologiske trøffelgrise at snuse sig frem til en glemt vikingeborg. Mens Vikingeskibsmuseet i Roskilde synker i vandet, graver teamet (fra Museum Sydøstdanmark og Aarhus Universitet) på Borgring i Køge sig ned i historien om den nyligt fundne vikingeborg. 1050 år gammel folkekunst krydret med moderne formidling af arkæologerne som netflixhelte. Godt arbejde og hermed en cadeau til Danmarks Borgcenter for at bruge fanfiction som statsautoriseret historie- og kulturformidling!

 

Tollundmandens storetå.
Tollundmandens storetå dukkede op i 2016. Foto: Nina Brorson.

Tollundmandens storetå fundet.


Det er passion, der driver værket, når man beholder Tollundmandens storetå. Konservator Brorson Christensen gik eftersigende altid rundt med den 2400 år gamle storetå på sig. Den er nu dukket op hos hans enke efter at have været «forsvundet» i 50 år.

 

Terence Mallick, Knight of Cups, 2015.
Terence Mallick, Knight of Cups, 2015.

Terence Mallick, Knight of Cups, 2015.

Hvordan filmer man en film uden et script? Los Angeles som baggrund og historien om en tavs hollywood screenwriter (Christian Bale), der vandrer gennem livets utallige cirkulære bevægelser. De bliver repræsenteret via otte kapitler navngivet efter tarot kort; The Hermit, The Hanged Man etc. Filmens visionære styrke findes i fotograf Emmanuel Lubezkis legesyge kameraføring, og der opstår en symbiotisk improvisation, hvor kamera og skuespillere skiftes til at følge hinandens impulser i en film, hvor hver skuespiller eftersigende kun fik stukket én sætning af forskellige digte i hånden. I sidste ende kan man sådan set selv vælge, om det er filmens softcore religiøse undertoner eller den konstante, hardcore sofistikerede atmosfære, der skal dyrkes. Eksistentiel krise har i hvert fald sjældent været mere inspirerende end her!

 

UDGIVELSER

children-of-the-sunGordon Kennedy, Children of the Sun, Nivaria Press, 1998.

Children of the Sun. A pictorial Antholgoy from Germany to California 1883-1949 er en rigt illustreret gennemgang af de tyske socialreformbevægelser Wandervogel, Naturmensch, Lebensreform og Monte Verita. For alle som er interesseret i modkultur, parallel-bohemen, og selvorganisering på et dybere plan end fondsansøgninger, der inspiration at hente her!

 

 

 



boettiAnnemarie Sauzeau Boetti, Alighiero E Boetti: Shaman-Showman, Walther König, 2004.

Bogen om Alighiero e Boetti væver sig smukt og personligt gennem hans liv. Bogen er skrevet af hans kone Annemarie Sauzeau Boetti, der fulgte Boetties kunst helt fra begyndelsen, og hun fortæller intimt i en blanding af biografi, kunstnerisk tidslinje, kritisk studie og Arte Povera anekdoter, bl.a. om hvordan Boetti splittede sin identitet i to ved at indsætte et simpelt «e», om hans One Hotel i Kabul og om produktionen af hans vævede verdenskort. En fantastisk titel til et smukt portræt af et ligeså fantastisk kunstnerskab.

 

sq-9

Reyner Banham, Scenes in America Deserta, MIT press, 1989

Glem Hollywood og Paramount Ranch. Banham starter sin rejse bog med at stige ud af sin bil mellem Los Angeles og Las Vegas i byen Zzxyz, uden at lukke bildøren efter sig for ikke at forstyrre. Det er rock-solid geo-poesi om de Amerikanske ørkener skrevet af en arkitekturkritiker, som ikke er bange for at anerkende at teori i al evighed naturligvis knuses af poesi på præcis samme måde som guldgraverne måtte se sig slået og efterlade ørkenen.

Comments (2)