Her er Kunstkritikks anmeldelser af sommerens store udstillinger i Athen, Kassel, Venedig, Münster og Norden.
Documenta 14, Athen
Flytningen af Documenta 14 til Athens appelsinduftende gader er et radikalt greb, som vil blive husket længe. Det ændrer ikke ved, at selve udstillingen er en rådvild affære. Af Pernille Albrethsen.
Documenta 14, Kassel
Med sine geografiske krumspring forsøker Documenta 14 å unnslippe rollen som verdens største og viktigste utstilling, og samtidig bli en scene for nasjonalstatens «andre». Af Simen Joachim Helsvig.
Venedigbiennalen – Den internationale udstilling
Den internationella utställningen är ett viktigt argument för konstnärernas rätt att sova på jobbet och hela planeten genom dans. Men en helt övertygande vision om samtidskonsten är den inte. Af Frans Josef Petersson.
Venedigbiennalen – de nationale pavilloner
Privilegerte og mindre privilegerte paviljonger
Under årets Veneziabiennale klarer særlig de tyske, nordiske og irakiske paviljongene å frigjøre seg fra de politiske forutsetningene og skape interessante snitt i samtiden. Af Jonas Ekeberg.
Venedigbiennalen – Den Danske Pavillon
Der findes skønhed og potentiel dybde i Kirstine Roepstorffs pavillon på Venedigbiennalen. Det er bare svært at sanse, når man også skal udholde et belærende lydspor, der undertekster det hele. Af Maria Kjær Themsen.
Skulptur Projekte Münster
Årets Skulptur Projekte Münster står för en socialt förlamad och marknadsanpassad offentlig konst av det slag som utställningen en gång i tiden startades för att motverka. Af Frans Josef Petersson
Momentum 9, Moss
I Momentum 9: Alienation forblir menneskekroppen i sentrum både som motiv og som adressat, tross det uttalte målet om å detronisere den. Af Simen Joachim Helsvig.
ARoS-triennalen, Aarhus
Store, lækre installationer redder første udgave af ARoS-triennalen The Garden, som er præget af løs kuratering og et overordentligt inkluderende naturbegreb. Af Louise Steiwer.
