Kulturministeren hylder kunst og kultur i kampen mod kunstig intelligens. Hyklerisk, når sparekniven samtidig svinges over Den Nationale Fotosamling.
Fortolkningsfrihed er kernen i en tvist omkring Erik A. Frandsens værk, der afbilder et væltet monument. Kunstneren føler sig stemplet som fascist af forskerne Mathias Danbolt og Amalie Skovmøller.
Selvom Louisianas Kaari Upson-udstilling kunne gå dybere, borer værkerne sig stadig ind i kroppen.
Årets dimittendudstilling i København slikker sine sår, både tematisk og efter en indbyrdes kamp om de gode pladser på Charlottenborg.
Frederik Næblerøds ønske om at dominere hele Arken fylder lige så meget som de alt for mange værker. Det fører ikke noget godt med sig.
Amy O’Neills performance var frigørende og noget af det bedste længe set i København. Selve udstillingen er en svært afkodelig affære.
106 år efter kvinder fik adgang til Folketinget bliver 30 af de mest indflydelsesrige foreviget i Mie Mørkebergs maleri.
Flora Yukhnovichs referencemættede Into the Woods fylder Ordrupgaard med forvandlingskraft.
Funktionsvarierede kroppe når langt og højt på udstilling
i Nikolaj Kunsthal.
Yael Bartana blander fiktion og virkelighed på en bevidst manipulerende måde. Så hvorfor gør kunsthallen så lidt for at kvalificere publikums oplevelser?
Stense Andrea Lind-Valdan ser tilbage på et kunstår med psykedelisk skyggeteater og en kunstners afskedsudstilling.
Bad Timing på Den Frie fortæller fraværende kvindehistorie og undersøger, hvor lidt kan man slippe af sted med, før et værk krakelerer.
Kunstkritikks ansvarlige redaktør, Mariann Enge, ser tilbake på et år med følelsesstormer, minnearbeid og lukten av treverk i hendene.
Är döden det enda sanna? Kunstkritikks svenska redaktör om sitt år i konsten.
2025 var kosmologiernes år. Kunstkritikks redaktør i København elskede den skramlede, den rævesnu og den helt tyste.
Middelalder-psykedelia på jutevev slo hull i veggen og tiden for Kunstkritikks norske redaktør, Stian Gabrielsen.
