Årets Whitneybiennale har fokus på de autonome, personlige fortællinger. Det politiske er indlejret i bearbejdningen af materialet og formen.
Eksemplarisk Stig Brøgger-monografi fortæller også en større historie om kunstens udvikling fra ungdomsoprøret til det postmoderne opgør.
På Louisianas udstilling med Ed Ruscha ser man, at mesterværket er det samlede værk – bevægelsen mellem popkunst og konceptkunst, mellem malerier og bøger, og tilbage igen.
Det nye Hvedekorn ankommer poetisk fornyet med billedkunsten ved sin side og åbner talrige spændende døre. Man savner den ene, hvor håbet om fremtiden findes.
Kusligt när Martin Jacobsson utforskar bildens negativitet i den artificiella intelligensens epok.
Det flyter over av loppismateriale og fortvilelse i Kier Cooke Sandviks utstilling på Podium.
Skirt och vackert när Esse-Li Esselius experimentella polaroider från 1970-talet visas för första gången.
Kunstkritikk støttes av
