Holbæk Art åbnede forrige weekend med 13 nye gavlmalerier. Der er med projektet tale om et udendørs museum, hvis vækst-lignende ambition er at vokse sig større og større, for til sidst at rumme 100 værker af det bedste billedkunsten har at tilbyde.
Som forhenværende holbækker krydsede jeg mine spor, da jeg forrige weekend vendte tilbage til provinsen for at beskue byens nye udsmykning. Det føltes, på mange måder, som at være tilskuer til en scene i en tv-serie om magten og æren, kulturen og kunsten samt den generelle tilstand i den post-industrielle provinsby: Byen har inviteret til åbning, og dens spidser; borgmesteren, formanden for Rotary-klubben og initiativtagerne til projektet holder taler. Kuratoren – en kendt kunstner fra København – takkes, takker, viser rundt og forklarer for de fortrinsvis gråhårede borgere, der er mødt op i vindtætte frakker og skarpskårne briller med flerstyrkeglas denne regnvejrsfredag. Provinsbyen er som sagt Holbæk, borgmesteren er den flotte venstremand med det ravnsorte hår, Søren Kjærsgaard og kunstneren og kuratoren for Holbæk Art hedder John Kørner. Jeg selv spiller den ydmyge rolle som reporteren, der vender hjem.
Holbæk har tidligere spillet sig selv i en række tv-serier: Korsør og Holbæk udgjorde inspirationen for Matadors fiktive Korsbæk, og for 24 år siden var Holbæk forlægget for Holby i DR-soapen Ugeavisen. Det er den slags, man ikke glemmer som Holbækker. Det samme gælder Vikke og Ramussens country-hit Holbæk med Peter Belli fra Tonny Toupéshow i 1986, som man dog, grundet den slet skjulte ironiske tone i sangen, aldrig rigtigt vidste, hvordan man lokalpatriotisk skulle forholde sig til.
Valget af den danske maleriautoritet John Kørner som kurator på denne første udgave af Holbæk Art, afslører sig som et koncentreret fokus på et nationalt genkendeligt felt af billedskabere (fortrinsvis mænd og udelukkende kunstnere, der er vant til at arbejde på fladen). Feltet breder sig over pop (HuskMitNavn), agitprop (SUPERFLEX) og det figurative maleri (Alexander Tovborg, Kaspar Bonen, Cathrine Raben Davidsen og John Körner selv) samt abstraktion (Malene Landgreen). Men her er også kunstnere, der formmæssigt overrasker med deres murværker, som Kirstine Roepstorff med sin luftige og åndfulde kandinsky-lignende tegning på det lokale sygehus og Torben Ribes diskrete, men über-lækre, lacerede skjolder på en orange facade med nyt strømkabel, ekstra vejskilt og glimmer. Kuratoren har, efter alt at dømme, styret processen med hård og erfaren hånd, og har med stort æstetisk udbytte bedt kunstnerne om ikke at fylde facaderne helt ud, men i stedet at lave mindre billedmæssige interventioner – når det ikke lige, som i tilfældene SUPERFLEX og Jakob Boeskov, konceptuelt har givet mening at gå op i skala.
Der findes flere forgreninger af den svære genre «kunst i det offentlige rum»: Kunsten som præstigeprojekt, kunsten som pynt, kunsten som socialpolitisk agent og kunsten som situationistisk subversion. Holbæk Art må siges at være en kombination af de to første. Hvor det tidligere har været sociale boligbyggerier, betonbyerne fra 1960erne og 1970erne, man har udsmykket med gavlmalerier i et forsøg på at forskønne bygninger og beboernes liv (som det skete med betonbyggeriet Ladegårdsparken i 1997 i Holbæk), er det nu den indre bykerne med sin faretruende butiksdød, der fokuseres på. Klart er det, at man fra både kommune, region og ikke mindst byens private erhvervsliv er i gang med at bygge et fyrtårn så højt, at det skal kunne ses helt fra København og om muligt lokke tilflyttere til byen for enden af motorvejen.
Jeg tog en tur igennem Holbæk og kiggede på de 13 nye værker.
Alexander Tovborg har med Bocca Baciata fortsat i samme motiv som fra kunstnerens soloudstilling på Overgaden tidligere på sommeren. Det er placeret så man kan se det fra Ahlgade (Danmarks bredeste gågade) – et kalkmaleri-lignende dinosaurusscenarie ved siden af H&M.
Gemt væk fra hovedgaden, ad den smalle Studiestræde, har teologisk informerede Cathrine Raben Davidsen, i sit værk Elisabeth, portrætteret Elisabeth af Thüringen, der er de lokale katolske Elisabethinersøstres skytshelgen.
Erik Hagens går gavl-klassisk til værks med en trompe l’oeil-stige og en hyggelig stemning samt runde kvindelige former. Det besynderlige og sådan set ret vellykkede er, at værket er suppleret af en lille plaquette, der på dansk, engelsk og arabisk giver svar på maleriets spørgende titel Hvad er vigtigts?
Trekantsfraktal og «skyggefod» fra Råby Kirkes kalkmalerier mødes i Ferdinand Ahm Krahgs værk. Gavlen ligger tæt på St. Nikolaj Kirke og skyggefoden (som jeg i første omgang troede var en kicksparkende munk) peger mod kirkegården. Bemærk det meget behårede ben og det erigerede lem.
HuskMitNavn har, på bagsiden af Holbæk Bibliotek, malet en hyldest til litteraturen. I mødet med værket ihukommer jeg dengang, jeg som teenager, kom til at stjæle en bog med titlen Bøssekærlighed: sex og samliv fra Holbæk bibliotek. Undskyld!
En mærkværdig historie udspiller sig fra nu af på det hus, som indvarsler bymidten i Holbæk: «Shaman Claus er tilbage hver torsdag kl. 22.00. P.S. Lone IKKE velkommen» står der. Det er Jakob Boeskovs bidrag, og det er måske en kommentar til den omsiggribende flirt, billedkunsten har haft med det esoteriske de seneste år.
John Kørners eget bidrag er malet på en af Holbæk Teaters bygninger, og forestiller et snelandskab med en person med solbriller, der læser.
Kaspar Bonnéns værk fremstår som et af Holbæk Arts mere stedsspecifikke bud på genren «kunst i det offentlige rum». På Danske Banks bygning, i altid blæsende Nygade, lader Bonnén en demonstration af mildest talt forvirrende karakter udspille sig med ord som Vækst, Værdi, Orden og Frihed på bannere og skilte. Værket hedder Gør det venligst.
Kirstine Roepstorff er også gået stedsspecifikt til værks og har med SONATA la LUZ skabt en art musikpartitur over et frøs livsrejse. Værket er at finde på Holbæk Sygehus og minder om, at livet kan være smukt, hvilket står i skarp kontrast til sygehusets bygninger.
SignifikantHolbæk/In situ af Malene Landgreen er med sin disponering af flade og skala og indarbejdning af eksisterende elementer i bygningen det værk, hvor arkitektur, by og maleri folder sig mest klassisk og vellykket om hinanden.
Per Mølgaards The heart has got to open in a fundamental way, er placeret på bagsiden af Nygade, i et Olsen Banden-agtigt gårdområde, med skæve vinkler og faldefærdige skure. Værket falder næsten i ét med omgivelserne grundet farveholdningen og den relativt begrænsede størrelse, men er måske derfor et muligt kontemplationsrum på parkeringspladsen bag biblioteket.
Al Data til Folket af kunstnergruppen Superflex er udført i deres signaturorange kulør, men her med retina-flimrende kontrast-blå. Holbæk har en lang historie med venstreorienteret politisk aktivisme i form af demonstrationer, forsamlinger, kvindegrupper og amatørteater. Til eksempel kan nævnes de tre anti-atomvåben-marcher fra 1960, 1961 og 1962. Måske er det den historie, Superflex her lægger sig i forlængelse af.
Torben Ribes diskrete mur-collage med ledning og ekstra vejskilt er placeret ved havnen i Holbæks nye financial district, som ikke fandtes, dengang denne skribent boede i byen. Dengang var der skummel havnestemning og folk, der røg hash.
Alle fotos: Henrik Haven.
Fint indlæg :-)
Ahlgade er dog ikke gågade men bred er den…