7. december

En af årets skarpeste udstillinger fik museumsdirektør Marie Nipper til at mindes fedtet hår og mild svedlugt efter natkørsel på E45. 

Installation view, Villiam Miklos Andersen, Caffè Crema, O-Overgaden, København, 2025. Foto: David Stjernholm.

Villiam Miklos Andersen, Caffè Crema, O-Overgaden, København

Det første, der møder mig på udstillingen, er en kaffemaskine. Den slags, man finder på europæiske rastepladser, hvor små plastikkrus fyldes med tyndt kaffevand. Automaten minder mig om fedtet hår og mild svedlugt efter natkørsel på E45, hvis rastepladser kunstneren præcist fremstiller som liminale rum, hvor mennesker, varer og seksuelle udvekslinger er i transit. Udstillingen er et helstøbt greb, der sætter kunstnerens egne erfaringer med life on the road i spil, og i samme åndedrag formår at vække den slumrende side af mig, der råber ’fuck’ til omklamrende normalitet og tændes af det udgrænsedes tarvelige æstetik.

Miriam Kongstad, Bitch, 2025. Foto: Frida Gregersen.

Miriam Kongstad, Bitch, Frederiksbergmuseerne, Frederiksberg

’Bitch’ er et ord, som, når det udtales af min syvårige søn, udløser prompt reaktion og klare formaninger om, at det SIGER MAN IKKE. Men da Miriam Kongstad tog det i sin mund, eller rettere udforskede ordet i et storslået performanceværk, hvor de magtstrukturer, der former kvindens begær og kærlighed stod til undersøgelse – ja, så rungede det af kraft og fandenivoldskhed. Bitch fandt sted i en endnu ikke ibrugtaget parkeringskælder på Frederiksberg, under den nye John Winthers Plads, og det var fedt at høre Kongstad råbe sin egen version af «It’s Britney, Bitch!» udover det pæne og borgerlige Frederiksberg. 

Inge Ellegaard, Trilogi med støvsugere I, 1996-97. Sorø Kunstmuseums samling. Foto: Mikkel Kaldal.

Inge Ellegaard, Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg

Farverne skar i mine øjnene allerede i udstillingens første rum. Hidsig gul, skriggrøn og knaldrød. Men det var ikke kun Inge Ellegaards farver, der var vilde. Inge Ellegaard var vild. Og det glædede mig derfor at se en så omfattende samling af værker af en kunstner, der ikke kan fremvise samme udstillingshistorik, som hendes mandlige kollegaer fra 1980’ernes ’De unge vilde’. På udstillingen fremstod det tydeligt, at Ellegaard ikke valgte monstrøse motiver eller heftigt materialebrug for at indfange en vildskab i sin kunst. Faktisk formåede hun at gøre det gennem en konstant kobling af det formelle og det organiske maleri, og med en insisteren på motiver som blomster og støvsugere. En vild bedrift og tak for den. 

– Siden 2022 har Marie Nipper været direktør for Arken Museum for Samtidskunst, Ishøj. Hun stopper til årsskiftet for at blive administrerende direktør og medejer af Creator Projects, der beskæftiger sig med strategi- og udviklingsarbejde inden for kunst og kultur. 

Øvrige bidrag i årets julekalender, se her