Unboxing the Goodiepal Collection, Statens Museum for Kunst, København
Den flotteste, mest gavmilde udstilling i 100 år. Jeg gik derind og forstod ingenting. Goodiepal rimer mesterligt og vildere end nogen anden. Han cykler afsted derudaf i sin stribede striktrøje, hvor konspirationsteoretikere forlængst har slukket pandelampen og selvlysende ufoer er landet, slukørede på den flade jordkugle.
Ursula Reuter Christiansen, To the Blue Hell, Bizarro, København
Ursula viser monumenter i knæhøjde med små perlemorsfarvet kvinder, der kalder på hinanden, på sig selv og på hemmeligheder i al almindelighed. Udstillingen finder sted i en dyb kælder bag en vinbar, som har det tilfælles, at de på hver sin måde fabulerer over druk. Det blå mareridt. Al kunst opstår i en eller anden kælder. Ursulas kælder deler ud, til gården og til gaden. Ursulas virke og stemme skelner ikke mellem palads og kælder. Hun tager et øje for et øje, og en tand for en tand. En af de første tekster på dansk skrevet om Ursula sagde således: «Med Ursula kom grimheden ind i dansk kunst». Større kompliment kan en kunstner ikke få.
Per Kirkeby Bronze, Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk
Kirkebys skulpturer handler altid om noget, man ikke må – noget Kirkeby strengt taget ikke tillader sig selv. Hvordan kan man længes efter figuren og samtidig så strengt nægte sig selv den? En figur er vel ikke så svært; en køkkenrulle, nogle piberensere, et æble med ormehuller! Men den slags trivialiteter, såsom øjne, mund, fingre og ører, den slags var Kirkeby alt for romantisk til. Så hellere arkitekturens indbildskhed eller klumpen med alle sine ufødte skæbner.
– Tal R er kunstner, bosat i København. Professor på Kunstakademie Düsseldorf (2005-2014) og aktuel med soloudstillingen Dyr og mennesker på Ny Carlsberg Glyptotek, København.
For årets øvrige bidrag i Kunstkritikks julekalender, se her.
Leserinnlegg