I et todelt film- og installationsværk finder kunstnergruppen coyote stilsikkert vej gennem undergrundens dunkle domæner. Men der er også et par blindgyder.
Maria Wæhrens både behersker maleriet og sætter det fri. Det ville klæde hendes galleri at gøre det samme.
Cao Feis udstilling på Charlottenborg er lidt for tung at være i, men trods alt et besøg værd.
Fortab dig trygt i Leonora Carringtons drømmesyn. Arken passer på dig som et lille spættet vagtelæg i en varm, velsignende hånd.
Skønhed og uhygge rækker længere end øjet kan se i Cathrine Raben Davidsens forunderlige grafik.
Kvinder i opbrud på Arken giver ny kraft til bølgen af udstillinger af og diskussioner om kvinders billeder.
Eva Pohls oversigtsværk om danske kvindelige kunstnere fra 1600-tallet til i dag tager et skridt frem, men også et tilbage.
Hvilke udstillinger i Norden var årets bedste? Kunstner Stense Andrea Lind-Valdan giver sine bud.
Storstilet forskningsudstilling om Anne Marie Carl-Nielsen agerer stålsat isbryder i det patriarkalske glemslens fimbulvinterhav.
Kunstnerduoen Astrup & Bordorff er med deres nye filmkabaret faret vild på Statens Museum for Kunst.
Psychopathia Sexualis reducerer komplekse problemstillinger til hurtigt overståede pointer, lidt for kække formidlingstekster og statement-t-shirts.
Tal R løfter os ud af volièret, ind i det fedtede oliemaleris inderste sale. Gid det kunne være en uforstyrret oplevelse.
Det nye Hvedekorn ankommer poetisk fornyet med billedkunsten ved sin side og åbner talrige spændende døre. Man savner den ene, hvor håbet om fremtiden findes.
Kusligt när Martin Jacobsson utforskar bildens negativitet i den artificiella intelligensens epok.
Det flyter over av loppismateriale og fortvilelse i Kier Cooke Sandviks utstilling på Podium.
Skirt och vackert när Esse-Li Esselius experimentella polaroider från 1970-talet visas för första gången.
Kunstkritikk støttes av
