Karl Holmqvist har gennem en lang årrække arbejdet med ord; udvalgt, undersøgt og anvendt dem på forskellig vis ud fra sit kunstneriske mantra «Give Poetry a Try». Indtil for ganske nyligt kunne et udvalg af hans værker opleves på en soloudstillingen «Give Posters a Try» på Charlottenborg. Her havde han i et imponerende tiltag tapetseret hele østfløjens enorme sal fra gulv til loft, med 71 forskellige sort-hvide plakater. Herudover var rummet tomt– bortset fra en rickshaw, som stod til rådighed for den del af publikum, der skulle have lyst til at opleve den ordfyldte plakatsal, som turister oplever en eksotisk storby. Holmqvist bruger ord fra popmusik, poesi og politik. Han flytter rundt på ord, gentager ord og kombinerer ord. Han viser ord via video, via installationer og via sine rytmisk-lakoniske oplæsninger, som næsten er blevet hans signatur.
En sådan oplæsning kan også opleves imorgen, tirsdag 26. November i LiteraturHaus i København, når Holmqvist modtager Arthur Köpckes mindelegat på 30.000 kr. Köpcke-prisen blev indstiftet i 1980, tre år efter Köpkes død, og er siden blevet uddelt årligt på kunstnerens fødselsdag til en «progressiv dansk eller udenlandsk kunstner» jævnfør fondens fundats. Eller rettere, den er blevet uddelt årligt, når der har været midler til det. Legatpuljen stammer nemlig fra salg af grafikmappen «Hommage à Arthur Köpcke», der består af 18 grafiske værker skabt af bl.a. Joseph Beuys, Robert Filliou og Nam June Paik. Blandt tidligere legatmodtagere er Lawrence Wiener, Lars von Trier, Albert Mertz, Kirsten Dehlholm, Martin Kippenberger, Hanne Darboven, René Block og Det Fri Universitet. Siden Henrik Olesen modtog legatet i 2008, har der imidlertid ikke været tilstrækkelige ressourcer til at uddele prisen – altså lige indtil nu.
I overensstemmelse med sit mantra, «Give poetry a try», siger Holmqvist til Kunstkritikk om tildelingen af fluxus-kunstnerens mindelegat: «Det är en ära och glädje. Att försöka hitta en fortsättning pa Fluxus estetiken med gratis hand-outs, collage och poesi har oftast inneburit något liknande ett löfte om fattigdom. Det är dumt men kan leda en till oväntade ställen.»
«Noget dumt der kan føre til uventede steder». Sådan er der nok også nogen, der ville betegne Köpckes praksis. Arthur, eller Addi Köpcke (1928-1977), som han ofte kaldes, flyttede i 1958 til Danmark med sin danske kone, og sammen åbnede de det, der sidenhen konsekvent omtales som det legendariske Galleri Köpcke. Det legendariske galleri lå i Læderstræde og opnåede sit tilnavn fordi det, i dets korte levetid mellem 1958 og 63, var mødested for den internationale avantgarde og lagde lokaler til adskillige internationale udstillinger og fluxusaktioner af kunstnere som Piero Manzoni, Daniel Spoerri og Niki de St.-Phalle. Mange af Köpckes værker var – som Holmqvists – immaterielle hybrider mellem det sproglige og det visuelle. Også humoren har de til fælles. Köpckes kunstneriske mantra var «Fill with own imagination» – sætningen går igen i adskillige værker og er hans opfordring til den enkelte, om at bruge sin egen fantasi og være tilstede i nuet.
På spørgsmålet om Holmqvists forhold til Arthur Köpcke og dennes kunstneriske praksis, lyder svaret: «Att få pengar av någon som aldrig hade några är väl lite av en dubbel whammy &c snälla sluta &c nu haha aha.»
