Fra og med i år vil Det Obelske Familiefond støtte Kunstkritikk med i alt DKK 1.5 millioner fordelt over tre år. Midlerne går til at styrke den danske redaktion og til at videreudvikle tidsskriftets internationale satsning.
– Vi er utroligt glade for denne støtte og ser det som en anerkendelse af, at Kunstkritikk er et unikt projekt i nordisk kunstliv, som også spiller en vigtig rolle i den danske kunstoffentlighed, siger Kunstkritikks danske redaktør Pernille Albrethsen.
Kunstkritikks ansvarshavende redaktør Mariann Enge i Oslo deler begejstringen:
– Kunstkritikk modtager substantiel driftsstøtte fra det norske Kulturrådet, men for at kunne videreudvikle tidsskriftet som internationalt magasin, er vi helt afhængige af flere støttegivere, både i Norge, Sverige og Danmark. Satsningen på større, mere arbejdskrævende artikelserier og koncepter, der kan løfte magasinet, kræver flere redaktionelle muskler. Med støtten fra Det Obelske Familiefond kan vores danske afdeling bidrage stærkt til denne udvikling.
Kunstkritikk er et nordisk magasin med redaktioner i København, Oslo og Stockholm. I årene 2018-2020 gennemgik magasinet et udviklingsprojekt (den danske del var støttet af Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond), som lagde byggestenene til den internationale satsning. Redaktionen blev udvidet med engelsksproglig redaktør (copy editor), faste oversættere blev tilknyttede og netsiden blev redesignet.
Kunstkritikk honorerer skribenterne på et professionelt niveau. Det er en driftsmodel, hvor redaktionen står for alt (rekruttering, oplæring, redigering, opsætning og publicering). Det er en ressourcekrævende model, som ikke desto mindre gennem mere end ti år har vist sig at være en stabil model. Det er samtidig åbenbart, at især den danske afdeling trængte til et løft.
Ligesom de øvrige nordiske lande har Danmark en lang demokratisk tradition for at støtte kunstnere og kunstinstitutioner, men et afgørende led i fødekæden – kritikken – er imidlertid nærmest usynligt.
– Den fagligt funderede kritik, som skal diskutere billedkunsten og dens institutioner, støttes kun sporadisk i Danmark. Ansvaret har i stort omfang været overladt til de traditionelle nyhedsmedier, som i dag ikke tager det samme ansvar for kritikken som tidligere, siger Kunstkritikks danske redaktør.
– Når billedkunsten ikke møder kritikken, mister vi også en afgørende refleksion omkring kunsten, som er med til at fremme en større kollektiv samtale omkring den. Det handler om at fastholde og videreudvikle et fælles sprog at tale om kunsten på, herunder at det både kan foregå på dansk og engelsk. Hvis kritikken bliver mere usynlig, risikerer man, at den ender med kun at eksistere i lukkede klubber. Det er i sidste ende et dannelsestab, i videre forstand et demokratisk problem.
En kongstanke for Kunstkritikk er at styrke kritikken som genre og kritikeren som professionel aktør. Derfor gør Kunstkritikk også en indsats for at fastholde erfarne kritikerstemmer, som ellers normalt forsvinder i andre jobs, fordi det i længden ikke er rentabelt at være kunstkritiker. Omtrent 20-25 skribenter bidrager årligt med artikler, som udgår fra Kunstkritikks danske redaktion, heraf en håndfuld regelmæssige bidragydere, som derved formår at ernære sig delvist som kritikere.
Selvom den danske redaktion af Kunstkritikk har været begunstiget af støtte fra Statens Kunstfond og fra Ny Carlsbergfondet, er Danmark det land i Skandinavien, som afsætter færrest midler til kritik. Både i Norge og Sverige har man kritikerstipendier. I Norge har Kulturrådet (svarer til Statens Kunstfond) eksempelvis en specifik satsning på kritik og tidsskrifter, som Kunstkritikk har været en vigtig del af. Dertil kommer, at den norske privatfond Fritt Ord har en egen pulje for journalistik, samt deciderede kritikerstipendier på substantielle beløb.
Den generøse støtte fra Det Obelske Familiefond medvirker imidlertid til, at Kunstkritikk kan videreføre den internationale satsning, ikke mindst med afsæt i en styrket dansk redaktion.
