Country og 70’er-krea møder skulpturel uformelighed på Milena Bonifacinis kakkelbord.
Kunstkritikks Louise Steiwer tænker tilbage på et år med dagbøger forseglet i bronze og et tvivlsomt natursyn camoufleret af romantiske landskaber.
Man spidser øre, når værkerne på Collega hvisker om sorg og landflygtighed. Alligevel er budskabet svært at høre.
En argentisk avantgardekunstner i København er lige den udstilling, vi ikke vidste, vi savnede.
Inderligt, lavmælt og afsøgende. Sådan går 20 nordiske kunstnere til natur og klimakrise i København. Det er interessant på en lidt fersk måde.
Louis Scherfig og Anne-Mette Schultz vil genstarte vanskelige politiske samtaler. Med empati og fra en lille, forsigtig gnavers perspektiv.
Anna Baks udstillinger i Kunsthal Thy og Vestjyllands Kunstpavillon vil fortælle lokale udviklingshistorier. Fortidens sagnverden og det lækre håndværk fylder mest.
Med inspiration i en legendarisk tv-tilrettelægger forsøger Mia Edelgart og Eva la Cour at åbne for en bred samtale. Men for hvem?
Urkraften Ursula Reuter Christiansen danser mellem valmuer og kaster æg efter bomber i sin forrygende udstilling på Arken.
Modstandspoesi, kalder Basel Abbas og Ruanne Abou-Rahme deres arbejde. På Glyptoteket og Copenhagen Contemporary betoner man især det poetiske.
Malerier fra konkursboet efter Nordic Waste fortæller om et natursyn i skærende kontrast til den forurenede jordbunke i Ølst.
Det tabubelagte og abjekte møder lækker kropspositivisme i Nanna Starcks frodige damer.
På Podium kunne man denne helgen gjenoppleve en av det siste tiårets store kunsthappenings i Oslo.
Monir Shahroudy Farmanfarmaian speglar och labyrinter förför ögat men håller tanken på halster.
Mens etablerte oslogallerier kaster inn håndkleet, rykker det kunstnerdrevne feltet stadig tettere på markedet.
Chloe Elgies utstilling i skogen i Nittedal ser ut som sporene etter noen som har trukket seg tilbake for «å finne ut av ting».
