En argentisk avantgardekunstner i København er lige den udstilling, vi ikke vidste, vi savnede.
Inderligt, lavmælt og afsøgende. Sådan går 20 nordiske kunstnere til natur og klimakrise i København. Det er interessant på en lidt fersk måde.
Louis Scherfig og Anne-Mette Schultz vil genstarte vanskelige politiske samtaler. Med empati og fra en lille, forsigtig gnavers perspektiv.
Anna Baks udstillinger i Kunsthal Thy og Vestjyllands Kunstpavillon vil fortælle lokale udviklingshistorier. Fortidens sagnverden og det lækre håndværk fylder mest.
Med inspiration i en legendarisk tv-tilrettelægger forsøger Mia Edelgart og Eva la Cour at åbne for en bred samtale. Men for hvem?
Urkraften Ursula Reuter Christiansen danser mellem valmuer og kaster æg efter bomber i sin forrygende udstilling på Arken.
Modstandspoesi, kalder Basel Abbas og Ruanne Abou-Rahme deres arbejde. På Glyptoteket og Copenhagen Contemporary betoner man især det poetiske.
Malerier fra konkursboet efter Nordic Waste fortæller om et natursyn i skærende kontrast til den forurenede jordbunke i Ølst.
Det tabubelagte og abjekte møder lækker kropspositivisme i Nanna Starcks frodige damer.
Behovet for flere atelierer i København er enormt. I dag åbner 30 nye. Initiativtager Bjørn Nørgaard kalder det en social skulptur.
Udstilling på Arken er velproduceret vold mod sanserne. Det føles som manipulation.
Odalisken er udvandret fra Lina Hashims installation. Måske i protest over, at alle synes at have en mening om den arabiske kvindes krop?
I valrörelsens Sverige är konstinstitutionerna politiskt ambitiösa, men konstnärligt försiktiga.
Fra samisk kunst som vil hele kolonialismens sår til spraymalte soverom og et splitter nytt museum – trange tider til tross, den norske kunstscenen har en bugnende høstmeny.
Mathijs van Geests sarte assemblager nærer seg på en understrøm av privat erfaring vi ikke får eller skal ha tilgang til.
En utställning i ett gammalt kolhus låter mörkret bli en bild för exploatering, utsatthet och politiska drömmar.
