To år efter at danske kunstneres dårlige arbejdsvilkår kom i offentlighedens søgelys, præsenterer Organisationen om Danske Museer (ODM) sammen med kunstnerorganisationerne Billedkunstnernes Forbund (BKF), UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere og Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF) en aftale om minimumshonorarer for udstillinger i Danmark.
I efteråret 2018 kom der for alvor skub i den offentlige debat om danske kunstneres arbejdsvilkår. Det var især Radio24Syv, som fik tændt op under bålet med et indslag om, at duoen Hesselholdt & Mejlvang havde leveret to store værker til en udstilling på ARoS og havde afholdt to foredrag for klubmedlemmerne uden at få noget honorar. Til gengæld fik de i en julelysestage fra museumsbutikken, én til hver.
Debatten blev – tilfældigt, men heldigt – efterfulgt af rapporten «Billedkunstens økonomiske rum», der konkluderede på en undersøgelse om danske billedkunstneres økonomiske vilkår, ledet af professor Trine Bille fra Copenhagen Business School (CBS). Undersøgelsen – der blandt andet viste, at 17 procent af danske billedkunstnere lever under den såkaldte fattigdomsgrænse – fik Gro Sarauw, forperson i UKK, til i en kommentar på Kunstkritikk at konkludere:
«I såvel Danmark som internationalt er kunstområdet fuldkomment ureguleret. Men til forskel fra narkohandel, som er ureguleret, idet den er kriminel, er den manglende regulering af kunsten fuldkommen lovlig. I Danmark er det således helt lovligt at underbetale og dermed udnytte kunstneres faglighed på landets offentlige institutioner.»
Siden da har ODM arbejdet med UKK, BKF og DBF på at lave en aftale for området, der kunne sikre bedre forhold for kunstnerne. Den aftale, der idag ligges frem er vejledende, da ODM ikke har juridisk forhandlingsret på museernes vegne.
Anne-Mette Villumsen, museumsleder Skovgaard Museet og bestyrelsesmedlem for kunstområdet i ODM, siger, at der gennem årene hersket en del forvirring og misforståelser og at aftalen skal ses som et ønske om at «medvirke til at sikre ordentlige vilkår og økonomi for landets kunstnere.»
I forbindelse med aftalen om minimumshonorarer anbefaler parterne, at der udarbejdes en gennemarbejdet og detaljeret kontrakt, gerne med afsæt i standardkontrakten «Den Ny Udstillingsaftale», samt at man forhandler det samlede honorar ud fra den konkrete udstillings karakter, omfang og varighed samt kunstnerens anciennitet.
I fastlæggelsen af de vejledende minimumshonorarer indgår såvel antal kunstnere og udstillingstype som museets besøgstal. Man har valgt museets besøgstal som et enkelt og gennemsigtigt parameter, der afspejler museets størrelse – og som et pejlemærke for institutionens økonomiske formåen.
Honoraret udbetales umiddelbart inden udstillingsåbning og dækker følgende: Kunstnerens arbejde med at forberede og etablere udstilling, herunder møder, levering af værkbeskrivelser, deltagelse i PR-arbejde i begrænset omfang, klargøring af værker til transport, vejledning ved installering samt arbejde ved tilbagelevering af værker.
Honoraret dækker ikke: Produktion af nye værker, transport af værker, forsikring, rejseomkostninger, ophold, artist talks, performance, workshops, undervisning, kuratering mv.
Nis Rømer, Billedkunstnernes Forbund (BKF) siger: «Med den nye aftale får kunstnere et forbedret udgangspunkt for at forhandle deres honorarer i forbindelse med udstillinger. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at der nu er enighed mellem ODM og kunstnerne om et anbefalet minimumsniveau.»
Fra Maj Horn og Gro Sarauw, UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere, lyder det: «Vi ser både aftalen som et konkret værktøj for honorering og som et grundlag for at skabe større fælles forståelse for regulering af lønvilkår for kunstbranchen. På baggrund af feedback og sammen med de andre organisationer ser vi frem til at videreudvikle modellen så også kunsthallerne, de selvorganiserede udstillingsplatforme og freelance kuratorer er med.»